Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:09 09.05.2022 Sandra Kaarsgaard

Berlingske bringer artikler fra lukket russisk avis

Som del af en europæisk aktion deler Berlingske, The Guardian, TAZ, Le Monde, Libération, La Stampa og Gazeta Wyborcza en række artikler og kommentarer fra den uafhængige russiske avis Novaja Gazeta.

Det skriver Berlingske i en leder.

”Det gør vi for at støtte journalisterne på Novaja Gazeta og for at vise, at der findes et andet Rusland end Putins. Der findes russere, som kæmper for demokrati og sandfærdighed. Dem må vi ikke glemme. De holder faklen for et demokratisk Rusland, som en dag kan blive til virkelighed,” skriver Pierre Collignon i lederen.

Aktionen sker på dagen for Tysklands kapitulation som slutning på Anden Verdenskrig, som også er en af de vigtigste russiske helligdage.

I marts satte Novaja Gazeta udgivelserne på pause efter flere advarsler fra Roskomnadzor, det russiske medietilsyn, for at undgå inddragelse af avisens medielicenser.

SENESTE NYT

Flere nyheder