”Det er en fuldstændig åndssvag fejl, som ikke burde kunne ske. Mine kolleger er rasende over det," siger Marianne Fajstrup, tillidsrepræsentant på Berlingske. Niels Hougaard/Polfoto

Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken:

”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”

Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.

I Berlingskes egen artikel inde i avisen står der også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.  

Chefredaktør beklager

Berlingske har rettet rubrikkerne i historien på avisens hjemmeside, mens der dagen efter blev bragt en præcisering i papiravisen i en notits på side 16. 

I den digitale version lyder rubrikken nu: ”Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen”. 

Herefter følger underrubrikken: ”Andelen af personer på kontanthjælp, der er kommet i småjob, er på et halvt år steget med 25 procent, viser en analyse. Et bevis på at det omstridte kontanthjælpsloft virker, mener beskæftigelsesminister”. 

Der har dog indtil nu ikke været nogen mærkning på online-versionen af, at rubrikkerne er blevet ændret.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, beklager de fejlagtige forsiderubrikker, og at avisen ikke hidtil har fået mærket rettelserne digitalt. 

»Vi blev opmærksomme på fejlen, fordi vores skribenter kan se, at forsiderubrikken ikke er dækkende for artiklen, og vi retter lynhurtigt på nettet, kort efter at den er kommet ud. Den mest beklagelige fejl her er forsiderubrikken på papiravisen, som ikke stod til at ændre, da vi havde tidlig deadline den dag,« siger Tom Jensen.

Hvorfor gik det galt?

»Det går galt, fordi det er mennesker, der laver aviser, og en gang imellem kommer nogle mennesker til at begå fejl, herunder at stramme en rubrik mere, end indholdet kan bære. Det er det, der sker helt banalt, og det håndterer vi selvfølgelig i vores evalueringer internt,« siger Tom Jensen. 

Hvorfor fremgår det ikke af artiklen på b.dk, at rubrikkerne er blevet ændret?

»Rubrikkerne blev rettet meget hurtigt, efter at historien kom på nettet, men der bør være en mærkning, og det vil vi få foretaget nu. Hvis man er inde og ændre i eller rette en artikel digitalt, så bør man gøre opmærksom på det, og det er også vores normale procedure. Det bør man være åben om, og vi har også sagt klart udadtil, at det var en fejl,« siger Tom Jensen.

Hvorfor bringer I først rettelsen helt inde på side 16 i papiravisen?

»Vi har en almindelig praksis for at bringe rettelser i forbindelse med vores notemiljøer, der hvor det kan passes ind,« siger Tom Jensen. 

Information-redaktør rejser kritik

På Facebook fik Berlingskes forside-fejl den 31. december følgende ord med på vejen fra Informations indlandsredaktør, Anton Geist:

”Hvor må det være frustrerende for embedsmændene i ministeriet med en så useriøs affejning af deres faglige vurderinger. Og hvor er det nedtur, når en avis så ukritisk viderebringer en ministers uunderbyggede påstande,” skrev Anton Geist på Facebook den 31. december, da historien blev bragt.

Selv om Berlingske har rettet rubrikkerne på sin netavis og bragt en præcisering i papiravisen, så er Anton Geist fortsat kritisk over for historien. Han mener, beskæftigelsesministerens tolkning af tallene alt for ukritisk bliver videregivet af Berlingske. 

»Det ville have været oplagt at få nogle eksperter til at forholde sig til ministerens udsagn, når han kommer med en påstand, der er i strid med hans egne embedsmænds vurdering,« siger Anton Geist til Journalisten.

Han ringede efterfølgende selv til ministeriet og fik tilsendt den analyse, som Berlingskes historie bygger på. Han overvejede, om Information selv skulle lave en historie om Beskæftigelsesministeriets analyse.

»Det er da interessant, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i småjobs nogle få timer om ugen, men der er jo slet ikke den store historie, som man kunne få indtryk af ved at læse Berlingskes forside,« siger Anton Geist.

Tom Jensen: Historien er stadig relevant

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, afviser kritikken fra Informations indlandsredaktør af, at avisen ukritisk viderebringer ministerens påstand og ikke har bedt nogen eksperter om at forholde sig til den.

»Vi stiller sådan set ministeren det kritiske spørgsmål, hvorfor han konkluderer det, når hans embedsmænd siger, at sammenhængen ikke kan dokumenteres. Men det her er selvfølgelig en interessant historie. I månederne efter, at kontanthjælpsloftet er vedtaget, kan man se, at flere mennesker kommer i de småjobs, som er vejen ud af et liv på kontanthjælp for rigtig mange mennesker,« siger Tom Jensen og fortsætter:

»Jeg mener, det er en helt straight historie. Det er sandsynligt, at der er en eller anden form for sammenhæng, det kan bare ikke dokumenteres, og derfor kan man ikke skrive det i en rubrik. Men selvfølgelig er historien relevant at fortælle, og det er en væsentlig samfundsudvikling at få frem,« siger Tom Jensen.