Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken:
”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”
Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.
I Berlingskes egen artikel inde i avisen står der også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.
Chefredaktør beklager
Berlingske har rettet rubrikkerne i historien på avisens hjemmeside, mens der dagen efter blev bragt en præcisering i papiravisen i en notits på side 16.
I den digitale version lyder rubrikken nu: ”Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen”.
Herefter følger underrubrikken: ”Andelen af personer på kontanthjælp, der er kommet i småjob, er på et halvt år steget med 25 procent, viser en analyse. Et bevis på at det omstridte kontanthjælpsloft virker, mener beskæftigelsesminister”.
Der har dog indtil nu ikke været nogen mærkning på online-versionen af, at rubrikkerne er blevet ændret.
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, beklager de fejlagtige forsiderubrikker, og at avisen ikke hidtil har fået mærket rettelserne digitalt.
»Vi blev opmærksomme på fejlen, fordi vores skribenter kan se, at forsiderubrikken ikke er dækkende for artiklen, og vi retter lynhurtigt på nettet, kort efter at den er kommet ud. Den mest beklagelige fejl her er forsiderubrikken på papiravisen, som ikke stod til at ændre, da vi havde tidlig deadline den dag,« siger Tom Jensen.
Hvorfor gik det galt?
»Det går galt, fordi det er mennesker, der laver aviser, og en gang imellem kommer nogle mennesker til at begå fejl, herunder at stramme en rubrik mere, end indholdet kan bære. Det er det, der sker helt banalt, og det håndterer vi selvfølgelig i vores evalueringer internt,« siger Tom Jensen.
Hvorfor fremgår det ikke af artiklen på b.dk, at rubrikkerne er blevet ændret?
»Rubrikkerne blev rettet meget hurtigt, efter at historien kom på nettet, men der bør være en mærkning, og det vil vi få foretaget nu. Hvis man er inde og ændre i eller rette en artikel digitalt, så bør man gøre opmærksom på det, og det er også vores normale procedure. Det bør man være åben om, og vi har også sagt klart udadtil, at det var en fejl,« siger Tom Jensen.
Hvorfor bringer I først rettelsen helt inde på side 16 i papiravisen?
»Vi har en almindelig praksis for at bringe rettelser i forbindelse med vores notemiljøer, der hvor det kan passes ind,« siger Tom Jensen.
Information-redaktør rejser kritik
På Facebook fik Berlingskes forside-fejl den 31. december følgende ord med på vejen fra Informations indlandsredaktør, Anton Geist:
”Hvor må det være frustrerende for embedsmændene i ministeriet med en så useriøs affejning af deres faglige vurderinger. Og hvor er det nedtur, når en avis så ukritisk viderebringer en ministers uunderbyggede påstande,” skrev Anton Geist på Facebook den 31. december, da historien blev bragt.
Selv om Berlingske har rettet rubrikkerne på sin netavis og bragt en præcisering i papiravisen, så er Anton Geist fortsat kritisk over for historien. Han mener, beskæftigelsesministerens tolkning af tallene alt for ukritisk bliver videregivet af Berlingske.
»Det ville have været oplagt at få nogle eksperter til at forholde sig til ministerens udsagn, når han kommer med en påstand, der er i strid med hans egne embedsmænds vurdering,« siger Anton Geist til Journalisten.
Han ringede efterfølgende selv til ministeriet og fik tilsendt den analyse, som Berlingskes historie bygger på. Han overvejede, om Information selv skulle lave en historie om Beskæftigelsesministeriets analyse.
»Det er da interessant, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i småjobs nogle få timer om ugen, men der er jo slet ikke den store historie, som man kunne få indtryk af ved at læse Berlingskes forside,« siger Anton Geist.
Tom Jensen: Historien er stadig relevant
Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, afviser kritikken fra Informations indlandsredaktør af, at avisen ukritisk viderebringer ministerens påstand og ikke har bedt nogen eksperter om at forholde sig til den.
»Vi stiller sådan set ministeren det kritiske spørgsmål, hvorfor han konkluderer det, når hans embedsmænd siger, at sammenhængen ikke kan dokumenteres. Men det her er selvfølgelig en interessant historie. I månederne efter, at kontanthjælpsloftet er vedtaget, kan man se, at flere mennesker kommer i de småjobs, som er vejen ud af et liv på kontanthjælp for rigtig mange mennesker,« siger Tom Jensen og fortsætter:
»Jeg mener, det er en helt straight historie. Det er sandsynligt, at der er en eller anden form for sammenhæng, det kan bare ikke dokumenteres, og derfor kan man ikke skrive det i en rubrik. Men selvfølgelig er historien relevant at fortælle, og det er en væsentlig samfundsudvikling at få frem,« siger Tom Jensen.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej igen
Det ser ud, som om du har haft et godt og langt liv.
Det, jeg ville frem til, og som måske også ligger lidt i det du skriver, er at det er blevet noget mere vanskeligt at være fribytter i bunden af samfundet, hvorimod det er blevet en hel del nemmere i toppen.
Det er mine erfaringer, selv om mine personlige erfaringer med systemet også er ved at være forældede.
I 1991 skrev jeg en kronik i andens navn, den hed "Opløs arbejdsløsheden, i stedet for at løse den". Titlen var og er lidt ubehjælpelig, jeg mener det var Georg Metz, der satte den over min tekst, som blev bragt i min fortsat rigtigt gode vens navn, Peter Tranberg. Jeg var lige blevet færdig på uni, fik bistand, og ville ikke aflevere honoraret fra Ínformation til socialkontoret, så jeg lod det gå til min ven, ved at lade hans navn komme under kronikken. Man kan finde den på bibliotek.dk ved at søge på min ven. Han er helt uskyldig, hvad tekstens indhold angår.
Den indeholder min lommefilosofi, sådan som jeg var kommet i mål med den den gang. Arbejde var noget, som skal gøres, og som man skal deltage i, for så vidt som det er nyttigt og nødvendigt, for at vi alle sammen kan have det godt. Arbejdsmarkedet skal således stå til rådighed for folk som kan Yde Jens!, fordi det er befordrende for samfundets alment bedste.
Min erfaring gik på, at arbejdsmarkedet på ingen måde var særligt meget til rådighed, og at man derfor måtte ty til anden aktivitet, hvis man skulle holde skuden gående og moralen oppe.
Jeg har levet på et minimum siden og har næsten hvad der skal til, for at kunne klare den uden lønarbejde som bolighaj med et par huse i min besidelse. Dog må jeg arbejde lidt en gang i mellem, hvad jeg så gør.
Min holdning til overførselsindkomsterne er, at de skal være der, og at de ikke behøver at være knyttet til det ekstremt omkostningstunge kontrolvæsen. Men de skal ikke være ret store, og kan fx tilfalde som en slags negativ skat, sådan som Milton Fridman har agiteret for.
Bunden i det danske samfund har det ikke let, den er mentalt kørt ud på et sidespor af et umyndiggørende kontrolvæsen, som ikke selv har nogen autoritet. Jeg kan slet ikke se, hvem der arbejder for at hæve bunden op over det morads, som den befinder sig i mentalt og efter hånden også fysisk. Alternativet vil give bunden fri hash og borgerløn og resten af venstrefløjen vil give den kontrol og overførsel i begge ender. Intet af det kan jeg gå ind for. Hash er noget lort, uanset hvor mange prædikater fra kategorien "medicinsk" man giver det. Og Borgerløn skal på ingen måde være ret stor, for ellers så smutter incitamentet til at Yde, Jens, som man må for at nyde i en verden med kontakt til sig selv.
Og hvad skabelsen af værdier i toppen af samfundet angår, så handler det vidst primært om at bruge magten og pengene til at få mere magt og flere penge uden at skabe noget værdifuldt. Det har jeg skrevet et par bøger om, fx "Samfundets økonomiske system".
Den sociale selvbeskrivelse, som medier, politikere, økonomer (vor tids præsteskab) lever af og på, handler om, at toppen lever af at Yde, Jens, hvor imod bunden nyder uden at Yde, Jens.
Den højeste form for begrundet selvrespekt, som jeg ser for mig, består i at Yde, Jens, men ikke nødvendigvis så meget mere, end det helt nødvendige, og så Nyde så meget som muligt.
Systemet er rigged, som det vist hedder på den anden side af Atlanten, af folk, der har mistet respekt for alt, inklusiv sig selv i bunden, og folk i toppen, der lever på en lummer fortælling om, at pengeskabelsen og værdisættelsen i samfundet bygger på nyttighed og produktion.
Måske så lever du også i midten Jens. Måske har du ydet dit, og måske er du i virkeligheden et ansvarsfuldt menneske, som heller ikke går de topsubsidierede markedsfundamentalistiske mediers betalende brugersegments ærinde. Jeg kender dig ikke, og min beskrivelse sigter til noget ikke personligt. Dit navn var bare et påskud, som så meget andet, for at lade munden flyde over. Det var altså slet ikke personligt ment, kære Jens.
Hej Steen Ole
Det er vel 15 år siden, at jeg fandt det rimeligt at fortælle lidt fakta ude fra virkeligheden til journalistkolleger. Blandt andet var jeg provokeret af fag-bosser, der kunne finde på at "garantere, at der ikke findes en eneste person, der udnytter dagpengesystemet mod dets hensigt". Der kom derfor en tid for 20 år siden, hvor jeg skiftede trællejob i provinsen ud med spændende ture på A-kassens regning til byer i EU, hvor vi mødte højtuddannede økonomer, inkl. alt hvad hjertet kan begære af mad og vin. Jeg er sådan set stadig rask og arbejdsduelig, men så snart det var muligt valgte jeg at hæve min pension hos PFA, som jeg efter planen vil leve af frem til folkepensionsalderen, ikke rig, men dog uden åg af gæld. Årene har jeg brugt på skiftende hobbies, som virkelig interesserer mig.
Hej Jens
Hvor længe siden er det, at du afslørede dig som eksempel/bevis på, at der er mennesker, som alt for let udnytter systemet, og at pisken er så vigtigt et instrument, og at den virker i hænderne på de trofaste tjenere, ministeriets undersåtter til fordel for tantens brugere!
Jeg kendte også reglerne en gang, men i dag er jeg bolighaj, og det er langt mere agtværdigt.
Tilhører du stadig det underste segment, eller er du også kommet over på den anden side, til os andre.
Må vi udbede os candidat-titler og navne på de embedsmænd, der ikke mener at kunne dokumentere, at flytning af loft og vægge har indflydelse på mennesker adfærd.
Overskriftsmageren på Berlingske har måske tænkt på mig, der for længe siden på forbundets sider fortalte, hvordan jeg gennem "småjobs" - et ord der forekommer fem gange i artiklen - i nogle få timer om ugen holdt mig på dagpenge i årevis. Jeg fulgte omhyggeligt med i skiftende regler for det nødvendige timetal i arbejdsmæssig henseende og holdt mig af sikkerhedsgrunde altid i god afstand fra falddatoer. I det hele taget var jeg skam en lovlydig borger.
For os normale mennesker har regler og bødestørrelser naturligvis betydning for vores adfærd i trafikken, og vi har svært ved at forstå, hvis embedsmænd i ministerier ikke kan dokumentere det.
Ufærdig sætning: Det forhold, at efterspørgslen, som skabes via pengemarkedet i toppen af samfundet, næppe retter sig mod det, som bunden i samfundet har at byde ind med, fordi alt, hvad der ligner reelle behov her, FOR LÆNGST ER DÆKKET IND.
Flere