search

Berendt.com

Sydafrikritik: DBU trænger i den grad til fornyelse på kommunikationsfronten.

Sydafrikritik: DBU trænger i den grad til fornyelse på kommunikationsfronten.

Kommunikationseksperterne er i gang med evalueringen. Akkurat som Dansk Boldspil Unions kommunikationschef Lars Berendt står midt i den. Sidstnævnte som en af de mest upopulære af sin slags i pressekredse, og som gang på gang ikke formår at rådgive sin chef, når situationen spidser til.

Det gjorde den torsdag aften i Rustenburg i Sydafrika, da det danske VM-landshold forlod slutrunden med et øredøvende brag af resignerende tavshed 10.000 kilometer mod nord. Landstræner Morten Olsen har notorisk svært ved at håndtere nederlagets stund, og i professionel topsport er kommunikationsstrategi ikke ligefrem den nemmeste størrelse, når adrenalin og skuffelse i efterspillets komprimerede tidsrum skal kanaliseres videre til en enorm offentlighed. Næsten to millioner danskere fulgte altså Danmark-Japan i den sidste indledende gruppekamp på DR1 i torsdags.

En utaknemmelig tjans for en kommunikationschef i momentet, men også i netop det moment, han skal demonstrere sin yderste spidskompetence og klæde chefen behørigt på. Lars Berendt har i DBU-regi haft godt 18 år til at forberede en landstræner på de tilspidsede situationer, de såkaldte postmatch-aktiviteter i Rustenburg var et udtryk for. De ti af årene i tæt samarbejde med Morten Olsen, så de kender efterhånden hinanden og kravet om fem minutters skarphed og klar kommunikation i den umiddelbare slipstrøm på en nationalsportslig nedtur. Alligevel går de gang på gang ned sammen.

Måske Lars Berendt har for meget at se til i sin nebengesjæft som presseansvarlig for UEFA på europæiske stadioner igennem Champions League-sæsonen. Eller måske hans private firma larsberendt.communication sluger for stor en del af den intellektuelle kapacitet. Som kommunikationschefen tilbyder sine ydelser på forsiden af sit website larsberendt.com:

”Foredrag, rådgivning og undervisning. Indlæg på konferencer og seminarer. Kick offs, events og lanceringer. For private og offentlige virksomheder, organisationer, institutioner og foreninger.”

Så kan man hurtigt få noget at se til, hvis der er gang i forretningen. Under et af tilbudspunkterne: Foredrag – Krisekommunikation, beredskab og styring, uddyber Lars Berendt sine kompetencer:

”DBU er typisk blandt landets 10 mest omtalte organisationer. Det stiller store krav til organisationens kommunikations- og kriseberedskab. Du hører om, hvordan DBU arbejder med og har organiseret sit kriseberedskab, potentielle konfliktsituationer mellem organisationen og dens ambassadører, hvordan en mediestorm kan forudses, forberedes og styres, hvordan den uforberedte krise skal analyseres og kontrolleres. Om de redaktionelle udfordringer. Og mulighederne for spinning. Med en række, relevante og fra medierne kendte eksempler om DBU og landsholdet.”

Tillad mig at anføre, at Lars Berendt kan føje endnu et eksempel til samlingen under overskriften: Hvordan man ikke gør…

Den misforståede, noget nær utilstedelige og ansvarsforflygtigende optræden af landstræneren på pressepodiet i Rustenburg udgjorde på en og samme tid kulminationen på en forfejlet VM-slutrunde i kommunikationens tegn. DBU, eller Lars Berendt, havde til lejligheden strammet gevaldigt op på medieadgangen til truppen. Efter engelsk, fransk, tysk og rigid UEFA-forbillede. Den konstruktion kan en lille nation, også i fodboldsammenhæng, ikke bære, fordi den i så udpræget grad lever af nærhed, tilgængelighed og identifikation. Andre ville kalde det et rent og skær krav om: Hygge. 

At målmand Thomas Sørensen trækker på sine Premier League-manerer og blot antydningsvis anerkender en vis fejlmargin mod Japan, er helt forfejlet, når han i bund og grund er skyld i de første to japanske scoringer. Så hjælp dog manden. Jon Dahl Tomasson har i månedsvis som anfører fået lov til at gå medieplanken ud for til sidst at formulere en selvopfattet og angivelig personhetz fra TV 2 mod hans person og evner. Helt ærligt, hjælp dog manden – DBU.

Den efterrationaliserende krisekommunikation syntes i stedet at være et døgns tid i en flyvemaskine til at tænke sig om. Og det gjorde de så, både landstræner og spillere, og stillede nogenlunde beredvilligt op til flygtige interviews ved ankomsten til Københavns Lufthavn lørdag morgen. Mon ikke Lars Berendt i sindrigt samspil med DBU-toppen havde talt og udtænkt fællesnævneren for budskabet: ”Vi er ikke sure.”

Alt imens vi andre fortsat er forundrede, ærgerlige og ikke mindst kritiske i forhold til en landstræners fodboldfaglige dispositioner og efterfølgende fiasko. Og i den grad stadig fortørnede over en landstræners opførsel og manglende evne til at kigge indad og formulere sig udad, når stillingsbeskrivelsen i den grad tilsiger det. Den åbenlyse falliterklæring eliminerer man ikke ved at gemme sig i en flyver for at forsøge at redde hele miseren med et tilforladeligt smil og ”vi gjorde, hvad vi kunne” halvandet døgn derpå i en lufthavn højt mod nord.

Vi taler om spillere, der hver især rejste fra Sydafrika med 635.000 kroner på lommen som tak for indsatsen. Eller utak efter en måneds forberedelse og konstant offentlig vurdering. Det går sgu nok alt sammen drenge, og I har jo trods alt ikke slået nogen ihjel. Så lidt mere ydmyghed eller selverkendelse vælter hverken verden eller jer selv. Kom ud af tryghedszonen, forkælelsesboblen og nyd nu sommerferien og resten af VM sammen med alle vi andre…

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen