search

Bent Stuckert stopper

Han har været gennem ni statsministre som politisk reporter, men har sidste arbejdsdag i DR i dag. »Jeg skal fælde nogle træer ved mit sommerhus,« siger Stuckert, der betragter den nye offentlighedslov som en katastrofe og forbeholder sig retten til at råbe af sit fjernsyn (Opdateret 13:55: Links til fede billeder. Opdateret 14:55: Link til Storify om Stuckert)

Bent Stuckert har sidste arbejdsdag i DR. Han forlader journalistikken til fordel for træfældning, børnebørn og rejser.

»Ja. Det gør jeg. Det er farvel til DR. Jeg har sabbat og ferie og tilgode her og der, så det er min sidste reelle arbejdsdag i dag.«

Journalisten fangede i første omgang Bent Stuckert på det forkerte tidspunkt. Det var sådan en "håndflade-til-pande" situation, for selvfølgelig har Stuckert ikke tid til at tale, når der er pressemøde med landets statsminister om ti minutter.

Men efter pressemødet var der tid.

»Nu har jeg været på Christiansborg siden august 1965. Og har haft den fornøjelse at kende ni statsministre og et hav af politikere. Og en hel masse politisk stof og sager. På et tidspunkt må man spørge: "Er der et liv efter politiken? Er der et liv efter den journalistiske indsats." Hvis der er det, så skal jeg prøve det nu.«

Hvad er dine planer for fremtiden?

»Jeg har, som alle der fritages for at skulle tage hensyn til diverse vagtplaner, planer om at rejse mere ud i verden. Se mere til mine børnebørn. Gå mere op i hobbybetonede interesser. Vi har et sommerhus på Rømø, der trænger til at få fældet og beskåret nogle træer. Fældet, studset og kløvet. Så jeg tror ikke, at jeg kommer til at kede mig.«

Er du afklaret med at stoppe, eller er det sådan en "arh, det er nu også lidt underligt…"?

»Jeg er afklaret i den forstand, at jeg ved, at i dag er min sidste reelle arbejdsdag i Danmarks Radio. Men det er klart, at i de kommende uger, der vil jeg sige til mig selv: "Bent, hvad søren er nu det her for noget? Nu kører de rundt på Christiansborg og der er krise og der er forhandlinger og der bliver bidt negle der bliver skændtes og der er rigtig god gang i den og du står her som tilskuer ved ringside og kigger på." Det er da klart, det bliver en omvæltning. Jeg er vant til at være midt i kampen. Men det har jeg til gode og det vil jeg vælge at tage som en oplevelse, når den situation opstår.«

Og ikke sidde og råbe "hvorfor spørger han ikke om det?", eller "hvorfor siger hun ikke det der?" efter dit fjernsyn?

»Det er meget sundt at råbe af sit fjernsyn! Fordi fjernsynet svarer ikke igen. Det vil sige, at man kan sige hvad man vil. Og få ret.«

Det er jo mange, mange, mange… mange… herrens år, du har været i branchen. Uden at overdrive, havde jeg nær sagt. Den er jo skiftet voldsomt i den periode. Hvad tænker du, når du ser tilbage på de år?

»Jeg startede jo på Vestkysten. Jeg har været på Jyllands-Posten. Jeg har været på Weekendavisen Berlingske Aften. Jeg havde den blandede fornøjelse at være formand for journalisterne i Berlingske Hus dengang der var en konflikt på 141 dage. Så jeg har prøvet det ene og andet både journalistisk og fagligt. Så kom jeg til Danmarks Radio i 1978 og har været der siden. Jeg har lavet masser af krydsild forud for folketingsvalg. Jeg har sådan set prøvet en… masse ting. Er du der?«

Ja for fanden. Jeg lytter!

»Når du så spørger, hvad har forandret sig i journalistikken, så vil jeg sige, mit udgangspunkt det har altid været at prøve at gøre folk bare en lille smule klogere på politik. Så er de bedre i stand til at træffe de valg, som en borger skal træffe i samfundet. Men i dag, uden at skulle være en Jeronimus, så kan man måske sige, at undertiden har man en fornemmelse af, at formen har lidt for meget plads i forhold til indholdet. Al journalistik skal kunne forstås og det skal kunne sælges. Men det afgørende, det er substansen. Jeg kunne også ønske mig, at journalister vil prøve at lægge noget personlighed i deres job. Hos modstanderen bliver der også registreret, at det er ikke blot et journalistisk produkt fra det og det firma eller den og den kanal, det er også et journalistisk produkt fra Jensen eller Petersen eller Sørensen.«

»Jeg siger ikke, at man skal gå ind med sine private meninger. Eller at man skal prøve at fortælle, hvad der er op og ned i kontroversielle sager. Men de skal have en fornemmelse af, at der er en journalist bag ved historien, som har en faglighed.«

»Efterhånden, rimeligt eller urimeligt, er det blevet konformt. Forskellige typer, det er en fornøjelse.«

Det har du prøvet at gøre selv?

»Jeg har prøvet at gøre det på min måde. Og jeg har altid prøvet at være klar på substansen. Indholdet. Et indslag, hvor jeg blot skulle fremhæve mig selv, eller hvor det var uden vitaminer, det gavner ikke noget som helst.«

Ni statsministre?

»Ja.«

Hvem har været mest interessant at dække?

»De har jo alle været interessante på hver deres måde. Jens Otto Krag var den dygtige politiker, der altid sørgede for at have alle parter med i et forlig. Han var eminent til at få lønmodtagere og arbejdsgivere og organisationer til at slutte op om de indgreb han lavede. Han var ikke folkelig, nærmest genert. Ville gerne undgå at komme i medierne. Han var en lukket og genert type og desværre tog han fejl, da han hoppede af som statsminister. Han troede, at han skulle ud og nyde friheden, men det blev ingen tilfredsstillelse for ham.«

»Tag sådan en som Hilmar Baunsgaard, den radikale. Han var dygtig til at formidle politik i tv.«

»Tag Povl Hartling, den hårde banan. Venstrestatsminister, cand.theol. Som sandelig vidste, hvad han ville og hvordan han kunne gennemtrumfe det.«

»Tag Anker Jørgensen, som på mange måder er miskendt. Der er en tilbøjelighed til at se bort fra, at Anker Jørgensen havde ansvaret i en tid, hvor økonomien havde det af h.t. Da konkurrenceforholdet blev udhulet. Oliekrisen. Hans fortjeneste er, at han på en eller anden måde holdt sammen på Danmark og danskerne. Jeg ved godt, at nogle sagde, at han økonomisk ikke slog til. Men hvad nytter det at slå til, hvis man taber befolkningen, man skaber kløfter, man skaber rivninger i samfundet.«

»Så kan du tage Poul Schlüter, der ikke havde store resultater, da han pludselig blev statsminister og viste sig at være en eminent holdleder. Da socialdemokraterne overlod roret troede de, at det ville stå på i seks måneder, et år. De fik jo en chokopvågning, da de efter ti år konstaterede, at Schlüter stadig sad der.«

»Efter Schlüter banede Tamilrapporten vejen for Poul Nyrup Rasmussen. En ufolkelig, lidt kantet type, men en meget vidende mand med god føling på, hvad der rørte sig blandt danskerne og lønmodtagerne. Nyrup tog en beslutning med efterlønnen, som i dag tegner billedet af ham, men efter min mening bør man også se på, at da Nyrup kom til i 1993 da havde økonomien brug for justeringer. Det gennemførte han hurtigt og fik bragt økonomien ind i balance.«

»Anders Fogh Rasmussen gjorde det kunststykke, som ingen Venstre-statsminister har gjort tidligere: Han blev genvalgt. Han overlevede folketingsvalget og fortsatte som statsminister. Og ikke nok med det, han gjorde det en gang til: Overlevede valget og fortsatte som statsminister.«

»Og så kom Lars Løkke Rasmussen. Han holdt så kort tid som statsminister at det er svært at give ham karakter. Men han holdt en nytårstale, som satte spor. De spor kan man se i de reformer, som regeringen i dag laver med de borgerlige.«

»Så kom Helle Thorning Schmidt. Hun var stort set ikke tør bag ørerne i folketingssammenhæng da hun meddelte: "Jeg går efter formandsposten og jeg går efter at blive statsminister." Og det blev hun. Så må de kommende år vise, hvilket reelt eftermæle hun får. Hun står midt i en situation, hvor hun er omdiskuteret. Derfor vil vi ikke kunne sige noget fornuftigt om hendes eftermæle.«

»Lige som politik er det muliges kunst, så er journalistik at skære hakkelse i døgnets rejsestald. Man har det bedst, når man går hjem fra arbejde med den opfattelse, at nu har man gjort det så rimeligt som man kan gøre. Jeg har altid holdt af de direkte udsendelser. Lige så snart lyset er slukket, så er udsendelsen forbi. Så kan du have alle mulige opfattelser af, hvad du ellers kunne have gjort, men det er bare studiekreds. Det ændrer ikke på, hvad der er blevet udsendt.«

Her på din sidste arbejdsdag, er der så blevet holdt taler og skålet i Gammel Dansk?

»Det er en meget ædruelig redaktion. Vi fik boller og wienerbrød, kaffe og juice. Uffe Tang holdt en tale og jeg holdt en tale. Det var meget roligt og stille.«

Et sidste spørgsmål. Den debat, der kører både i mediebilledet og politisk i øjeblikket handler om offentlighedsloven. Den nye offentlighedslov. Hvad tænker du om den?

»Hvis jeg må være så bramfri, så vil jeg sige, at den nye offentlighedslov er en katastrofe. Det, der er aller vigtigst for borgere i et land det er, at man har styr på magthaverne. For at have styr på magthaverne, så skal man have indseende. Jeg har aldrig begrebet, at vores fælles anliggender som staten, kommuner, regioner og andre offentlige institutioner, at de kan være lukkede for borgerne. At man kan lukke dem af. Så klart skal private borgeres anonymitet sikres, men ellers så går jeg ind for maksimal åbenhed. Hvis du har den maksimale åbenhed, så er der heller ikke så mange ting, der går skævt. Så kunne vi undgå nogle af de kommissionsdomstole og andre undersøgelsesinstanser, vi ser fra tid til anden.«

På Twitter kan man se Bent Stuckert skære dagens linjer overfor redaktøren. Billedet er taget under Det Radikale Venstres landsmøde i september 2012.

Ved pressemødet gav statsminister Helle Thorning Schmidt ordet til Bent Stuckert som den første. Her er Stuckert med mikrofonen – fanget med mobilen af DR's Uffe Tang.

Stuckert har i øvrigt fået sit eget hashtag på Twitter: #stuckertssidstedag.

Nu er Stuckert også på Storify.

 

Opdateret 13:55 med links til Twitter.

Opdateret 14:55 link til Storify.

 

Kommentarer
4
Villy Dall
02.05.13 13:15
Naturligvis er der et liv
Naturligvis er der et liv efter politiken, men er der et liv efter politikken?
-:)
Fremhævet af Journalisten
Morten Vassing
02.05.13 13:57
Jeg fangede den også - men
Jeg fangede den også - men ville skrive: Er der et liv efter Politiken...
Fremhævet af Journalisten
johs. mortensen
02.05.13 15:57
og jeg råber da ad mit
og jeg råber da ad mit fjernsyn, ikke af. har jeg ret?
Fremhævet af Journalisten
Bo Elkjær
14.05.13 10:57
Kære Johs, det kommer an på,
Kære Johs, det kommer an på, om du råber i retning AF eller hen AD dit fjernsyn. Det sidste kan muligvis se lidt fjollet ud.

... og okay, jeg har nok været lidt karrig med k'erne i politikken. Må være blevet ramt af en meningsmåling.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen