Der skulle nye boller på suppen, da Benny Engelbrecht i starten af september blev den ottende skatteminister på fire år. Det skandaleombruste ministerium skulle vinde tilliden tilbage, og midlet var åbenhed.
»Hvis jeg skulle have et mellemnavn, så er det åbenhed. Og den dagsorden tager jeg med mig i rollen som minister,« sagde Benny Engelbrecht til sin indsættelse.
Som folketingsmedlem har Benny Engelbrecht også været stor fortaler for åbenhed omkring politikeres økonomiske interesser og kontakt til lobbyister. Han har haft sit eget frivillige lobbyistregister, og han er gået hårdt til de borgerlige, fordi de ikke frivilligt ville oplyse om deres økonomiske interesser.
Siden han blev minister, har der dog været et par sager, som kritikere ikke mener lever op til ministerens selvvalgte mellemnavn. JydskeVestkysten søgte aktindsigt i hans kalender for at se, hvilke lobbyister han havde holdt møder med. Den aktindsigt fik avisen ikke. Der er heller ikke ret til aktindsigt i ministres kalendere, siden man undtog den fra offentlighedsloven i 2009, men Benny Engelbrecht kunne have valgt at give meroffentlighed.
»Jeg forholder mig til, at der ligger en aftale fra 2009. Jeg har selv været med til at stemme for ændringen af offentlighedsloven dengang. Når man laver den aftale, så bliver det praksis. Dengang loven skulle ændres, blev jeg også kanoneret af mange journalister, som ikke mente, at jeg både kunne have mine principper om åbenhed på den ene side og stemme for på den anden side. Det er jeg blevet kritiseret voldsomt meget for, men det mener jeg rent faktisk, at man godt kan. Jeg mener, man kan skelne mellem den åbenhed, der er i ministerier, og den åbenhed, som ikke er i forhold til folketingsmedlemmers arbejde,« siger Benny Engelbrecht, der har sagt ja til et interview om åbenhed.
Søgte flittigt aktindsigt i den tidligere regerings kalendere
Da Journalisten møder ham på ministerkontoret, har han endda en erhvervspraktikant, som følger ham rundt den dag.
I 2008 havde der været en række historier om blandt andet Bendt Bendtsen, der som økonomi- og erhvervsminister havde brugt ministerbilen til golf- og jagtture. Det var blandt andet på den baggrund, at et flertal i Folketinget vedtog aftalen om åbenhedsordningen, hvor ministres kalendere blev undtaget for aktindsigt, mod at ministerierne til gengæld løbende skal offentliggøre en række oplysninger om blandt andet gaver og rejser, som man kan finde på aabenhedsordning.dk.
Benny Engelbrecht selv søgte en masse aktindsigter i den daværende regerings kalendere, men nåede kun at få en enkelt af dem, inden loven blev ændret, og den har han aldrig kigget i:
»Jeg har ikke tænkt mig at botanisere i den. Jeg har ikke kigget i den. Det skyldes selvfølgelig, at når der er blevet lavet sådan en aftale, så er det spillereglerne. Det har jeg ret stor respekt for. Selv om jeg ikke kan udelukke, at den daværende regering blev inspireret til at lave Åbenhedsordningen af sådan nogle pisseirriterende oppositionspolitikere som mig, der bad om aktindsigt,« siger Benny Engelbrecht.
Han forklarer, at han efter den aftale arbejdede på at sikre åbenheden i det politiske arbejde blandt folketingsmedlemmer, fordi det er meget lukket i forhold til ministerier.
Professor: »Regeringen lever ikke op til OECD's anbefalinger«
Professor i statskundskab Peter Munk Christiansen, der har speciale i lobbyisme, deler ikke Benny Engelbrechts vurdering af, at det er vigtigere med mere transparens i folketingsmedlemmers omgang med lobbyister end ministeriers. Tværtimod.
»Lobbyisme rettet mod folketingsmedlemmer er et relativt begrænset fænomen sammenlignet med lobbyvirksomhed i forhold til centraladministrationen, og den er ikke i særlig grad underlagt nogen offentlighed. Specielt ikke med ændringerne i offentlighedsloven, som har gjort ondt værre,« siger Peter Munk Christiansen.
Han påpeger, at Danmark i modsætning til eksempelvis EU har nogle meget organiserede interesseorganisationer som LO, DI og så videre, hvilket betyder, at det er nemmere i Danmark at identificere de centrale lobbyister.
»Når det er sagt, så er der en meget begrænset offentlighed i den politiske og administrative beslutningsproces i ministerierne. Regeringen lever ikke op til OECD’s anbefalinger på området,« siger Peter Munk Christiansen, der er professor på Aarhus Universitet.
Har ikke holdt møde med lobbyister
Det sidste er interessant, fordi Benny Engelbrecht flere gange har henvist til netop OECD’s anbefalinger om transparens i forhold til lobbyisme. Blandt andet i et to år gammelt blogindlæg, hvor han skriver, at ”argumentet her er netop, at når man lever i et demokrati, er det afgørende at sikre borgerne gennemsigtighed i det politiske arbejde”.
Benny Engelbrecht har også henvist til Transparency Internationals anbefalinger på samme område, og dem lever regeringen heller ikke op til, vurderer formanden for den danske afdeling, Knut Gotfredsen, over for Journalisten.
Hvordan kan det være, at du som folketingsmedlem tilskynder de her anbefalinger, men ikke vil leve op til dem, når du selv bestemmer?
»Nu ved jeg, hvordan vi arbejder i Skatteministeriet. Vi har det grundprincip, at vi altid beder interessenter, som henvender sig, om at sende høringssvar til de konkrete lovforslag, der er tale om.«
Men det er jo frivilligt, om de vil det. Du kan ikke vide dig sikker på, at de rent faktisk gør det?
»Nej, men så kan jeg også sige med ret stor sandsynlighed, at så bliver de heller ikke taget med i processen.«
Men det kan vi jo ikke vide udefra. Det er pointen med transparens. At dem udefra kan se, hvad der sker inde hos dig. Det er derfor, der er nogle, der prøver at søge aktindsigt.
»De ville så være blevet enormt skuffede, fordi jeg ikke har holdt nogen møder med lobbyister.«
Det kunne de jo så være blevet klogere på, hvis du havde givet aktindsigt.
»Ja, det kunne de sagtens være blevet. Men jeg mener grundlæggende, at man kan se alt, hvad vi foretager os på de her givne lovforslag,« siger Benny Engelbrecht, der viser to aktuelle lovforslag frem.
Engelbrecht: »Jeg har fået stribevis af tæsk«
Det er ikke første gang, ministre får kritik af at se stort på tidligere åbenhedsidealer, når de rykker ind i centraladministrationen. Flere af Helle Thorning-Schmidts nuværende og tidligere ministre var også kritikere af den nye offentlighedslov, før de blev ministre, og regeringen fremsatte lovforslaget om den nye lov.
Da JydskeVestkysten spurgte Benny Engelbrecht, hvorfor de ikke måtte få aktindsigt i hans kalender, forklarede han, at hvis han gav aktindsigt, ville han indføre en ny praksis ”og formentlig med rette kunne anklages for forligsbrud”.
Han henviste igen til den tidligere omtalte aftale fra 2009, som blev indgået med SF, De Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. De Radikale ønsker ikke at kommentere skatteministerens henvisning til forligsbrud, men partierne forsikrer, at de ikke ville have noget problem med, at ministeren gav aktindsigt i sin kalender.
Du bliver ved med at sige, at du skal anerkende eller acceptere en praksis, som om du skal indordne dig under nogle regler, men det er dig selv, der beslutter, om du vil give aktindsigt. Er det, fordi dine ministerkolleger eller dit parti ville blive sure, hvis du gav aktindsigt?
»Jeg accepterede denne her præmis med ministres kalendere i april 2009 og arbejdede videre på åbenhed omkring folketingsmedlemmers og lobbyisters arbejde. Jeg har fået stribevis af tæsk for at mene, at de to ting kan adskilles, og det har jeg stået på mål for talrige gange. Det er fint nok, men jeg synes bare, det er underligt at skulle skydes i skoene nu, at jeg rent faktisk har ændret holdning, når jeg allerede har fået tæsk en gang for, at jeg ikke har ændret holdning. Folk har selvfølgelig lov til at have deres meninger. Men jeg synes, det er underligt, at fordi jeg i 2009 anerkender en præmis og derefter arbejder videre med åbenhed, så skulle det være et problem nu,« siger Benny Engelbrecht.
Privat støtte til politikere skal ikke offentliggøres
Ud over lobbyisme har skatteministeren tidligere været stor fortaler for, at politikere lægger deres økonomiske interesser åbent frem. Det er også en sag, som Enhedslisten arbejder for, og derfor spurgte partiets skatteordfører, Frank Aaen, skatteministeren, om han ikke kunne offentliggøre et samlet tal for, hvor mange penge danske folketingsmedlemmer havde fået i privat støtte.
Det er nemlig sådan, at privat støtte til politikere modsat partistøtte ikke skal offentliggøres – uanset hvor stor den er. Det eneste sted, hvor den skal registreres, er i selvangivelsen, fordi der skal betales skat af den. Man ved dog, at den private støtte eksisterer, fortæller Karina Kosiara-Pedersen, der har forsket i finansiering af valgkampe:
»De danske folketingskandidater modtager privat støtte uden om partierne. Men de får det i meget forskelligt omfang. Og vi kan ikke afdække det samlede omfang,« siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet.
Frank Aaen ville gerne vide, hvor meget det handler om, og derfor bad han via Skatteudvalget Benny Engelbrecht om at finde og oplyse det samlede beløb fra de 175 folketingsmedlemmer, der er valgt i Danmark. I svaret skriver Benny Engelbrecht, at det er ulovligt at oplyse om enkelte folketingsmedlemmers skatteforhold, og at han af princip ikke vil give den oplysning, Frank Aaen efterspørger, da det ville betyde, at han skulle efterspørge politikeres skatteoplysninger.
Han skriver ikke, om det ville være lovligt for ham at give det samlede beløb, men i en efterfølgende debat på Twitter giver han ifølge flere folketingsmedlemmer udtryk for, at det ville være ulovligt. Her bliver han opfordret til at lægge de efterspurgte oplysninger frem, så der kommer åbenhed om politikernes støtte.
Benny Engelbrecht svarer i et tweet den 5. november:
”Igen – vejen er ikke at bryde skatteforvaltningsloven.”
Selve svaret til Skatteudvalget er vedhæftet tweetet.
Frank Aaen: »Det er forunderligt, at han ikke bare svarer«
I interviewet med Journalisten enten kan eller vil skatteministeren ikke svare på, om det ville være lovligt at finde det samlede beløb for folketingsmedlemmers direkte støtte og videregive det.
To eksperter på området, advokat Torben Bagge og forvaltningsretsekspert Sten Bønsing, vurderer begge over for Journalisten, at det ville være lovligt for skatteministeren at udlevere de efterspurgte oplysninger.
Du skriver i det her tweet, at det er ulovligt at finde de her oplysninger?
»På et eller andet tidspunkt vil det blive ulovligt. Spørgsmålet er jo, hvor stor er bestanden af de mennesker, jeg spørger ind til? Hvis jeg spørger ind til dit cpr-nummer og beder om dine skatteoplysninger og giver dem videre, er det ulovligt,« siger Benny Engelbrecht.
Men vi taler om 175 personer. Det er ifølge de eksperter, jeg har talt med, ikke ulovligt?
»Hvis jeg skal svare på de 175, hvad er det næste spørgsmål så?,« spørger Benny Engelbrecht og henviser til et andet tweet i debatten, hvor han 45 minutter efter det føromtalte tweet spørger, hvor grænsen skal gå ”næste gang? Rødhårede? Partier?”, står der i tweetet.
Gruppeformand for SF og tidligere skatteminister for SF Jonas Dahl var en af de politikere, som var en del af debatten på Twitter, og han kan huske, at han studsede over Benny Engelbrechts tweet, da han så det, og tænkte, at han måtte være sikker i sin sag.
»Han tilvejebringer oplysninger, som han ikke har undersøgt til bunds, eller som er decideret vildledende. Jeg synes, det er en alvorlig sag, at der er en minister, som på den måde bruger sin position til at svare forkert. Det må man ikke. Hvis man gør det i Folketinget, når man svarer på udvalgsspørgsmål, så er det i strid med ministeransvarsloven. Man bevæger sig i en gråzone, når man gør det på Twitter,« siger Jonas Dahl.
Frank Aaen, som stillede spørgsmålet via Skatteudvalget, kritiserer også skatteministerens tweet:
»Det er klart misvisende. Det giver udtryk for, at der skulle være en juridisk begrundelse, uden at der er det. Jeg synes, det er forunderligt, at han ikke bare svarer. Det er vigtigt at finde ud af, hvor meget enkeltpersoner bliver sponsoreret,« siger Frank Aaen.
Medlem af Skatteudvalget for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby:
»Jeg synes bestemt, at det er kritisabelt, at han blander ting sammen. Han indikerer, at det er ulovligt. Ministeren bør ikke gøre det på den måde. I værste fald er det et direkte misvisende svar. I bedste fald er det kluntet,« siger Hans Kristian Skibby.
Engelbrecht: »Vi har ikke noget imod at lægge vores lortesager frem«
Efter Journalistens interview med skatteministeren har ministeriet bekræftet de to eksperters vurdering af, at det ikke ville være ulovligt at oplyse det samlede beløb for 175 folketingsmedlemmers private støtte, så længe det ikke er muligt at identificere, hvilke beløb det enkelte medlem har selvangivet.
Lovlighed eller ej, så var ministerens oprindelige svar, at han ikke ville udlevere oplysningen af principielle grunde. Det er dog ikke længere tid siden end august, at ministeren i hårde vendinger kritiserede politikere fra Venstre, Liberal Alliance og de Konservative, fordi de ikke ville oplyse deres økonomiske interesser på Folketingets hjemmeside:
”Af principielle årsager kan man mene, at det hører privatlivet til. Men det argument bliver i høj grad opvejet af, at vi politikere selv har valgt at være offentlige. Om alt fra ’Vild med dans’ til vores livshistorie. Derfor må vi også være åbne i spørgsmål, som kan blande politik og økonomi sammen. Hvis man ikke har noget at skjule, hvad er så problemet?” skrev Benny Engelbrecht, to uger før han blev minister.
Privat støtte af politikere er da netop et emne, hvor politik og økonomi bliver blandet sammen. Hvordan kan det så være, at du af princip ikke vil give de oplysninger?
»Vi har lige haft en skattesagskommission, som lige præcis handler om, hvorvidt en minister kan spørge ind til konkrete sager. For mig er der ikke nogen som helst tvivl om, at uanset om det er en enkelt person eller en lidt større gruppe, der kan afgrænses på personniveau – især politikere, så bør jeg ikke spørge ind til deres oplysninger,« siger Benny Engelbrecht, der forsikrer, at han ikke selv har modtaget privat støtte, da det er imod reglerne i Socialdemokraterne.«
Benny Engelbrecht mener, at spørgsmålet handler om privatliv – og ikke om åbenhed:
»Den beskyttelse af privatliv synes jeg er altafgørende. For mig handler åbenhed om mange forskellige ting. For mig handler det først og fremmest om, om den åbenhedstilgang, vi har i Skat, skal udvides. Vi har ikke noget imod at lægge vores lortesager frem. Vi skal gøre det offensivt selv. En af mine første pressemeddelelser handlede om, at tilliden er af helvede til. Dér ligger mit fokus. Skats ledelse har taget godt imod den tilgang, og vi har lavet en udvidelse af åbenhedsbiblioteket, der handler om at dokumentere de ting, vi gør,« siger Benny Engelbrecht.
Foto: Tuala Hjarnø
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.