Hvad fik dig til at læse dansk på universitetet?
”Jeg troede, jeg skulle være sportsjournalist eller gymnasielærer. Jeg syntes for eksempel, at Jyllands-Postens Christian Thye-Petersen var helt fantastisk. Jeg tænkte, at sportsjournalist var det fedeste job i verden, fordi de ofte er sprogekvilibrister.”
Hvordan opstod din interesse for digital kommunikation?
”Efter universitetet arbejdede jeg i nogle år for Nykredit, hvor jeg fik lov til at teste digitale løsninger for at tiltrække nye kunder. Jeg fik lyst til at læse en master i tværmedial kommunikation på Københavns Universitet, og da jeg skulle giftes, lavede vi et tværmedialt bryllup med en hjemmeside, hvor bryllupsgæsterne stemte om, hvad bryllupskagen skulle indeholde. Det viste sig, at gæsterne var gladere for at være til vores bryllup end samtlige andre bryllupper, fordi de havde været inddraget i processen.”
Du arbejdede frem til 2016 med digital kommunikation i blandt andet Nykredit, Socialdemokraterne og Geelmuyden Kiese. Hvad ser du som den største forandring i den periode?
”Da Facebook kom, kan jeg huske, at Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt konkurrerede om, hvem der havde flest venner på Facebook. Men Anders Fogh Rasmussen samlede ikke bare på følgere. Han inviterede også sine Facebook-venner ud at løbe. Det var en øjenåbner for mig. Folk gik fra at klikke på noget, til at de løb sammen med ham i det virkelige liv. Jeg kunne se, at hvis man kunne ramme folk med forskellige medier – læserbreve, plakater, håndtryk og sociale medier – så ville man kunne flytte folk.”
Hvorfor valgte du at blive selvstændig med Elberth Kommunikation i 2016?
”På de store bureauer sidder man typisk i ”bureauhamsterhjulet”, hvor det især er vigtigt at sælge. Og jeg er typen, der har behov for at eksperimentere og afprøve mine egne idéer – selv om de måske ikke giver overskud på bundlinjen. Jeg ville gerne have den frihed, at jeg ikke behøvede at gå ud og sælge – men at salget kom til mig.”
Hvordan oplevede du skiftet fra lønmodtager til selvstændig med medarbejderansvar?
”Det var et kæmpe problem, for jeg er virkelig en dårlig leder. Jeg er en fraværende chef, som aldrig spørger medarbejderne, hvor de er henne – for det vil jeg ikke selv spørges om. Min måde at være chef på svarer meget dårligt til ord som ”mus-samtale”, ”overenskomst”, ”lønforhandling”, ”tidsregistrering” og ”rentabilitet”.”
Hvordan reagerede medarbejderne på, at du var så ustruktureret?
”Nogle medarbejdere kunne ikke klare det, fordi de havde behov for at blive nurset – og det er helt legitimt. Det var ikke medarbejderne, der var noget galt med.”
Løste du problemet ved at ansætte en medarbejder, der kunne hjælpe dig med alt det praktiske?
”Nej, i stedet brugte jeg ekstremt langt tid på at finde medarbejdere, som var selvkørende.”
Har du et bud på, hvorfor så få i medie- og kommunikationsbranchen har succes med at skabe virksomheder, der vokser sig store?
”Geelmuyden Kiese er lykkedes med at blive stor. Det kommer ikke til at ske for Elberth Kommunikation. Jeg har valgt at have et begrænset antal kunder, fordi det er mig, kunderne efterspørger, og det er mig, de får. Til gengæld arbejder jeg mere. Jeg tror ikke, jeg holder i mange år, fordi jeg arbejder så meget. På et tidspunkt løber jeg tør for kræfter. Når det sker, bliver jeg måske kommunikationschef, gymnasielærer eller sportsjournalist.”
Nu spørger jeg dig om noget, man normalt kun spørger kvinder om: Hvordan får du det til at hænge sammen med kæreste og fire børn?
”Det kan jeg kun, fordi jeg har de forældre, jeg har. Min mor bor hos os en-to dage om ugen. Min kæreste er chef på Ritzau, så hun har også travlt. Jeg arbejder meget om aftenen og af og til om natten. I går puttede jeg ungerne fra klokken 19 til 21, jeg faldt i søvn, men satte vækkeuret, så jeg stod op klokken 3.30 for at forberede mig på et møde, jeg skulle holde klokken 9 i dag. Jeg arbejder syv dage om ugen. Fredag aften gør jeg ugen færdig efter ’X Factor’. Lørdag morgen står jeg op, før ungerne vågner. Jeg plejer at sige til medarbejderne, at når jeg går over 72 timer i en uge, så skal jeg have en halv fridag ugen efter, så jeg kan køre op ad Alpe d'Huez på min kondicykel.”
Savner du ikke at trække stikket ud, tage på kæresteweekend eller være sammen med børnene i en forlænget weekend?
”Jo, men jeg har måttet erkende, at jeg er ”familiemenneske med måde” – det kan lyde sjovt, når jeg har fire børn, men jeg ved, at jeg er et arbejdende menneske, og det er karriereårene for mig lige nu.”
Hvad ser du som branchens største udfordring?
”Når jeg forklarer nye kunder, at jeg arbejder med kommunikation på tværs af medierne, forstår de det først, når jeg har arbejdet med dem. Det bliver set som mindre fint at arbejde med sociale medier end at skrive en stor tale eller lave pressehistorier. Det er SoMe-branchens største problem, at vi fortsat kæmper for at bevise vores værd.”
Hvad er løsningen?
”Man skal turde sige, at man kan flytte mennesker, og derfor indgår jeg i stigende grad resultatkontrakter, hvor politikere for eksempel kun betaler et grundbeløb – men hvis de bliver valgt, betaler de en bonus.”
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalisten spurgte mig også, hvor de ‘frafaldne’ medarbejdere var blevet af. De er alle i gode stillinger, der passer dem bedre. Det har været helt utroligt let at hjælpe dem videre til andre stillinger - for som jeg pointerer, var der intet galt med dem. Hverken fagligt eller personligt.
Hvis Journalisten skal gøre noget anderledes, kan de måske skrive smileyerne ind i teksten og pointere, at formatet her er bevidst ‘råt’. I går efter hårde punchlines og udvælger de bedste. Jeg tror aldrig, at jeg har brugt så lang tid på at forsvare citater i det virkelige liv. For jeg har sagt og mener det hele. Tak for ærlighed i formatet.
Kære Henrik
Du har en pointe. Det kunne vi godt have spurgt om. Men jeg tror genren - Til Citat - måske kan stå lidt i vejen for spørgsmålet, fordi vi her i udgangspunktet er mere nysgerrige end personligt kritiske.
Det handler om den position den interviewede får via de rammer "grebet" definerer. Det vil vi tale om på redaktionen.
Tak for indspark.
Mvh
Jeg har ingen grund til at tvivle på, at BRE er dygtig. Det er da fedt for ham, hvis det er tilfældet. Men det har ikke noget med sagen at gøre.
I stiller ikke det oplagte spørgsmål, om hvilken skæbne, der tilfaldt hans ikke-selvkørende medarbejdere. Jeg gætter på at de er blevet fyret - dvs. forvandlet til ikke-lønmodtagere.
I stedet sætter i fokus på BREs personlige bekendelse af at være en dårlig chef. Men så gå for filan hele vejen og spørg - konkret - hvilke konksekvenser det har haft.
Og ja. DJ optager ledere. Og jeg kan bekræfte, at verden er foranderlig. Det har heller ikke noget med sagen at gøre. Med mindre du mener, det berettiger til at bringe et tamt interview.
Kære Henrik
Tak for kommentaren.
Er det ikke meget fedt, at nogen er så dygtige, at de kan skabe arbejde til andre end sig selv, som fx Benjamin Rud Elbert? Det synes jeg.
Skabelsen af det, du kalder en "klassisk arbejdsgiverposition" er vel forudsætningen for at andre kan blive lønmodtagere.
DJ optager i dag også ledere, og foreningen har netop kåret årets leder. Der er altså al mulig grund til at bruge krudt på det :-)
https://journalistforbundet.dk/leder
Verden er foranderlig!
Mvh
Jeg skal prøve at gøre det kort: Endnu et karriere-mikrofonholderinterview med en af branchens flinke chefer, hvor det tydeligvis er mainstream, at det der med overenskomster, lønforhandling og fast arbejdstid bare ikke er kosher. I stedet er det fedt, hvis medarbejderne er "selvkørende". Om de, der ikke kan levere den vare, så er blevet fyret, svæver dog lidt i det uvisse.
PS: Jeg kender ikke Benjamin Rud Elberth, og jeg bebrejder ham ikke for at stille op til denne her historie. Men hvorfor mit fagblad bruger krudt på at promovere en klassisk arbejdsgiver-position er mig en gåde.
Flere