RAMSDAL IV. Den fjerde statsmagt. Demokratiets vagthund. Magtens vogter. For mig har disse begreber altid været mediernes eksistensberettigelse. Medierne skal kontrollere, at magthaverne, politikere, politi, dommere – myndighederne – ikke misbruge denne magt og give spalteplads eller mikrofon til dem, magten udøves mod eller dem, der mener, at magten misbruges.

Måske er denne opfattelse gammeldags, for i hvert fald kunne jeg konstatere, at B.T. gjorde det stik modsatte den 4. september. Nogle af B.T.'s journalister valgte at tolke deres rolle som fjerde statsmagt således, at de "afslørede" den lille mand – en præst – i at hjælpe folk, der efter hans vurdering er i nød. Bagefter spurgte B.T. så en repræsentant for magthaverne, Peter Skaarup fra DF, der har været med til at gennemføre de love, som præsten mener er uretfærdige, hvad han syntes om deres afsløring.

Dette er ikke en afsløring. Det er en pervertering af begrebet den fjerde statsmagt. Afsløringer handler om magtmisbrug – her sparker B.T. blot til én, der i forvejen ligger ned.

Har præstens handlinger ført til, at nogen er blevet gjort ondt? Nej.
Har nogen mistet penge? Nej.
Er der ikke nogen, der kan forklare de pågældende journalister på B.T., at de går efter den forkerte, og at de burde bruge deres journalistiske kræfter på nogle rigtige "afsløringer"?

-Thomas Lemke
journalist

SVAR. Vi takker på B.T. for interessen. Til beroligelse for alle: Vi har faktisk tænkt en del over metoderne i sagen om Brorson.

Det gjorde vi, da videoen fra rydningen af Brorson-kirken landede på vores bord og viste et noget andet billede, end Kirkeasyl, Per Ramsdal og med dem en hærskare humanister i felttog mod umenneskelighed og politivold havde tegnet.

For journaliststanden må jeg lige i parentes bemærke, at videoen på det tidspunkt havde ligget en lille uge på et større københavnsk nyhedsmedie uden at vække opstandelse. Enten har det medie meget dårlige nyhedsjournalister, eller også passede billedet af politi uden stave og i 60 minutters forholdsvis fredsommelig ageren i Brorson Kirke bare ikke ind i den kliché, vi i pressen så gerne opererer i: Politivold er en god historie.

Metoderne blev også vejet ganske grundigt, da vi fik tippet om Per Ramsdals rolle med hensyn til at skaffe afviste asylansøgere skjulested og adresser. Det er bestemt ikke en metode, vi benytter dagligt, men der findes bare sager, hvor der ikke er andre metoder, ligesom der findes sager, hvor der kun kan benyttes anonyme kilder.

To af indlæggene omhandler B.T.'s brøde ved at gå efter en fredelig og "lille" mand. Vi taler altså om den måske mest omtalte substans-sag i mediebilledet i den forløbne måned. B.T. har udtrykkeligt og på lederplads beskrevet Ramsdal som en spændende hiphop-præst, der kunne have bygget bro, men blev så grebet af sin sag, at han valgte at sætte sig over loven. Det er smadderærgerligt, men at en mand har hjertet på rette sted, men mister overblikket, betyder ikke, at sandheden ikke skal frem.

Sagen har i øvrigt medført en lang og interessant debat med fortegnede tråde til modstandsbevægelse og generel hjælp under 2. verdenskrig. Lad mig lige til sidst slå fast: Politisk observans er fløjtende underordnet, når B.T. bedriver journalistik. Kvajer Bendt Bendtsen sig, kommer vi efter ham. Stjæler Villy og Helle midtercirklen fra Løkke, vil vi elske at rose dem. Og går politiet grassat til klimatopmødet, kommer de i den grad i BT TV.

– Peter Brüchmann
ansvarshavende chefredaktør, B.T.