Små pudsige regler kan gøre artikler, radio- og tv-indslag til bedre historier. "Hvis man gør rummet mindre, så begynder man at sprælle," siger journalist og underviser Susanna Sommer.

For et år siden fik værterne på Danmarks Radios KulturNyt en glasbowle ind i redaktionen. I bowlen lå der cirka ti sedler, og på hver seddel stod der en sindsstemning. For eksempel "glad" eller "vittig". Når en af værterne mødte, trak han en sindsstemning, som han skulle fylde ind i udsendelsen. Et eller flere steder.

"Det stillede nogle helt andre krav til, hvordan vi var som værter. For eksempel at skulle lave et vittigt indslag om en kedelig maleriudstilling," griner en af værterne Steen Bille.

Glasbowlen var bare et forsøg, så den blev flyttet efter et par måneder. Men Steen Bille mærker stadig effekten af sedlerne.

"Vi trængte til at ruske lidt op og blive mere uforudsigelige. Og det blev bedre," mener Steen Bille.

Forsøget på KulturNyt handler om at lave forhindringer for sig selv, forklarer journalist og underviser (bl.a. i DRs Udviklingsafdeling) Susanna Sommer, der stod bag legen.

"Man laver nogle regler, som i virkeligheden er begrænsninger. Pointen er, at du tvinger dig selv til at tænke anderledes. Det bliver en mere kreativ proces," siger Susanna Sommer.

Andre eksempler på samme disciplin er, at man bestemmer sig for et bestemt ord, der SKAL indgå i en artikel eller i et indslag. Eller at en artikel SKAL fylde 2135 ord. Eller at alle nyhedsindslag om valg SKAL indeholde mindst et billede af vand.

Dogmer
I den danske filmbranche bliver lignende regler og begrænsnin-ger brugt helt bevidst og konsekvent. Det kom blandt andet frem på fagfestivalen "Radio Days" den 11-12. november i Radiohuset.

"Det er en gave at få en begrænsning," sagde Mogens Rukov, leder af Filmskolens manuskriptlinje, fra scenen i studie 2.

Ifølge Mogens Rukov er en meget vigtig forudsætning for at fortælle en god historie, at man starter med at give sig selv nogle rammer eller spilleregler.

Mogens Rukov har selv været medforfatter til en række af de mest succesrige danske film.

I forberedelserne til filmen "Festen" diskuterede Mogens Rukov og instruktøren Thomas Vinterberg, hvor filmen skulle optages. De fandt bygningen, og Mogens Rukov spurgte Thomas Vinterberg, hvilken del af bygningen han tændte allermest på. Thomas Vinterberg sagde trappen. Derefter besluttede de med det samme at lave seks scener på trappen.

"Det er en begrænsning. Ja. Men det hjælper samtidig til ens egen fantasi," siger Mogens Rukov, der også foreslår, at man som journalist starter med at beslutte, hvor langt et indslag eller en artikel skal være.

"Man skal sige til sig selv: Nu skal der være 16 led. Sådan skal man starte. På film er 5-6 minutter per led godt. I radiomediet er det sikkert 11-12 minutter," siger Mogens Rukov.

"Der skal være struktur."

Skjult ordleg
På det klassiske P2-program "Amadeus" er de syv værter blandt andet blevet inspireret af dogmefilmene til at indføre små regler. I den seneste tid har værterne lagt en cd til hinanden. Cden SKAL spilles.

"Det giver variation og styrker mig som vært," siger Claus Berthelsen, der også var med til at indføre en daglig ordleg, som stod på i årets første seks måneder.

Hver uge havde et ord. For eksempel cardigan, støv, bonderøv eller DAMP. Ordet skulle bruges mindst en gang i den daglige udsendelse mellem 16.10 og 18. Da ugens ord var "støv" præsenterede Claus Berthelsen sin helt egen teori om, hvorfor publikum ho-ster til klassiske koncerter.

Når der er noget, der kilder i struben, driller i næsen eller krilrer i halsen – så er det i virkeligheden støv… sagde han blandt andet til radiolytterne den 8. marts i år.

"Når man laver det med ordene, løfter man sig op over det nødvendige, som præger alt, hvad der er i et program. Jeg tror, det skaber kreativitet," siger Claus Berthelsen i dag.

Hold fast
Susanna Sommer tror, at små forhindringer vil hjælpe de fleste journalister – både skrivende og radio- og tv-journalister. Og hun afviser, at journalistik kan blive til pjat.

"Folk er professionelle. De kan godt finde grænsen," mener hun.

Susanne Sommer ser på regler som en vej uden om rutiner.

"Den eneste grund til, at vi er i stand til at levere spaltekilometer på spaltekilometer, er rutinen. Det er den eneste grund til, at vi igen og igen kan møde en deadline. Men man møder også verden på samme måde hele tiden. Det er der ikke noget dårligt i, udover at det bliver usjovt for en selv og på et eller andet tidspunkt også for ens læsere og lyttere," siger Susanna Sommer.

"Jeg tror i virkeligheden, det her med regler handler om to ting: For det første skal man flytte prismen, som man ser verden igennem. For det andet handler det om at forhindre sig selv i at stille spørgsmålstegn ved sine valg hele tiden. Man holder sig selv fast på sine beslutninger samtidig med, at man bliver mere kreativ."

Læs også: 300 til Radio Days og I konsultation hos radiodoktoren