Bedre journalistik med et hashtag?

Hvis vi bliver enige om et fælles hashtag, kan Twitter blive en kanal, hvor fagfolk og borgere stiller de gode spørgsmål for journalisterne. Lad mig forklare - og skriv gerne, hvad du synes
11.01.2016 · 12:51
Ernst Poulsens billede
Ernst Poulsen

Twitter er blevet et vigtigt medie for danske journalister, og mere end 3.000 har en profil, ligesom næsten alle medier er repræsenteret.

Når Twitter er blevet et uundværligt værktøj for mediefolk, skyldes det blandt andet, at en meget stor andel af folketingsmedlemmerne også bruger det sociale medie.

Politikerne benytter jævnligt Twitter til at gøre deres holdninger og problemstillinger synlige – både som en ucensureret kanal direkte til vælgerne, men også en direkte kanal til pressen. Det hører nu til normalen, at Radioavisen inkluderer Twitter-citater, og mange artikler er baseret udelukkende på tweets.

Senest er mange andre topfolk fra fagforeninger, store firmaer og interesseorganisationer fulgt med, og Twitter er på sin vis blevet et chat-rum for en del af magteliten.

Dine læsere ved mere end dig

Politikere, journalister og topchefer er selvfølgelig ikke de eneste på Twitter. Der er også en betydelig mængde af kommunikationsfolk, it-folk, reklamefolk, finansfolk, mv. Mange med en skarp evne til at analysere og formidle - og ikke mindst med øje for dagens varme politiske emner.

De mange fagfolk får ikke altid den samme opmærksomhed fra medierne, selv om de besidder stor ekspertise. Det er ærgerligt, for de kan ofte bidrage med viden og faglig indsigt, som journalisterne naturligt nok ikke har.

For journalisterne har grundreglen altid været: Dine læsere ved langt mere, end du gør. Problemet har blot været at få hurtig adgang til den viden og den analyse, som andre kan bidrage med. Det er her, Twitters evne til at skabe et samtalerum er perfekt.

Jeg har derfor opfordret til at bruge hashtag’et #SpørgDogOm (evt. også med #dkmedier) sammen med det spørgsmål eller de fakta, som medierne burde tage fat i.

For journalisterne ville det være simpelt at overvåge #SpørgDogOm for at få input fra nye kilder og få gratis nysgerrighed serveret på et sølvfad.

Hen over de seneste par dage, har jeg retweetet nogle eksempler på spørgsmål, hvor det ville være oplagt at bruge #SpørgDogOm - inklusive et par eksempler, hvor hashtaget er blevet brugt.

Eksempler - Sådan kan man bruge #SpørgDogOm

Røde Kors' Anders Ladekarl benyttede netop Twitter til at få synliggjort hans viden som en del af flygtninge-debatten. Han følges i forvejen af mange journalister og behøver derfor ikke et særligt hashtag, men tweetet er et perfekt eksempel på, hvordan man kan servere viden direkte til medierne.

Søren Pedersen, der arbejder på Ekstra Bladet, fulgte op på nyheden om, at JP/Politiken køber Børsen med et par tillægs-spørgsmål og en særlig indsigt i, at opkøbet måske også kunne ses som et strategisk forsvar over for udenlandske bejlere på mediemarkedet.

En af dem, der har fulgt opfordringen til at bruge #SpørgDogOm, er Søren Johannesen. Han undrede sig ganske simpelt over, hvorfor DSB har valgt at lave en database med fotos af pas/id-kort, når HH-færgerne ikke gør. Et simpelt, men klart eksempel på et spørgsmål, som den enkelte næppe selv kan finde svaret på, men som er oplagt for en journalist at tage fat i.

Finn Bredam havde et par spørgsmål til Bilka i Næstved i anledning af Mohamed-sagen, og han brugte selv #SpørgDogOm.

Essensen i mit forslag er ikke, at det lige præcis skal være #SpørgDogOm, vi bruger. Det er selvfølgelig muligt, at der findes et bedre hashtag, som så overtager rollen. Det kan også være, at folk blot begynder at bruge #dkmedier samtidig med, at de stiller spørgsmål. Metoden er ikke afgørende. Brug gerne kommentarfeltet, hvis du har idéer til forbedring.

Hashtag’et får selvfølgelig også kun effekt, hvis mange bliver brugt jævnligt, så det kan betale sig for journalister at overvåge det. Kan du lide idéen, må du gerne hjælpe med at bruge det et par gange - blot for at få udbredt idéen.

Mit mål er blot, at vi udnytter det unikke rum til at få stillet flere gode spørgsmål fra flere kloge fagfolk. Flere hoveder, der stiller bedre spørgsmål, kan kun være godt for medierne og for demokratiet.

Hvis du vil være med, så del linket til dette blogindlæg – eller stil et spørgsmål med #SpørgDogOm, næste gang du undrer dig over, at medierne overser noget.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10