BBC skal skære 2000 medarbejdere

BBC offentliggjorde en voldsom spareplan her til morgen. Knap 2000 medarbejdere skal fyres, fordi BBC skal skære 5,8 mia. kr. hvert år.

BBC offentliggjorde en voldsom spareplan her til morgen. Knap 2000 medarbejdere skal fyres, fordi BBC skal skære 5,8 mia. kr. hvert år.

I dag torsdag har BBC offentliggjort en længe ventet spareplan. Kanalen skal nemlig spare 5,8 mia. kroner per år fra 2016/17, og det kommer til at betyde massive nedskæringer.

Ifølge planen vil BBC skære knap 2000 arbejdspladser væk, og samtidig skal der være flere genudsendelser og en række omlægninger. Det skriver Guardian.co.uk.

Nedskæringerne er en direkte følge af, at BBC's licens er blevet fastfrosset frem til 2017. Hver brite betaler 145,5 britiske pund, altså 1250 kroner, om året i licens. Samtidig er BBC blevet pålagt at finde penge til flere projekter i budgettet, blandt andet BBC World Service.

Dagens store spareplan vil ifølge en talsmand føre til et "mindre og radikalt anderledes BBC".

Forslaget betyder, at BBC skærer knap 20 procent af det samlede budget. 

»Det er min vurdering, at dette er sidste gang, BBC kan gennemføre nedskæringer på dette niveau uden betydelige tab på tjenesterne, kvaliteten eller begge dele,« siger BBC's generaldirektør, Mark Thompson, til Guardian.co.uk.

0 Kommentarer