Stjernernes massive løn vil blive beskåret. Det sker efter en enorm mediestorm, hvor to radiojournalister fra BBC havde hovedrollen. De udførte en grov telefonjoke mod en skuespiller.
Jonathan Ross er uden sammenligning den højest betalte BBC-journalist, da han har indgået en treårig kontrakt på £18 mio. De gyldne tider for ham og andre BBC-kendisser er angiveligt på retur. Efter han og medværten Russel Brand udsatte skuespilleren Andrew Sachs, som spiller tjeneren Manuel i "Halløj på Badehotellet", for en grov telenfonjoke, har ledelsen besluttet at skære i stjernernes lønninger.
»Det er en ret svær periode. Inflationen er meget højere end licensen, annoncesalget er hårdere, så vi kigger på forbruget. Hvis vi kan spare penge, så vil vi gøre det,« siger BBCs generaldirektør Andrew Marr Show til The Independent. BBC vil trimme hele organisationens udgifter – herunder også budgettet for de største stjernes lønninger. Stjerner, som også tjener kassen i BBC, er Graham Norton (£2.5 mio.), Gary Lineker (£1.5 mio.) og Jeremy Paxman (Godt £1 mio.)
Jonathan Ross er blevet suspenderet uden løn i 12 uger, på grund af episoden med Andrew Sachs, hvilket han kommer til at tabe £1,4 mio. på. Hans medvært Russel Brand har frivilligt sagt op.
Læs også: 27.000 lyttere klager over radioskandale.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.