Der vil blive nedlagt omkring 70 stillinger hos BBC News i London i forbindelse med, at de to nyhedskanaler BBC News og BBC World News skal fusioneres næste år.
Det skriver The Guardian.
Fusionen betyder samtidig, at der vil blive oprettet omtrent 20 stillinger i Washington D.C.
Fusionen af nyhedskanalerne er en del af en digital satsning hos BBC News.
“Måden, publikum forbruger nyheder, ændrer sig. Vores mål er at skabe den bedste platform for live og breaking news – på vores hjemmesider, vores apps, på BBC iPlayer og på vores tv-kanal,” siger Naja Nielsen, direktør direktør for BBC News.