BBC-licensen er i fare

Den britiske befolkning vender i stigende grad tommelfingeren nedad, når det gælder licensen til BBC, viser ny måling. Den manglende opbakning kan få alvorlige konsekvenser.

Den britiske befolkning vender i stigende grad tommelfingeren nedad, når det gælder licensen til BBC, viser ny måling. Den manglende opbakning kan få alvorlige konsekvenser.

Briterne gider i stigende grad ikke betale for BBC. Det fremgår af en helt ny undersøgelse, som Ipsos Mori har lavet for MediaGuardian. Næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) mener således, at BBC slet ikke er pengene værd.

Og jo længere nordpå vi kommer i Storbritannien, jo mindre er chancen for overhovedet at finde indbyggere, der støtter medielicensen. Det samme gælder blandt de dårligere stillede grupper i samfundet.

Den nye undersøgelse kan give alvorlige problemer for BBC, da Storbritanniens regulerende mediemyndighed, Ofcom, forbereder et udspil til en omfattende revision af det eksisterende licenssystem. Hidtil har BBCs ledelse således argumenteret ud fra, at den britiske medielicens havde bred opbakning i befolkningen. Men det er altså ikke længere tilfældet.

Blandt undersøgelsens mange delresultater er det eksempelvis kun 30 pct. af de adspurgte, som mener, at licensen i dag sikrer programmer, man ikke kan få andre steder. Det unikke programindhold på BBC har ellers været et af trumfkortene for netop at få licensen.

2 Kommentarer

Lars Peter Melchiorsen
20. AUGUST 2008
Re: BBC-licensen er i fare
Spørgsmålet er blot, om løsningen er at droppe licensen. I et så stort sprogområde som det engelske har smalle målgrupper, så vidt jeg ser det, større mulighed for at få dækket deres radio- og tv-ønsker gennem kommercielle aktører, end de har i et lille sprogområde som det danske.
Michael Kjeldsen
19. AUGUST 2008
Re: BBC-licensen er i fare

Så sidder jeg bare lige og tænker:
"Hvor er det liiige, at jeg også oplever det?"

;-)