Den 17. april går den nye kanal BBC Nordic og den tilhørende video on demand-tjeneste BBC Nordic+ i luften i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Det skriver BBC i en pressemeddelelse.
Kanelen og on demand-tjenesten vil være tilpasset Norden og kommer til at indeholde især fakta- og underholdningsprogrammer som The Great British Bake Off, Serengeti og The Graham Norton Show fra blandt andet BBC BRIT og BBC Earth.
Lanceringen sker efter flere års tilstedeværelse i Norden, og bygger på research af de lokale seerpræferencer i de nordiske lande, lyder det i pressemeddelelsen.
”Lanceringen af BBC Nordic+ betyder, at vores nordiske seere får én BBC-platform til både tv og on demand,” siger Arran Tindall, Senior Vice President Key Markets hos BBC Studios, i pressemeddelelsen.
Rettet den 16/02 kl. 11:30: Rettet med oplysningen at det ikke er en separat streamingtjeneste i klassisk forstand, men i stedet en video on demand-tjeneste, der er tilgængelig gennem seeres eksisterende tv-abonnementer.