BBC har sat sine fremtidsmål

I 2012 vil nettet have overhalet alle andre kanaler, forudser BBC. Kun BBC One vil forblive større.

I 2012 vil nettet have overhalet alle andre kanaler, forudser BBC. Kun BBC One vil forblive større.

Om blot fire år skal websitet Bbc.co.uk have tiltrukket samtlige lyttere og seere, der i dag befinder sig på alle andre eksisterende BBC-kanaler og platforme. Sådan lyder fremtidsvisionen fra BBC's nye direktør for 'future media and technology', Erik Huggers.

Eneste undtagelse vil være det nuværende BBC One, som i en tid fremover forbliver den absolut største kanal. Men ellers skal BBC's nettjeneste altså indtage en sikker andenplads med tag i hele det britiske publikum.

Huggers, der kommer fra en stilling som senior director hos Microsoft, har netop på topmødet 'The European Media Leaders Summit' i London fortalt, at han håber, at der stadig er masser af vækstmuligheder for BBC's website, der har eksisteret siden 1994, men som først blev officielt lanceret i 1997.

»Mit mål er, at Bbc.co.uk i 2012 blot er nummer to efter BBC One – både hvad angår publikum og udbredelse. I dag er det stadig kun en dråbe i havet,« erklærede Huggers.

Ifølge BBC's egen årsrapport for 2007/08, havde Bbc.co.uk sidste år 12 mio. ugentlige unikke brugere i alderen 16 år og opefter, hvilket svarer til 44 pct. af befolkningen.
Til sammenligning havde BBC Two 32,5 mio. seere om ugen i alderen fire år og opefter. Og BBC toppede med 44,1 mio. seere.

Mere om Huggers forventninger på Press Gazette.

0 Kommentarer