BBC opretter også en TikTok-kanal til engelsk- og russisksproget indhold om konflikten i Ukraine. Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
Fredag meldte BBC, at de stoppede udsendelser fra Rusland. Men i aftes havde de et indslag med korrespondent Steve Rosenberg live fra Moskva, og fra i går vil de genoptage deres engelsksprogede udsendelser fra landet.
Det skriver BBC.
Beslutningen om at indstille udsendelserne skete efter vedtagelse af en russisk lov, der giver op til 15 års fængsel for at sprede det, der i den russiske regerings optik er ’fake news’.
Ifølge BBC kommer beslutningen om at genoptage udsendelserne fra Rusland efter nøje overvejelser. Begrundelsen er, at BBC gerne vil rapportere den russiske side af historien ’uafhængigt og upartisk’.
BBC understreger i meddelelsen, at deres udsendtes sikkerhed er første prioritet.