DR skruer op
Set med danske briller er BBC-signalerne interessante. BBC tjener som forbillede for en lang række public service-stationer verden over – også DR. Og netop den model, som BBC nu begynder at vende ryggen til, skruer DR i disse år mere og mere op for.
I seneste nummer af JOURNALISTEN fortalte en lang række journalister og programmedarbejdere fra DR-radio om de negative konsekvenser ved et system, hvor en chefredaktion sender programmer i udbud, for derpå at udpege en enkelt vinder – og adskillige tabere.
DR har indført modellen for at ruske op i den gamle statsinstitution, så den kan begå sig i den stigende konkurrence. Den vision deler DR-medarbejderne, men prisen er, at for eksempel kulturredaktionen på P1 ikke længere kan samarbejde med samfundsredaktionen på P1. De sloges i seneste udbudsrunde ganske enkelt om samme sendeflade.
“Normalt ville de forskellige afdelinger jo bruge hinanden for at få de bedste forslag frem, nu bekriger vi i stedet hinanden,” lød en sammenfattende melding fra journalistside i DR over for JOURNALISTEN.

Den sikre løsning
Også i BBC er frustrationen gået på, at medarbejderne har spildt meget tid og energi på at udvikle koncepter til programmer kun for at se, at andre afdelinger i huset eller firmaer uden for BBC løb af med sejren.
Emma Lydersen, journalist i BBC, forklarer det således over for JOURNALISTEN:
“Når du skal udvikle et program i en konkurrence, går du efter den sikre model. Du er bange – tør ikke være kreativ, fordi det jo så kan gå galt. Hvad sker der ikke næste gang, du skal have forlænget kontrakt? Den angst har præget BBC i mange år. Det skaber stor frustration og usikkerhed,” siger Emma Lydersen, der har arbejdet i redaktionen “Africa Services” de seneste tre år.
“Jeg er 27 år, jeg er ikke gift, har ingen bil, så for mig er det til at leve med de korte kontrakter. Men folk, der er mere etablerede, har større problemer,” fastslår hun.
Nu tager BBC konsekvensen og skærer ned på antallet af udliciteringer, ligesom udbudsrunderne ikke længere skal foregå hvert år – som i DR – men kun hvert tredje. Det vil give den enkelte journalist og redaktion mere kontinuitet i arbejdet og gøre det muligt igen at langtidsplanlægge.

Ressourcespild
BBC vil desuden give de forskellige redaktioner ‘sikre’ programmer, der ikke skal i udbud. Det betyder, at en redaktion ikke pludselig skal skaffe sig af med halvdelen af sine medarbejdere, fordi redaktionen har tabt i udbudsrunden.
Det er også et af de problemer, DR har mærket. P1s samfundsredaktion skal således spare fem millioner kroner, fordi redaktionen ikke vandt nok programmer i udbudsrunden.
Ændringerne i strukturen hos BBC skal også skabe mindre administration og tryggere rammer for medarbejderne. Det betyder blandt andet, at færre journalister fremover skal være ansat på korte kontrakter. BBC håber også på, at de ændrede vilkår vil være med til at holde på de dygtige medarbejdere.
“Vi har haft det problem, at vi oplærte folk, og når vi så ikke kunne tilbyde dem andet end korte kontrakter, så forlod de os igen. Det har betydet et stort ressourcespild, og vi har mistet mange dygtige folk,” siger Mike Gardner.
Knud Ebbesen, chefkonsulent i DRs Direktionssekretariat erkender, at DRs introduktion af udbudsmodellen ikke er forløbet smertefrit.
“Det er rigtigt, at DR har oplevet en række af de problemer, som også BBC åbenbart har haft. Vi får meldinger om, at folk mener, at kreativiteten bliver trængt i baggrunden af den interne konkurrence, ligesom det forlyder, at korttidskontrakterne gør folk utrygge,” siger Knud Ebbesen.
Knud Ebbesen er i denne sammenhæng ikke hr.-hvem-som-helst. Han styrer hele det evalueringsarbejde, DR har iværksat for at opsamle erfaringerne fra udbudsrunderne.
DR havde på forhånd store forventninger om, at udbudsmodellen skulle få redaktioner til at samarbejde:
“Der skal skabes en samarbejds-kultur, hvor mennesker arbejder med det fælles mål at lave gode programmer,” lød det således i DRåben – DRs personaleblad – i april. Forfatteren til de optimistiske ord var Knud Ebbesen – der i dag kan bringe den foreløbige status:
“Det er kun i nogle få tilfælde, at det er lykkedes at få forskellige redaktioner til at arbejde sammen. Jeg har ingen konkrete eksempler fra radioen, hvor det er lykkedes,” siger Knud Ebbesen, der dog tilføjer, at han ikke har sat sig ind i enkelthederne fra radioens udbudsrunde i år.
Radioens dokumentargruppe har dog et samarbejde med DR-TVs Rapporten, ligesom der findes eksempler på, at DR-TV-redaktioner er gået sammen. Det noget begrænsede samarbejde modsvares af, at der er kommet mere gang i idéudviklingen, fremhæver Knud Ebbesen.

Foreløbig løsning
Ingen i DR vil i dag offentligt og højt bekende, at udbudsmodellen har spillet fallit. Men meget tyder på, at der er tale om en overgangsmodel, der måske skal saneres, når effektiviteten er blevet banket op.
“I øjeblikket er det her den bedste model, derfor kører vi den,” siger Knud Ebbesen.
“BBC har haft intern konkurrence i en lang periode. Nu har BBC fået sorteret og ryddet op, og nu justerer BBC så organisationen. Enhver organisationsstruktur er kun velegnet i en periode, så bliver der behov for at skifte til en anden.”