BBC ansætter redaktør til sociale medier

I sidste måned relancerede BBC deres website, så det nu er bedre integreret og åbent i forhold til de nye sociale medier. Nu er de så gået i gang med jagten på en redaktør til de sociale medier.

I sidste måned relancerede BBC deres website, så det nu er bedre integreret og åbent i forhold til de nye sociale medier. Nu er de så gået i gang med jagten på en redaktør til de sociale medier.

De sociale medier som Twitter og Facebook er ikke kun udbredt til millioner af brugere. Flere og flere medier forsøger nu at integrere medierne i deres daglige arbejde, og BBC er derfor i gang med at ansætte en redaktør til en ny stilling som redaktør for de sociale medier. Meningen er, at redaktøren skal hjælpe indlandsredaktionen på BBC med at lære de nye medier bedre at kende og udnytte dem bedre. Det skriver Guardian.co.uk.

"Vi anerkender, at de sociale medier spiller en stor rolle, og ved ansættelsen af en redaktør forsøger vi at finde ud af, hvordan de på den bedste måde kan fungere i vores organisation," siger Nic Newman, der er Future media and Technology controller hos BBC, til The Guardian.

En af hovedpointerne med at integrere de sociale medier i BBC er at komme tættere på brugerne.

"At række ud efter vores brugere gennem de sociale medier er at tage dem seriøst. Og det er meget vigtigt for BBC," siger Nic Newman.

1 Kommentar

Christian Hildebrandt
22. OKTOBER 2009
Re: BBC ansætter redaktør til sociale medier
Herligt at et stort internationalt medie baner vejen for vores argumenter i branchen