Arbejdsmarkedspolitikerne har lige nu chancen eller muligheden for at lægge det afgørende pres på loven om den centrale barselsfond, Barsel.dk, så freelancere og ansatte kan blive ligestillet. Et høringssvar fra Dansk Journalistforbund har givet genlyd på Christiansborg, så adskillige politikere har fået øje på vores forslag om, at freelancere skal kunne benytte Barsel.dk.
Dansk Journalistforbund har givet et konkret bud på, hvordan en fornyet barselsordning kan skrues sammen, så netop freelancere også kan få glæde af den. Vi har endda forsøgt os med en trappetrinsløsning, så politikerne kunne vælge i det mindste at begynde med at give a-lønnede freelancere adgang til ordningen.
Adskillige faglige organisationer samt Producentforeningen bakker op om DJ's forslag, fordi freelancevirksomhed ikke kun er noget, der hører hjemme i DJ, men i mange andre fagforbund. Også hovedorganisationer som FTF har aktivt støttet DJ's forslag, som jeg ligeledes har fået tilslutning til under et møde i Akademikernes Centralorganisation (AC).
Selv om vi har givet politikerne forskellige alternativer at vælge imellem, håber jeg, at de ser og bruger det momentum, der er lige nu, til at sikre barsel til alle freelancere, hvad enten de har skattemæssig status som lønmodtagere eller selvstændige.
Den store fond bugner af penge. Der er oven i købet indbetalt for nogle af freelancerne, men da de ikke er ansatte, når de går på barsel, kan de ikke få del i barselsfonden. Der er typisk indbetalt for disse freelancere, som ofte hyres for en-tre måneder ad gangen hos én arbejdsgiver og derefter hopper videre til den næste, men som også kan have opgaver af kun én dags varighed. Disse freelancere kan lovgiverne meget enkelt få omfattet her under lovrevisionen. Det er helt indlysende, at der burde være en refusionsordning, hvor de så selv kan søge og modtage refusion under barsel.
Den næste gruppe freelancere optræder delvis på lønmodtagervilkår og delvis i skattemæssig forstand som selvstændige. Her kunne indbetalingen til Barsel.dk deles, så freelanceren selv indbetaler for den periode, hvor han eller hun optræder som selvstændig.
Endelig er der den tredje gruppe freelancere, som i skattemæssig forstand optræder som selvstændige, men fortsat kun er sig selv. For dem kunne det være obligatorisk at indbetale til ordningen.
På den måde vil alle kunne omfattes. Dansk Journalistforbund har i flere omgange søgt at præsentere de forskellige forslag for Beskæftigelsesministeriet, hvor vi også oplever, at forslaget har været under seriøs behandling. Det burde love godt for freelancerne, og nu mangler vi altså kun, at modige politikere – fra såvel oppositionspartierne som fra regeringspartierne og ikke mindst ministeren – for alvor tager skridt til at sikre ligestilling mellem fastansatte og freelancere.
En udvidelse af ordningen til også at omfatte freelancere kan endda sættes i værk med det samme, for barselsfonden har penge nok. Freelancerne kunne således være med til sikre, at pengene i højere grad går til dem, de er tiltænkt; nemlig mænd og kvinder, der får de børn, der er med til at holde samfundets hjul i gang.
Det kunne også være en begyndelse på at få ændret en utilsigtet skævhed på det arbejdsmarked, som andre steder i Europa er berømmet for sin fleksibilitet. En del af denne fleksibilitet består af ordnede forhold for freelancere, så alle ansættelsesformer bliver respekteret på alle måder i lovgivningen.
Det er håndfaste og konkrete bud på – og ikke bare snak om – hvordan vi efterhånden kan få gennemført et arbejdsmarked, der ikke bare af navn, men også af gavn lever op til flexicurity. Hvis det kan lykkes på barselsområdet, kan det nemlig også lade sig gøre, når det gælder efteruddannelse,
a-kasseregler og kollektive aftaler. De var blandt målsætningerne, da DJ sidste år holdt freelancekonference. Der er blevet arbejdet med dem lige siden, og vi vil sætte nye mål, når vi i begyndelsen af 2010 holder den næste særlige freelancekonference. •