Dansk Journalistforbund anklager arbejdsgiverne for at nøle med at bruge den nye lov om barselfonde til at sikre freelancere. Børsen skyder hårdt tilbage og kalder de foreslåede tidsbegrænsede ansættelser for en omgåelse af lovgivningen.

FREELANCE. I Dansk Journalistforbund ligger der flere sager, hvor avisernes chefredaktioner har afvist at hjælpe stabile freelancere, der har arbejdet mange år for samme arbejdsgiver, til at få løn under barsel.

Det kan arbejdsgiverne ellers gøre ved at ansætte den gravide freelancejournalist på en midlertidig kontrakt, påpeger forbundet.

Børsen er blandt de aviser, der ikke vil bruge lovens muligheder.

Christa Leve Poulsen har arbejdet som boganmelder for Børsen i otte år og har typisk afleveret artikler og anmeldelser for omkring 300.000 kroner årligt med en arbejdsindsats, der minder om et fuldtidsjob.

I halvanden måned forsøgte hun at få avisen til at bruge ordningen.

»Jeg var villig til at lade mig ansætte som hvad som helst, men avisen ville ikke bøje sig. Delvis fordi ordningen er noget rod. Jeg kan dog alligevel ikke forstå, at Børsen vil have siddende på sig, at de behandler en trofast medarbejder småligt både menneskeligt og forretningsmæssigt. I en situation, hvor jeg arbejdede mere fast end så mange andre freelancere, havde jeg forventet, at avisen havde levet bedre op til sit moralske ansvar,« siger Christa Leve Poulsen, der har valgt at stoppe med at skrive i Børsen.

Chefredaktør Leif Bech Fallesen føler ikke, at han i forhold til lovgivningen kan gå ind for det, han kalder ’proforma-ansættelser’:

»Jeg er meget overrasket over, at journalistforbundet fortolker reglerne sådan, at det går med til proforma-ansættelser. Vi vil ikke være med til en omgåelse af lovgivningen på den måde, og jeg tvivler på, at metoden holder rent juridisk. Hvis en medarbejder beder om en proforma-ansættelse, har vi jo ingen garanti for, at de siger op igen, selvom de lover det på forhånd, og så er de pludselig fastansat,« siger Leif Bech Fallesen, der slår fast, at man på Børsen enten er fastansat eller freelancer.

Han foreslog Christa Leve Poulsen yderligere opgaver på avisen for at hjælpe hende økonomisk, men det afslog hun, påpeger han.

Freelancerne er i årevis faldet ned mellem to stole, når politikerne har været i gang med at lovgive eller med at lave love om til betænkninger.

Det kræver mod og nytænkning af arbejdsgiverne at ansætte en freelancer under barsels-
orloven, fordi en freelancer jo per definition aldrig er ansat under sin barsel, siger Lone Amtrup, faglig konsulent i journalistforbundet.

»Tør arbejdsgiveren for eksempel stole på, at freelanceren ikke anlægger sager mod dem, og at ekstraudgifterne kommer igen i form af et forbedret image?« spørger Lone Amtrup.

»Desuden er der begået lovsjusk i arbejdet med Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked,« fortsætter hun.

Freelancerne er ganske vist tænkt med ind i loven, fordi der skal betales for dem til Barsel.dk. Men de er blevet glemt i refusionsleddet og skal således en sær omvej via arbejdsgiveren for at blive tidsbegrænset ansat, før de kan få glæde af ordningen. Lovgiverne har ikke tænkt på, at freelancerne ikke er traditionelt fastansat af arbejdsgiveren, og det ligner en ren forglemmelse.

»Det giver os en urimelig stor pædagogisk opgave med at forklare arbejdsgiverne i mediebranchen, at de skal fastansætte freelancerne, så ligestillingen ikke går i fløjten,« fastslår Lone Amtrup.

Amtrups fornemmelse er, at en del arbejdsgivere siger blankt nej på grund af de ekstra udgifter, mens andre siger nej, fordi der er administrative forhindringer forbundet med ordningen. De få, som går med på idéen i øjeblikket, gør det kun nølende og med journalistforbundets sagsbehandleres ånde i nakken.

Journalistforbundet arbejder derfor også på at få loven ændret, så arbejdsgiverne bliver holdt udgiftsneutrale, hvis de har en freelancer ansat under en barselsorlov.

For Johanne Mygind gik det i sidste ende, men det var ikke let. Hun har arbejdet som journalist i fem år blandt andet for DR, Weekendavisen og senest Information. Da hun skulle på barsel, var hun fastlancer på Information og havde indstillet sig på at undvære dagpenge under sin barsel, men ringede tilfældigvis til journalistforbundet og fik øjnene op for muligheden for at blive ansat på en tidsbestemt kontrakt.

Den umiddelbare reaktion fra Informations chefredaktør Palle Weiss var, at man ikke ville være med til at bruge ordningen, fordi den mindede om socialt bedrageri.

»Jeg fik hjælp af journalistforbundet og af tillidsmanden på Information, og mon ikke avisen kom lidt i klemme i forhold til sin egen idealistiske holdning?« spørger Johanne Mygind, der følte, at hun helt uden rettigheder skulle leve på en chefredaktørs nåde.

Som ung kvinde og freelancer sad Johanne Mygind i et klassisk dilemma. Hun kunne ikke gøre opmærksom på, at hun vil have mere i løn for at spare op til sin egen barsel. Det ville lyde, som om hun planlagde en fødsel, og dermed besværliggøre en fast tilknytning til arbejdspladsen.

»Uanset hvad, så vil det være meget svært at spare op til en barselperiode ud af en freelanceløn.«

’Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked’ – i daglig tale kaldet barselsudligningsloven – er gennemført i minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoeds (K) regeringstid. Ministeriet er nu nedlagt, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen om sagen. /

Hvordan får du løn under barsel?

1. Find ud af, hvilken arbejdsgiver du arbejder mest for.

2. Henvend dig til det pågældende medie og peg på lov om barselsfonde.

3. Tal med Dansk Journalistforbund, hvis arbejdsgiveren siger nej.

Hvis du er freelancer og lønmodtager, har du ret til løn under barsel ifølge ’Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked’. Det kræver blot, at du bliver ansat i en begrænset periode af din arbejdsgiver under barslen.

I ’Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked’ står der, at alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked har ret til at få løn under barsel. Beløbet er 24.747,15 kroner om måneden. Det er knap 10.000 kroner mere end barselsdagpengene per måned. Barselsdagpenge beløber sig til 14.798 kroner om måneden. Der er altså 60.000 kroner at vinde i en typisk seks måneders barselsperiode. /

Ordning for selvstændige udskudt

Et er, at lønmodtager-freelancerne har svært ved at få løn under barsel, men noget andet er, at de selvstændige freelancere er endnu længere fra at have de samme muligheder. Senest er regeringens lovforslag om en barselsfond for selvstændige udskudt til foråret som den sidste i en lang stribe af udskydelser. /