Bare en smule kritisk, tak!

DAGPENGE. I de seneste numre af Journalisten har bagsiden været fyldt med ønsker om henholdsvis at få røde og blå lejesvende tilbage til DR og den øvrige presse. Når jeg læser artiklen "Tag dagpengene og løb" i nummer 10/2010, kunne jeg såmænd bare godt have tænkt mig, at artiklens ophavsmand, Andreas Relster, havde optrådt som kritisk journalist, og at "karriererådgiver" i Dansk Journalistforbund Jonas Thing havde udtalt sig som rådgiver i et forbund og ikke som en slags spindoktor for beskæftigelsesministeren.

DAGPENGE. I de seneste numre af Journalisten har bagsiden været fyldt med ønsker om henholdsvis at få røde og blå lejesvende tilbage til DR og den øvrige presse. Når jeg læser artiklen "Tag dagpengene og løb" i nummer 10/2010, kunne jeg såmænd bare godt have tænkt mig, at artiklens ophavsmand, Andreas Relster, havde optrådt som kritisk journalist, og at "karriererådgiver" i Dansk Journalistforbund Jonas Thing havde udtalt sig som rådgiver i et forbund og ikke som en slags spindoktor for beskæftigelsesministeren.

"Vi er heldige at have det her system, for selv om man gradvist gør det dårligere, er det stadig rigtig godt og værd at forsvare," udtaler han og får ukritisk lov at plapre videre i mit fagblad, hvis journalister man vel egentlig godt kunne forvente var bare en smule kritiske.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at mit forbund i lighed med andre forbund trådte i karakter og protesterede mod den seneste tids fuldkommen urimelige forringelser af lovgivningen i stedet for kritikløst at lade sådan en omgang vås som det, der kommer til udtryk i ovennævnte artikel, gå i trykken.

Trods regeringens halvering af dagpengeperioden "har vi stadig et af verdens bedste systemer i ryggen, når det handler om at være uden job", lyder den glade melding fra forbundets "karriererådgiver". Forbundsledelsen burde have mulighed for at tilbringe sådan et halvt års tid i "et af verdens bedste systemer", gerne i selskab med rådgiver Thing og eventuelt, for hyggens skyld, journalist Relster for at efterprøve, om det nu virkelig er "et af verdens bedste systemer", de forsvarer i forbundsbladet nummer 10/2010. De kunne jo for eksempel tage dagpengene og løbe til udlandet, som et af de rigtig gode råd lyder i artiklen.

I øvrigt var "de røde lejesvende", som den navnkundige politiker Erhard Jakobsen døbte visse tv-journalister i slutningen af 60'erne, ikke spor røde. De var sorte, hvilket fremgik af deres videre karriere, hvor de lod sig vælge til kommunalbestyrelsen i Gentofte opstillet af lige så reaktionære partier som dem, der nu halverer dagpengeperioden.

– Tom Reher, journalist

4 Kommentarer

ejvind koch pedersen
28. JUNI 2010
Re: Bare en smule kritisk, tak!

Jeg vil gerne sige tak til mit fagblad for omsider at tage op, at der er en del medlemmer, som har svært ved at få job. Jeg kunne dog godt ønske mig, at man ikke havde valgt agurketiden til at viderebringe, hvad I åbenbart først nu har fundet ud af, om at være ledig. Og som Tom Reher skriver, kunne det være rart at emnet blev anbgrebet lidt mere kristisk i forhold til systemet.

Men ok, kald det bare "Sommertema", så behøver de heldige der har et arbejde, jo heller ikke at bekymre sig om det. Så er det nok bare fyldstof i en tynd tid. Sådan som Henrik Dahl udmærket beskriver agurketiden på K-Forum.

Jeg har været ledig længe - så længe at jeg er ved at blive en smule desperat. Så desperat, at jeg har taget et 3 måneders vikariat som gravermedhjælper på den lokale kirkegård. For dog at komme ud og møde nogle mennesker og for at få en pause fra det helt idiotiske system (et af verdens bedste!!!???) , som er beskrevet i Journalisten. Så behøver jeg heller ikke at frygte agurketiden.

 

Michael Bjørnbak Martensen
25. JUNI 2010
Re: Bare en smule kritisk, tak!

Hvor er det hamrende trist at se situationen, som mange - utroligt dygtige - medlemmer står i. Trist for den enkelte især, men også trist for fagligheden, der i disse år ville have langt mere gavn af en markant efterpørgsel.

For at alt ikke skal være trist og forfærdeligt, vil jeg opfodre  til at holde fagligheden ved lige - og meget gerne på de dele af fagligheden, der gr lidt kritisk tilværks, grundigt tilværks, tæt-på-mennesker tilværks. 

Kommer der gang i hjulene igen, vil sådanne kompetencer være guld værd - og ser man fondsmidlerder kan finansiere vigtige samfunds-fokuseringer, er der også her brug for et pondus, der rækker ud over det vi oplever på den danske mediescene i disse år. 

Held og lykke!

Louise Pettersson
25. JUNI 2010
Re: Bare en smule kritisk, tak!
Siden hvornår afhænger faglighed af en specifik politisk holdning. Hvis man skal fremvise en socialdemokratisk partibog , altid plædere for socialdemokratiske løsninger og kun udvælge kilder, der forholder sig kritisk til tiltag fra den nuværende regering for at blive ansat på vores forbundsblad, så tror jeg sørme, jeg finder mig et andet forbund til at repræsentere mine interesser.
Michael Bjørnbak Martensen
25. JUNI 2010
Re: Bare en smule kritisk, tak!

Jeg er helt enig i, at Thing og andre i forbundet må forholde sig mere aktivt til hvor søren de er ansat - hvor jeg også vil henvise til denne http://snipurl.com/xuzba hvor Troels Johannesen i sin fremstilling advarer mod journalister, der står på vagt og vil fortælle nogle slemme ting.

Fagligheden skal simpelt hen på plads i forbundet - ellers går det altså bare helt, helt galt..!