Bankøkonomerne var mediernes mest populære ekspertkilder i 2009, viser optælling af økonomihistorier lavet af Dagbladet Børsen.
Steen Bocian fra Danske Bank og de andre cheføkonomer fra bankerne var igen i 2009 mediernes mest brugte kilder, når det gjaldt ekspertudtalelser til historier om penge og økonomi.
Det viser en optælling, Dagbladet Børsen har lavet.
Opgørelsen viser, at cheføkonomerne Steen Bocian fra Danske Bank, Jes Asmussen fra Handelsbanken og Helge Pedersen fra Nordea indtager de tre første pladser. Dernæst følger blandt andre nationalbankdirektør Nils Bernstein, Forbrugerrådets Carsten Holdum – og endnu flere bankfolk.
Nederst på top 20 listen finder man en række universitetsforskere. Henrik Ibsen fra Aalborg Universitet er for eksempel hoppet fra en fjerdeplads i fjor til en 17. plads i år.
Steen Bocian optræder 605 gange på listen, mens Frederik I Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på 20.pladsen har udtalt sig 136 gange.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.