Mimofanter. Den betegnelse brugte statsministeren om mediefolk i det forrige nummer af Journalisten. At Fogh har ret, blev tydeligt, da Berlingske Tidendes Thomas Larsen fik med grovfilen og svarede ualmindelig skarpt igen.

De kommentatorer, der tramper rundt som elefanter i det politiske landskab, reagerer som mimoser, når de selv bliver kritiseret.
Det nye er ikke, at kommentatorerne er under skarp kritik – og heller ikke, at mediefolk sviner hinanden til. Begge dele er helt normale.
Det nye er, at de politiske kommentatorer nu siger alt det om hinanden, som politikere og mediekritikere i årevis har sagt – og gør det offentligt.

Det begyndte med, at Henrik Qvortrup, TV 2's politiske redaktør, gik til angreb på Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. Årsagen var en analyse, hvor Larsen – efter et kaffemøde hos Fogh – slog fast, at Fogh "ikke render af pladsen", uanset om han får tilbudt en toppost i NATO. Et yderst belejligt budskab for statsministeren, mente Qvortrup.
Thomas Larsen gav igen. Han kaldte det "helt uhørt", at Henrik Qvortrup tidligere havde plejet privat omgang med Naser Khader og samtidig optrådt som uhildet kommentator på tv om samme. Larsen betegnede det også som tragikomisk, at en mand, der tidligere havde promoveret netop Fogh, nu kritiserede andres uvildighed. En kritik, som Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen bakkede op med tilføjelse af en sviner om, at Qvortrup nu forsøger at genetablere sig som seriøs kommentator efter Se og Hør via et personangreb.

Udfaldet minder i substansen om den kritik, som den norske redaktør og journalist Per Egil Hegge rejste efter den seneste danske valgkamp: "Danskernes totalt manglende begreb om habilitet gør landets medieverden til en bananrepublik, som ingen forfatter af sæbeoperaer ville have vovet at inddrage i en halvtåbelig tv-serie."
Han var chokeret over, at eks-spindoktorer som Michael Kristiansen (Fogh), Peter Mogensen (Nyrup) og Henrik Qvortrup (Fogh) blev brugt som upartiske iagttagere. Især fattede han ikke, hvordan socialministerens mand, Ralf Pittelkow, kunne få lov at udlægge dansk politik.

Det er et fremskridt, at kommentatorerne selv har sat habiliteten til debat, selv om de har lettere ved at se splinten i modpartens øje end bjælken i deres eget. Nu mangler vi så en reel diskussion af spilleregler for de magtfulde kommentatorer, der bevæger sig i et lovløst univers et sted mellem kommentar, fortolkning og analyse. Kommentatorer kan i princippet gå lige hjem fra kaffen hos Fogh og skrive løs uden smålig skelen til, at konklusionen skal kunne dokumenteres via kilder. I dette nummer af Journalisten foreslår forsker Peter Bro, at kommentatorernes subjektivitet bliver understreget ved, at de bliver varedeklareret som eksempelvis konservative kommentatorer eller rådgivere. TV 2 News har taget første skridt ved at lade Michael Kristiansen og Peter Mogensen optræde i deres eget talkshow som henholdsvis den blå og den røde kommentator.
Det understreger, at genren er subjektiv og ikke lever op til gængse journalistiske krav.

Dagen efter at "Fogh bliver hjemme"-analysen blev trykt, undrede Berlingskes egen politiske redaktør Bjarne Steensbeck sig på avisens interne efterkritik:
"Jeg forstår ikke, hvorfor avisen ikke bringer oplysningen om, at Fogh bliver i Danmark frem til forsiden. Det har været omdrejningspunktet for dansk politik i halvandet år."
Måske fordi det er underforstået, at den slags analyser ikke bygger på substantiel journalistisk dokumentation af den slags, der egner sig til forsiden?

Mimofanter. Den betegnelse brugte statsministeren om mediefolk i det seneste nummer af Journalisten. At Fogh har ret, blev tydeligt, da Berlingske Tidendes Thomas Larsen fik med grovfilen og svarede ualmindelig skarpt igen. De kommentatorer, der tramper rundt som elefanter i det politiske landskab, reagerer som mimoser, når de selv bliver kritiseret.
Det nye er ikke, at kommentatorerne er under skarp kritik – og heller ikke, at mediefolk sviner hinanden til. Begge dele er helt normale.
Det nye er, at de politiske kommentatorer nu siger alt det om hinanden, som politikere og mediekritikere i årevis har sagt – og gør det offentligt.
Det begyndte med, at Henrik Qvortrup, TV 2's politiske redaktør, gik til angreb på Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. Årsagen var en analyse, hvor Larsen – efter et kaffemøde hos Fogh – slog fast, at Fogh "ikke render af pladsen", uanset om han får tilbudt en toppost i NATO. Et yderst belejligt budskab for statsministeren, mente Qvortrup.

Thomas Larsen gav igen. Han kaldte det "helt uhørt", at Henrik Qvortrup tidligere havde plejet privat omgang med Naser Khader og samtidig optrådt som uhildet kommentator på tv om samme. Larsen betegnede det også som tragikomisk, at en mand, der tidligere havde promoveret netop Fogh, nu kritiserede andres uvildighed. En kritik, som Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen bakkede op med tilføjelse af en sviner om, at Qvortrup nu forsøger at genetablere sig som seriøs kommentator efter Se og Hør via et personangreb.
Udfaldet minder i substansen om den kritik, som den norske redaktør og journalist Per Egil Hegge rejste efter den seneste danske valgkamp: "Danskernes totalt manglende begreb om habilitet gør landets medieverden til en bananrepublik, som ingen forfatter af sæbeoperaer ville have vovet at inddrage i en halvtåbelig tv-serie."
Han var chokeret over, at eks-spindoktorer som Michael Kristiansen (Fogh), Peter Mogensen (Nyrup) og Henrik Qvortrup (Fogh) blev brugt som upartiske iagttagere. Især fattede han ikke, hvordan socialministerens mand, Ralf Pittelkow, kunne få lov at udlægge dansk politik.

Det er et fremskridt, at kommentatorerne selv har sat habiliteten til debat, selv om de har lettere ved at se splinten i modpartens øje end bjælken i deres eget. Nu mangler vi så en reel diskussion af spilleregler for de magtfulde kommentatorer, der bevæger sig i et lovløst univers et sted mellem kommentar, fortolkning og analyse. Kommentatorer kan i princippet gå lige hjem fra kaffen hos Fogh og skrive løs uden smålig skelen til, at konklusionen skal kunne dokumenteres via kilder. I dette nummer af Journalisten foreslår forsker Peter Bro, at kommentatorernes subjektivitet bliver understreget ved, at de bliver varedeklareret som eksempelvis konservative kommentatorer eller rådgivere. TV 2 News har taget første skridt ved at lade Michael Kristiansen og Peter Mogensen optræde i deres eget talkshow som henholdsvis den blå og den røde kommentator.
Det understreger, at genren er subjektiv og ikke lever op til gængse journalistiske krav.

Dagen efter at "Fogh bliver hjemme"-analysen blev trykt, undrede Berlingskes egen politiske redaktør Bjarne Steensbeck sig på avisens interne efterkritik:
"Jeg forstår ikke, hvorfor avisen ikke bringer oplysningen om, at Fogh bliver i Danmark frem til forsiden. Det har været omdrejningspunktet for dansk politik i halvandet år."
Måske fordi det er underforstået, at den slags analyser ikke bygger på substantiel journalistisk dokumentation af den slags, der egner sig til forsiden?