”Flotte resultater.” Sådan lyder startoverskriften i den avis, byrådet i Fredensborg Kommune i september omdelte til samtlige 17.000 husstande i kommunen som optakt til kommunalvalget.
Introteksten handler primært om ”flotte resultater” og ”godt samarbejde” siden kommunalvalget i 2009.

Ifølge Roger Buch, forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, risikerer den slags aviser meget let at skabe mere mudder end afklaring, når de udsendes lige før et valg:
»Det lægger op til ballade. Det er som at vifte en rød klud i hovedet på alle, der udfordrer de siddende i byrådet.«

Kommunaldirektør i Fredensborg Kommune, Kim Herlev Jørgensen, forklarer, at tanken bag avisen er at give borgerne fyldestgørende information om, hvad der er foregået i de sidste fire år.
»Vi har som kommune en interesse i at fortælle borgerne de gode historier, og her er de almindelige medier ikke det sted, hvor kommunen ukritisk selv kan lægge vinklerne på historierne,« siger kommunaldirektøren.

Roger Buch undrer sig over, at kommunikationsafdelingen ikke bremsede avisen.
»Man skal sige til politikerne: »Ideen er fin nok, men vi må vente til efter valget med at udbrede, hvad vi har opnået«,« siger han.

Journalisten har e-mailet ovenstående vurdering til kommunikationsafdelingen i Fredensborg Kommune og blandt andet spurgt:
”Hvorfor advarede I ikke politikerne om, at det ville ligne selvpromovering og valgkampagne for skattekroner at udsende avisen så tæt på valget?”

Svaret fra souschef Martin Kjellberg Ishøy lyder:
”Borgmesteren har udtalt sig i sagen til såvel Frederiksborg Amts Avis, TV2 Lorry samt Journalisten, og vi har ikke yderligere kommentarer i sagen.”

Borgmester Thomas Lykke Pedersen forklarer i en opfølgende e-mail:
”I sidste ende er ansvaret for indholdet selvfølgelig mit. Og det ansvar vedstår jeg mig.”
Kritikken fra kandidater, der ikke er med i byrådet, er massiv.
»Det er et skattefinansieret festskrift på borgernes regning. Et festskrift for politikere, der allerede er i systemet,« siger byrådskandidat for Venstre Knud Løkke Rasmussen.

Gengivet med tilladelse fra Fredensborg Kommune

Kommunaldirektøren forsvarer avisen:
»Det er jo en del af demokratiets lod, at de, der allerede er folkevalgte, og som sidder i byrådet, kan have et politisk fortrin,« siger Kim Herlev Jørgensen, der omvendt godt forstår kritikken.
»I et byråd handler det om at få politisk indflydelse og politisk magt, og derfor vil de fleste, der står udenfor, eller som er i politisk opposition, helst ikke se de gode historier. Så det er helt legitimt, at de kan føle det irriterende,« siger han.

Ud over at byrådets indsats promoveres for skattekroner, lyder der også kritik af, at avisen undertrykker de problemer, kommunen rent faktisk slås med.
Det tætteste, kommunens avis kommer på udpegning af problemer, er sætninger som: ”… pengene er ikke mange” og ”… drengestreger har udviklet sig til noget, vi skal tage meget alvorligt”.
Det nævnes for eksempel ikke, at et muslimsk flertal i en boligforening i december 2012 aflyste årets juletræ. Det var en landsdækkende historie.

Hvorfor nævner I ikke områderne med udfordringer?
»I hverdagen har vi stor opmærksomhed på de kritiske sider, og jeg synes også, at de ligger implicit i avisen,« forklarer kommunaldirektør i Fredensborg Kommune Kim Herlev Jørgensen.

Men den forklaring er ikke nok for Knud Løkke Rasmussen.
»Hvorfor fylder emnet integration i en kommune, der har massive problemer, stort set ikke noget?«

Borgmester Thomas Lykke Pedersen mener, at både integration og utilpassede unge er med i avisen:
»I byrådets forord er det eksplicit nævnt, at langtfra alt i kommunen er fryd og gammen, og at en af vores helt centrale udfordringer er spørgsmålet om utilpassede unge,« forklarer borgmesteren – der dog samtidig erkender, at problemet kunne fylde mere i avisen.
»Når det så er sagt, så kunne området godt have haft en mere central placering i avisen. Det medgiver jeg.«

Skeptikerne forstår heller ikke, hvordan beslutningen om avisen er taget. Kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen forklarer, at byrådet i Fredensborg Kommune før kommunalvalget i 2009 besluttede, at kommunen skulle lave en folder. I år er folderen så blevet til et avisindstik. Samme forklaring har borgmesteren.

Men den forretningsgang afviser Knud Løkke Rasmussen:
»Den logik foreskriver jo, at hvis byrådet i 2009 valgte at bygge en svømmehal, så havde administrationen – af egen drift – bygget en mere i år,« kritiserer han.

Knud Løkke Rasmussen har søgt om aktindsigt i beslutningsprocessen:
»Jeg bad blandt andet om at få fremsendt notater og beslutningsreferater, der kunne give mig et indblik i, hvem der har besluttet at lave avisen. Svaret fra kommunens jurist var noget nedslående. Der findes tilsyneladende ikke et stykke papir, der giver svaret. Med andre ord så har avisen skrevet sig selv. Ingen har taget initiativet.«

Gengivet med tilladelse fra Fredensborg Kommune

Samme kritik går igen i selve byrådet. Frederiksborg Amts Avis citerer 15. oktober medlem af byrådet Tinne Borch (V) for, at hun finder det meget mærkeligt, at kommunen udgiver en avis, hvor udvalgte udvalgsformænd kan fortælle om deres resultater.

Hun uddyber i en e-mail til Journalisten:
”Umiddelbart er oplevelsen, at man gør, hvad man synes, når man har flertallet til det – jeg synes bare, sådanne ting skal bogføres i Økonomiudvalget.”

Hun mener, at pengene og de mange arbejdstimer, som kommunikationsafdelingen har brugt, er spildt:
”At det så kommer i forbindelse med en valgkamp, er jo en provokation.”

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) erkender, at beslutningen er formidlet mundtligt:
”Jeg orienterede om udgivelsen på et Økonomiudvalgsmøde den 26. august. Så jeg køber ikke præmissen om, at avisen er udgivet, uden at partierne i byrådet har været involveret.”

Han forklarer, at det er rigtigt, at beslutningen ikke er skrevet ned.
”I forhold til spørgsmålet om referater og notater, så er der i lovgivningen retningslinjer for notatpligt, og dem følger vi. Reglerne vedrører bare ikke sager af denne karakter,” skriver Thomas Lykke Pedersen. •

– foto: privat
Journalisten har bedt Kaj Høivang, selvstændig kommunikationsrådgiver, bosiddende i Fredensborg Kommune, om at tage et kig på Fredensborg Kommunes valgavis:

Hvad synes du om avisens indhold?
Allerede på side 2 bliver borgeren mødt af overskriften ”Flotte resultater”. Det udfordrer borgernes tillid til, at man sagligt og nøgternt informerer borgerne.
Derfra følger en stor mængde gode, “feel good” historier, hvor man roser sig selv, og avisen er ganske ukritisk. Med avisen løber man en stor risiko for, at borgerne føler sig manipuleret for deres egne penge, når man fortæller dem, hvad de skal mene.

Når teksterne samtidig er fulde af beskrivelser om, hvad ”jeg” og ”vi” har gjort, bliver det lige tykt nok. Alle véd, at det ikke kun er byrådsmedlemmernes fortjeneste. Det er sket for borgernes penge, og man har haft en hårdtarbejdende forvaltning til at udføre beslutningerne, så avisen ender med at være en ensidig reklametryksag for det siddende byråd.
Desuden er kommunernes kommunikation et stigende demokratisk problem, fordi kommunikationsafdelingerne ressourcemæssigt er stadig mere overlegne i forhold til de ressourcer, den lokale presse sidder med rent redaktionelt. Udnytter man sin overmagt, begynder det at ligne propaganda.

Genkender du som borger din kommune?
Nej, ikke som et dækkende billede af virkeligheden. Der er næppe noget, der er faktuelt forkert, men der er i alle kommuner store opgaver, udfordringer og problemer. Det er jo dem, man skal diskutere ved et valg. Og man skal diskutere, hvordan man håndterer de udfordringer. Når man bevidst har styret helt uden om det mindre behagelige, bliver det ikke en fair og seriøs beskrivelse af byrådets arbejde på godt og ondt. Jeg kan ikke se nogen begrundelse for, hvorfor byrådet kun vil fortælle borgerne de glade budskaber.
For eksempel gennemførte byrådet i starten af valgperioden en stærkt omdiskuteret skolesammenlægning, hvilket har været én af de emner i valgperioden, som har fyldt mest. Begrundelsen var, at det ville gøre kommunens skoler stærkere, men om det er gået sådan, redegør avisen ikke for. Er det, fordi det ikke gik, som man havde lovet, og var det alle generne og problemerne værd? Svaret får vi ikke.

Tror du, den virker – altså får flere til at stemme?
Det kan jeg ikke få øje på. Alle politiske forskelle er mudret sammen i avisen, så hvem skal man stemme på? De står i fælles flok og taler med én stemme, og der er ikke noget, der skiller dem fra hinanden. Tværtimod bliver det fremstillet, som om politikerne nærmest er enige om alt. Er det et upolitisk forretningsbyråd, vi har? Hvor er de politiske forskelle, der skal få os til at stemme?
Man kan jo ikke bare stemme på hele byrådet!
Jeg synes, avisen gør det modsatte af at opfordre til valgdeltagelse, for man giver jo indtrykket af, at alle er enige, og alting går fantastisk. Det virker bedøvende frem for stimulerende på lysten til at stemme, for hvorfor dog rejse sig fra sofaen, når der ikke er noget på spil?

Hvad ville du have anbefalet kommunen at gøre i stedet?
Man skulle have holdt sig til, hvorfor man skal gå ned i stemmeboksen. Ved et valg er det fremtiden, som er relevant. Jeg siger ikke, at man slet ikke skal nævne det, som er hændt, men det er og bliver fortid, og fortiden har vælgerne ingen indflydelse på. Man skulle i stedet åbent have forklaret de udfordringer, kommunen står foran, og hvordan de forskellige partier forestiller sig at få løst udfordringerne. Så ville borgerne have et valg, og de ville føle sig motiveret til at påvirke løsningerne i den retning, de selv ønsker – eller at fravælge de løsninger, de absolut ikke ønsker.