Bag om billedet: Spillefilm med stillbilleder

Motiv: Scene fra filmen The Secret Society of Fine ArtsFotograf: Mikkel Østergaard

Motiv: Scene fra filmen The Secret Society of Fine Arts
Fotograf: Mikkel Østergaard

»Vi var i Berlin for at lave de sidste optagelser til spillefilmen The Secret Society of Fine Arts. Da jeg tog billedet af skuespilleren Christian Blümel foran museet Berlinische Galerie, tænkte jeg, at det ville blive dødkedeligt. Bagefter fortalte instruktøren Anders Rønnow Klarlund, at han gerne ville have nogle blade med. Da jeg kom hjem til København og gik en tur i Søndermarken, så jeg nogle parkfolk, der hvirvlede blade op med deres fejemaskiner. Det var lige det, jeg manglede til billedet, og jeg fotograferede bladene op imod den blå himmel. Bagefter sendte jeg billederne ned til filmens special effects-folk, der satte Søndermarken og skuespilleren sammen. Jeg synes, det er et meget enkelt greb, der gør scenen fantastisk.

The Secret Society of Fine Arts består udelukkende af stillbilleder klippet sammen, så de skaber en langsom glidende bevægelse gennem hele filmen. Nogle tror, jeg har taget millioner af billeder. Men i scenen foran museet havde jeg måske fire-fem indstillinger og skød under 30 billeder i alt. De er alle sammen taget på stativ, og jeg har fotograferet i lag, så special effects-folkene kunne klippe i det for at skabe bevægelse. For eksempel har jeg fotograferet pladsen uden skuespilleren, skuespilleren bagfra, skuespilleren tæt på, hans hænder og så videre.« s

Fortalt af mikkel østergaard til
Jakob Albrecht

The Secret Society of Fine Arts havde premiere 28. august i Grand Teatret i København. Se trailer fra filmen her: http://www.thessofa.com/


Motiv: Scene fra filmen The Secret Society of Fine Arts
Fotograf: Mikkel Østergaard

0 Kommentarer