
Martin Høien
Martin Høien er pressefotograf på Billed-Bladet. For nyligt var han med regentparret på sommertogt. Her tog han et billede af Prins Henrik, der smager på whiskey. Om billedet fortæller han:
»Vi var på sommertogt med regentparret i Ringkøbing i begyndelsen af september. Når regentparret rejser rundt i landet, har dronningen og prinsgemalen ofte hvert sit eftermiddagsprogram. Vi vælger tit at følge prinsgemalen, fordi han har flair for at skabe en afslappet stemning, så det ikke er så stift.«
»Denne eftermiddag skulle han vises rundt hos Stauning Whisky. De to andre på billedet er ejerne af destilleriet. Beskæringen af billedet er usædvanlig, fordi prinsgemalen fylder så lidt på billedet.«
»Mange billeder af kongefamilien er mere registrerende og taget i helfigur, så man kan se deres tøj, når de for eksempel ankommer til en teaterforestilling. Men jeg ville gerne have de brune farver fra gulvet og tønderne med og det næsten guddommelige lys fra oven.«
Foto: Martin Høien
3