Bag om billedet: Manden i boksen

Torben Raun er dansk mode- og reklamefotograf bosat i Amsterdam. Billedet for Unibet var i 2012 nomineret i reklamekategorien ved det hollandske svar på Årets Pressefoto.

Jeg blev kontaktet af et reklamebureau, der skulle lave en kampagne med sloganet ”Score from ANY position” for bettingfirmaet Unibet. De kunne godt lide mine billeder, der ofte er rene og grafiske, og hvor jeg bruger farver meget ekspressivt.

Reklamebureauets ide var at bruge et slangemenneske, der kunne fange opmærksomheden og vise, at man nu kan vædde via sin mobiltelefon fra selv den skøreste position. Det skulle være en mand, fordi det især er mænd, der spiller på sport. Men vi kunne ikke finde nogen slangemænd OVERHOVEDET i Holland – kun kvinder. Men det lykkedes at finde Yves Roelaard – kendt som Jack in the Box – i Belgien.

Han havde selv boksen med. Mange, der har set billedet, tror, at det er billedmanipulation. Men det eneste, jeg har photoshoppet, er farverne. Han sad inde i kassen i en times tid og holdt kun en pause. Han kravlede ind med overkroppen først og hovedet til sidst. Det var hårdt for ham, men han gjorde det virkelig godt. Det sværeste var at holde telefonen på en realistisk måde inde i kassen, fordi der ikke rigtigt var plads til at dreje leddene og få det til at se skægt ud. Det var jo en ret ukomfortabel stilling.

Jeg synes, at billedet blev meget vellykket, og det var sjovt at se det brugt på billboards og i helsidesannoncer. Det er ikke normalt, at den type billeder optræder på dyre avisbagsider. s
Torben Raun er dansk mode- og reklamefotograf bosat i Amsterdam.

Billedet for Unibet var i 2012 nomineret i reklamekate-gorien ved det hollandske svar på Årets Pressefoto.
Fortalt til Jakob Albrecht


Fotograf: TORBEN RAUN  – Motiv: Manden i boksen

0 Kommentarer