Børnene har ikke noget at bruge deres dag på – andet end at spille lidt fodbold og kravle rundt på husene.

De tre drenge på billedet ser stolte og glade ud, men det viser kun overfladen. I virkeligheden er byen plaget af store problemer med alkohol, vold og selvmord, fordi der ikke er noget at lave. Billedet er en del af mit projekt om det høje antal selvmordsforsøg blandt unge i Østgrønland. 20 procent af unge mellem 15 og 25 år forsøger at begå selvmord hvert år. To procent lykkes. Jeg ved ikke, om en eller flere af drengene på billedet har forsøgt at begå selvmord, men det starter allerede, når de er 14 år.

Jeg begyndte på historien, fordi jeg synes, det er interessant at udforske det hårde liv, hvor folk kæmper fra dag til dag. Det er første gang, nogen har behandlet emnet så grundigt, som jeg har gjort. Jeg forsøgte flere gange at få danske støttekroner. Jeg søgte fem eller seks danske fonde, men fik afslag alle steder.

Pier Casotti er italiener og har været på Østgrønland sammenlagt seks måneder mellem 2009 og 2012. Billedet er fra den selvudgivede fotobog Sometimes I Cannot Smile.
Fortalt til Jakob Albrecht

Fotograf: Pier Casotti
Motiv: Grønlandske drenge i byen Tiniteqilaaq