Bag om billedet: Bostedet Bameno i Amazonas

Da en af verdens største fotografer Sebastião Salgado lavede sin Genesis-fotobog fra blandt andet Amazonas, fortalte han om sit møde med indianerne, som han mente levede i pagt med naturen. Det er en smuk tanke. Men det var ikke det, jeg oplevede, da jeg boede hos Waoreni-indianerne i Ecuador.

Jeg er ikke så interesseret i den romantiske forestilling om de ædle
vilde. Jeg er mere interesseret i knivsæggen mellem deres liv og den moderne, rationelle civilisation, der trænger sig på. Det er kun os, der er kommet så langt væk fra naturen, at vi drømmer om et sted, hvor man lever i ren symbiose.  Virkeligheden er meget mere grumset og derfor mere interessant at dykke ned i. For ingen har jo tvunget indianerne på det lille bosted til at anskaffe sig det her tæppe med løven. Men de vil gerne have tæppet og en form for kontakt med civilsamfundet, så de har adgang til medicin og noget så simpelt som metal.
Jeg tror, mange fotografer idylliserer Amazonas-indianernes livsstil.

Mads Nissen har efter eget udsagn været i Amazonasjunglen ”cirka ti gange” gange. Hans billeder kan ses i bogen Amazonas, der er udkommet på Gyldendal og udstilles i Øksnehallen i København frem til 28. juli 2013. Bogen anmeldes desuden i dette nummer af Journalisten.

Fortalt til Jakob Albrecht


Fotograf: mads nissen – Motiv: Bostedet Bameno i Amazonas

 

0 Kommentarer