I sommerferien var Stine Bidstrup, fotojournalist på Jyllands-Posten, i Nordjylland med sin familie. Da de besøgte Råbjerg Mile i Vendsyssel, kunne hun pludselig se, at her var en situation med modlys og silhuetter, der ville passe godt til Jyllands-Postens fotoprojekt ’Danmarksbilleder’.
”I projektet fotograferer vi hverdagen, som vi ser den, ofte som en lille historie båret frem i et godt billede,” forklarer hun.

Når hun er på ferie, har hun normalt ikke sit kamera med. Heller ikke på turen til Råbjerg Mile denne sommer.

”Men min mand, Søren Bidstrup, der også er fotojournalist, havde et lille mirror-less kamera over skulderen.” 

Et fotografisk frirum

Stine Bidstrup tog nogle billeder af en gruppe børn, der boltrer sig i sandet, mens to voksne står tæt sammen.

”Det var først, da jeg kom hjem foran computeren, at jeg opdagede, at der faktisk var et billede her. Så jeg ved egentlig ikke, hvem der er på billedet,” siger Stine Bidstrup. 

’Danmarksbilleder’ har kørt alle hverdage i Jyllands-Postens 1. sektion siden november 2016.
”Billederne er et fotografisk frirum, som ikke ligner de opgaver, vi normalt fotograferer til avisen,” siger Stine Bidstrup. 

”Det er et fantastisk projekt og den type fotografi, jeg allerbedst kan lide. Ofte er det meget simple historier, hvor vi normalt ville tænke, at det ikke er ”stort” nok til at komme i avisen,” forklarer hun.

Bøssepar med smølfer

Stine Bidstrup har for eksempel taget billeder af et bøssepar, der samler på smølfer. En veteran på proteser, der handler i Rema for andre mennesker. Og en pige, der siger farvel til sin mor i klassen første skoledag.

”Billederne vækker en enorm genkendelse blandt læserne, fordi der er så meget nærvær. Det behøver ikke være død og ødelæggelse alt sammen.”

I 2013 vandt hendes mand, Søren Bidstrup, en andenpris ved World Press Photo i kategorien Daily Life. Det var for et billede, der også var taget under en familieferie. På billedet sidder Stine Bidstrup på toilettet og gaber en tidlig morgen. Familiens lille dreng roder i skraldespanden, og den store sover.

”Det slog mig dengang, at det var et billede, som alle forholdt sig til. Ikke fordi jeg havde bar røv på billedet, men fordi folk kunne genkende situationen fra deres eget liv. Der manglede bare en hund og en telefon, der ringede hele tiden,” siger Stine Bidstrup. 

”Hvis vi som fotojournalister tager billeder af noget, folk kan genkende, har vi måske ikke ramt helt skævt alligevel.”

Hun fortæller, at der i dag kun er fire faste fotografer på Jyllands-Posten.

”Så det er en evig jagt at finde et Danmarksbillede hver dag. Men det er faktisk gået over al forventning.”