B.T. vil lave glade nyheder

Fra og med den 8. december vil B.T. være en mere positiv avis. "Både unge og ældre læsere er ifølge alle analyser trætte af død, skandaler og elendighed," siger Peter Brüchmann.

Fra og med den 8. december vil B.T. være en mere positiv avis. "Både unge og ældre læsere er ifølge alle analyser trætte af død, skandaler og elendighed," siger Peter Brüchmann.

Nu bliver der skruet ned for B.T.'s spisesedler præget af død og ødelæggelse. Fremover skal der være mere plads til de gode historier, siger ansvarshavende chefredaktør Peter Brüchmann.

"Både unge og ældre læsere er ifølge alle analyser trætte af død, skandaler og elendighed og tager dermed afstand fra den måde, de fleste journalister er opdraget på. Det er en del af mediernes problem i store dele af verden," siger Peter Brüchmann i en pressemeddelelse.

B.T. indfører et nyt fast koncept, der skal gøre de glade ændringer konkrete. Hver dag vil der være et indslag i avisen, der kommer til at hedde "Dagens Succes". Her bliver der plads til de mennesker eller historier, der har markeret sig positivt.

Peter Bruchmann afviser dog, at ændringen vil betyde, at B.T. går helt væk fra de hårdtslående nyheder.

"B.T. vil stadig være slagkraftig og være klar til at afsløre Brixtofte, Bendtsen og Brorson-præsten, når de træder ved siden af," lover chefredaktøren.

B.T. præsenterede for nyligt Olav Skaaning Andersen som ny chefredaktør. Han afløser Suzanne Moll og skal altså være en del af den nye, positive avis' udvikling. 

Fagbladet Journalisten forsøgte sig med positiv journalistik i november i år. Det nummer kan læses her.

1 Kommentar

Morten Strægaard
3. DECEMBER 2009
Re: B.T. vil lave glade nyheder

"B.T. indfører et nyt fast koncept, der skal gøre de glade ændringer konkrete. Hver dag vil der være et indslag i avisen, der kommer til at hedde »Dagens Succes«. Her bliver der plads til de mennesker eller historier, der har markeret sig positivt."

Lyder som en fornuftig disposition. "Dagens Succes" fungerer glimrende for JydskeVestkysten, og er i hele sin levetid blevet positivt modtaget af læserne, så hvorfor skulle det samme ikke blive tilfældet for B.T. Godt at "de store aviser" i Berlingske Media er blevet i stand til at lære af de mindre..