Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor fuld Mia var, og hvor meget tøj hun havde på.

Sådan lød budskabet i B.T.’s leder i lørdags.

Men samme avis blev fredag kritiseret for at skrive om netop det. På Twitter delte KVINFO-direktør Henriette Laursen et skærmbillede af en passage fra en B.T.-artikel om alt det, offentligheden kendte til sagen.

I passagen fra artiklen, der på det tidspunkt var to dage gammel, og hvor Mia Skadhauge Stevns var efterlyst, men ikke fundet død, stod der:

”Selvom termometret på dette tidspunkt viser små to grader, er Mia Skadhauge Stevn kun iklædt en mørk top, bukser og hvide sneakers, viser overvågningsbilleder fra stedet.

Den 22-årige kvinde har endda en halv, kold fadøl i hånden, da hun klokken 06.02 bevæger sig ud af overvågningskameraets rækkevidde.”

“Nogen der kan fortælle mig hvilken relevans det har?,” spurgte KVINFO-direktøren og tilføjede #victimblaming.

Tweetet og dets indhold er blevet delt vidt og bredt, og kritikerne mener, at B.T.’s sprogbrug er med til at lægge skylden for drabet over på Mia Skadhauge Stevns.

Men ifølge B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, er det langt fra målet med den passage i artiklen.

”Hendes påklædning er vigtig at beskrive, fordi artiklen er skrevet på et tidspunkt, hvor man stadig leder efter vidner og forklaringer på, hvad der er sket. Det er vigtigt at beskrive hendes fremtoning, så folk ved, hvad de skal grave efter i hukommelsen,” siger Jonas Kuld Rathje.

Ifølge ham handler lederen og artiklen om to helt forskellige ting. Artiklen er et handlingsforløb med alle de detaljer, vi kender til, mens lederen er et udtryk for, at skylden på ingen måde kan placeres hos hendes påklædning.

”Hendes påklædning er fuldstændigt ligegyldig i forhold til om det er hendes skyld, at der sker noget med hende. For det er det jo selvfølgelig ikke,” siger Jonas Kuld Rathje.

Kun en sort top og endda en halv fadøl

Især er det to små ord – nemlig ’kun’ og ’endda’, der kritiseres, og Jonas Kuld Rathje kan godt se pointen.

”Jeg tror, at folk hæfter sig ved, at vi skriver ’kun’. Jeg har talt med vores journalist om det og hans ærinde her var at beskrive, at det var koldt og derfor var det bemærkelsesværdigt, at hun var ude i så lidt tøj. Det var ikke underforstået, at hun havde for lidt tøj på principielt, men at hun havde for lidt på i forhold til vejret,” siger Jonas Kuld Rathje.

Han tilføjer, at de har haft historien oppe at vende til efterkritik, og siden overvejet hvorvidt artiklen ville have haft samme budskab uden de små ord.

”Havde det at fjerne de to ord gjort nogen forskel eller trukket noget fra historien? Det har det jo egentlig ikke, så det er ikke, fordi det ville have været dårligere, hvis vi ikke havde skrevet de ting,” siger Jonas Kuld Rathje.

”Jeg læser ikke det der ’kun’ som fordømmende, men det gør de mennesker, der har det synspunkt. De mener, at når vi skriver ’kun’, så er det en form for bebrejdelse, men her er det ’kun’, fordi det er bemærkelsesværdigt på grund af temperaturen,” siger Jonas Kuld Rathje.

”Journalisten har jo alene forsøgt at beskrive noget faktuelt. Men jeg ved også godt – og det er også det, vi har haft oppe i dag på efterkritikken – at der er mange, der er meget optaget af den her debat og leder efter alle eksempler, de kan finde.”

Han mener, at kritikken kan stamme fra en slags afmagt over, at sagen overhovedet er fundet sted, og at kvindedrab stadig er en realitet.

”Jeg tror, at vores artikel bliver et nemmere sted at rette sin vrede hen. Man har en vrede – det har jeg også selv – over at der sker de her ting, og så er medierne måske et sted, hvor man kan komme af med den vrede,” siger Jonas Kuld Rathje.

Anledning til eftertanke

B.T.’s chefredaktør mener også, at hele debatten om de to artikler skaber anledning til eftertanke, og han kalder sagen for en huskekage.

”Vi er opmærksomme på, at man skal veje sine ord på en guldvægt når det gælder de her ting. Jeg vil da skyde på, at den pågældende journalist og at alle journalister på B.T. vil være endnu mere varsomme i fremtiden, når de beskriver sådan nogle sager,” siger Jonas Kuld Rathje.

Samtidig mener han ikke, at kritikken kræver en rettelse af artiklen, men han synes, at debatten om mediernes sprogbrug i sådanne sager er velkommen.

”Jeg godt kan stå inde for de beskrivelser. Jeg tror ikke, at folk virkelig tror, at vores journalist i det her tilfælde er ude på at udskamme offeret. Men det er altid en god ide, at vi får en snak om hvordan vi beskriver de her ting,” siger Jonas Kuld Rathje

”Jeg er ærgerlig over, at vi bliver skudt i skoen, at vi har nogle andre hensigter, end vi har. Og jeg synes, at det her kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i forhold til hovedproblemet: hvordan gør vi noget ved, at der stadig er kvinder, der bliver udsat for den her slags ting, når de går hjem fra byen?”