Medarbejderne har betalt dyrt for at nedbringe antallet af fyrede fra 40 til 21. Men den største regning er måske de ar, en stor fyringsrunde kan give de tilbageblevne på B.T. 

Godt hver syvende af B.T.s journalister er blevet fyret. Fra det værst tænkelige – 40 fyrede journalister – endte B.T.s omfattende fyringsrunde med 21 afskedigede redaktionelle medarbejdere. Tilbage er 116 journalister. For blot to år siden var der ansat 157 journalister på avisen – dermed er en fjerdedel af de journalistiske medarbejdere skåret væk på kun to år.

Ifølge erhvervspsykolog Kitty Dencker sender så store fyringsrunder chokbølger ned gennem hele arbejdspladsen. Medarbejderne vil spørge sig selv, hvor meget virksomheden egentlig værdsætter dem.

»Det er ikke sikkert, at sårene efter en sådan fyringsrunde nogensinde vil heles. Det er en traumatisk hændelse både kollektivt og for den enkelte. For nogen vil fyringsrunden sidde som en permanent trussel om, at det kan ske igen,« siger Kitty Dencker.

Krisen på dagbladene og den høje arbejdsløshed blandt journalister gør, at de tilbageblevne nemt kan få en følelse af magtesløshed.

»De kan ikke bare tage deres gode tøj og gå. De befinder sig i en meget låst situation, de bliver nødt til at blive, uanset hvad de mener om arbejdspladsen, fordi markedet er, som det er. Det kan betyde, at nogen bare stikker piben ind og knokler for at levere den vare, ledelsen forventer. Den følelse kan sagtens tage toppen af deres kreativitet og engagement.

Ledelsen lagde ud med at ville fyre 40 af B.T.s 137 journalister. Det har ikke været gratis for medarbejderne at begrænse antallet af fyringer. Blandt andet er arbejdstiden sat op for redaktionssekretærerne, en lokalt forhandlet lønstigning er sløjfet, og en lokalaftale om to ugers afspadsering til alle oven i de syv ugers ferie er suspenderet.

Af frygt for, at nedskæringerne på B.T. skulle smitte af på kollegerne i Det Berlingske Hus og på de andre aviser, har journalister på B.T. begrænset besparelserne til kun at gælde lokalaftalerne på avisen. Tillidsmandens konklusion er knastør:

»Vi fik det bedst opnåelige resultat,« siger Klaus Moe.

Formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, undrer sig over, at omfanget af den seneste fyringsrunde er blevet så voldsom, som det er tilfældet.

»Fyringsrunden er meget, meget beklagelig. Og det undrer mig, at man med så stor en mediekoncern som Orkla Media i ryggen ikke er i stand til at klare en krise på anden vis end ved at skære i avisens livsnerve,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Læs også: Kvinde på barsel fik sparket, En brændende platform og B.T. fyrer tidligere tillidsrepræsentanter

Spareplaner
– Lokalt forhandlede lønstigninger på 1,5 procent i 2003 og 1,5 procent i 2004 er bortfaldet.

– Redaktionssekretærernes arbejdstid er steget fra 32 timer om ugen til 37 timer uden lønkompensation. På grund af de skæve arbejdstider har redaktionssekretærerne tidligere oppebåret løn for 37 timer om ugen ved 32 timers arbejde.

– Tidligere fik journalisterne 1.300 om måneden ved at stå til rådighed med 24 timers varsel. Beløbet er sat ned til 1.000 kroner.

– To ugers afspadsering som følge af mindre overskridelser i arbejdstiden er suspenderet. Når B.T. igen giver overskud, skal aftalen genforhandles.

– En arbejdsredskabsordning til en værdi af 5.600 kroner om året per medarbejder er suspenderet. Når B.T. igen giver overskud, skal aftalen genforhandles. Hidtil har journalisterne eksempelvis kunnet leje computere eller købe bøger på B.T.s regning, hvis det kunne relateres til arbejdet.

– En planlagt stigning i videresalgsaftalen på 350 kroner om måneden er suspenderet.

– Optjent efteruddannelse over tre uger er suspenderet i 2004.

– B.T. får mulighed for at hyre tilkaldevikarer og lade freelancere arbejde i huset, mod at medarbejderforeningen får indsigt i løn og arbejdsvilkår.

– Ansættelsesstop de næste tolv måneder.

– Der skal spares en halv million på mad og drikke.