B.T. er blevet sigtet af Københavns Politi for at videregive oplysninger fra de lukkede retsmøder med Amagermanden, oplyser politiet ifølge JP.dk. (Rettet 15:32.)
Mange danskere fulgte sagen om den såkaldte 'Amagermand' i dagspressen, da den foregik ved domstolene. Men ikke alle informationer måtte spredes frit – blandt andet foregik en række vidneudsagn bag lukkede døre.
Nu sigter Københavns Politi medarbejdere på B.T. for at have videregivet oplysninger fra de lukkede dele af retsmøderne. Det oplyser politiet, skriver JP.dk.
Ifølge JP.dk mener politiet, at B.T. har videregivet oplysninger om Amagermandens sexliv, selvom de blev fortalt af et vidne bag lukkede døre.
Oplysningerne fik B.T. ved at søge aktindsigt i en domsbog, men dele af de oplysninger, der fremgik af aktindsigten, måtte altså ikke videregives til offentligheden, mener Københavns Politi.
»Nu vurderer vores jurister, om der skal ske videre i sagen. Det er faktuelt vigtigt for mig at sige, at hvis der igen kommer oplysninger frem, som er foregået bag de lukkede døre i sagen, så vil der komme et retsligt efterspil,« siger drabschef Jens Møller til JP.dk.
Journalisten.dk har forsøgt at få en kommentar fra B.T.s chefredaktør.
Rettet 15.32: Det fremgik af den første artikel bragt på JP.dk, at også Ekstra Bladet var sigtet. Det er imidlertid ikke korrekt. Artiklen her er derfor også rettet.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Peter: Jeg havde forstået på domstol.dk, at alle kun kunne få indsigt i dommenes konklusioner og ikke dombøgerne, men der tager jeg så fejl. Det overrasker mig faktisk, at alle og enhver kan få indsigt i privatpersoners straffesager.
Men det er da yderst interessant, hvis byretten har klokket i det.
Jakob, alle kan få aktindsigt i dombøger i et år efter domsafsigelsen, jf. retsplejelovens 41 b, stk. 1, jf 'Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme'.
Jeg har ikke set nogen spørge byretten, hvilken hjemmel den har haft til at udlevere dombogen med forklaringer afgivet bag lukkede døre. Men svaret på det spørgsmål kunne være ganske interessant, idet det af 41 f, stk. 5 fremgår, at journalister ikke kan få den slags udleveret med mindre dørene - og det var vist ikke tilfældet her - er lukket grundet ro og orden, jf. 'Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet'.
Men hvis byretten svarer 41 f, stk 1-5, så følger det af stk. 6, at forklaringer, der er udleveret med henvisning hertil må benyttes 'til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde' - hvilket betyder, at de ikke må viderbringes i lange sammenhængende passager, men gerne i små korte citater. Men at det skulle være 41 f, stk. 1-5 synes ret usandsynligt, eftersom stk. 5 jo forbyder det.
Således ser der kun ud til at være hjemmel til at udlevere efter 41 g - altså meroffentlighed - og det interessante spørgsmål er så, om byretten har pålagt - jf. stk. 2 - journalisterne tavshedspligt, jf. 'en person uden for domstolene og den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil'. Har den ikke det, er der vel givet frit slag.
For det fremgår jo alene af sagen, at 29d - altså forbuddet mod at videregive oplysnigner, der er fremkommet bag lukkede døre - ikke er mejslet i granit. En dommer har således gengivet en række passager over for pressen i løbet af sagen, som er blevet viderebragt (http://avisen.dk/det-sagde-amagermandens-eks-bag-lukkede-doere_154863.aspx). Retten har således kompetence til at videregive oplysninger fra lukkede retsmøder til journalister på en måde, så disse godt kan bruges - uden at det er ulovligt efter 29d - med mindre journalister specifikt pålægges tavshedspligt.
Mon ikke, at det blot er det, der er sket i dette tilfælde - byretten har glemt 41 g, stk. 2? Methinks.
Alle og enhver kan ikke få aktindsigt i dombøger, som det drejer sig om her. Det kan kun sagens parter og journalister. Og journalisterne har selv ansvaret for at sikre sig, at de ikke offentliggør ting, som ikke må offentliggøres - eksempelvis udsagn som er faldet for lukkede døre eller oplysninger som er omfattet af et navneforbud.
Ifølge B.T. har man i denne sag spurgt byretten og fået grønt lys, og hvis det er korrekt, så må politiet frafalde sigtelserne.
Hvis alle og enhver kan få adgang til nogle informationer ved at begære aktindsigt, så er de da at betragte som offentligt tilgængleige, og jeg har meget svært ved at se, hvordan politiet kan forbyde, at medierne viderbringer sådanne informationer.
Jeg læser kun sjældent på BT.dk, men hvis det drejer sig om amagermandens eks kones vidneudsagn, så har man også kunnet læse om dem på EB.dk
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Egentlig lidt sjovt at journalisternes eget organ bruger 3. hånds kilder...
Flere