B.T. og Ekstra Bladet risikerer store erstatningskrav for ulovlige spilannoncer

En sag om ulovlige spilannoncer kan efter en årrække være på vej i retten, og det kan blive de helt store summer, der står på spil for en række danske medier med B.T. og Ekstra Bladet i spidsen.

En sag om ulovlige spilannoncer kan efter en årrække være på vej i retten, og det kan blive de helt store summer, der står på spil for en række danske medier med B.T. og Ekstra Bladet i spidsen.

Så langt tilbage som i 2004 har forskellige danske medier bragt annoncer for udenlandske spiludbydere, hvilket var i strid med den danske monopollovgivning på spillemarkedet. Og nu kan regningen være på vej i form af en erstatningssag i Københavns Byret.

»De største sager drejer sig om B.T. og Ekstra Bladet. Her er der tale om meget store beløb, og disse sager har principiel betydning,« siger Morten Rønde, chefkonsulent hos Spillemyndigheden under SKAT til Børsen.

Sagerne vil både blive rejst mod de medier, der har bragt annoncerne, men også de ansvarlige chefredaktører, der personligt kan blive straffet med bøder.

Blandt de dagblade, der står foran erstatningskrav, forsøger man at koordinere indsatsen. Her lyder argumentet, at medierne ikke kan dømmes for at bryde en lov, der i sig selv er ulovlig.

»Vi mener, at den danske monopollov er ulovlig, fordi den strider mod EU-retten,« siger Bent Falbert til Børsen. Han var daværende chefredaktør på Ekstra Bladet og koordinerer fortsat indsatsten i forhold til retssagerne for JP/Politikens Hus.

Det er uklarheden om den danske lovgivnings gyldighed i henhold til EU-lovgivningen, der hidtil har forsinket retssagerne.

0 Kommentarer