B.T.-journalist klager over Politiken

En B.T.-journalist og Politiken er røget i totterne på hinanden om dårlig presseskik. Først skrev Politiken, hvordan B.T.-journalisten Lars Fogt har fået kritik tre gange i Pressenævnet på et enkelt år. Nu svarer han igen og klager over selv samme artikel til Pressenævnet.

En B.T.-journalist og Politiken er røget i totterne på hinanden om dårlig presseskik. Først skrev Politiken, hvordan B.T.-journalisten Lars Fogt har fået kritik tre gange i Pressenævnet på et enkelt år. Nu svarer han igen og klager over selv samme artikel til Pressenævnet.

Det er B.T.'s nyhedsjournalist Lars Fogt, der er gået til modangreb på Politiken. Årsagen er en artikel om Pressenævnet, der blev bragt i Politiken i tirsdags, hvor Øllingegaard Mejeri erklærede, at man vil kræve erstatning, efter en gammel B.T.-historie om afføring i fløde nu har fået kritik i Pressenævnet.

Siden blev Politiken-artiklen kritiseret af Politikens egen såkaldte Læsernes Redaktør, fordi avisen ikke ventede med at bringe artiklen indtil Lars Fogt havde svaret. Eller i det mindste havde undladt at nævne hans navn i artiklen, skriver Politiken.

Politikens medieredaktør Jakob Elkjær havde dog forsøgt på flere måder at indhente kommentarer fra Lars Fogt. Og det både torsdag og fredag, men fik altså ikke svar.

Nu svarer den omtalte B.T.-journalist så til gengæld igen. Dog ikke i Politiken, men ved at klage til Pressenævnet over dårlig presseskik fra Politikens side.

Politikens medieredaktør har således efter artiklens offentliggørelse modtaget følgende mail fra Lars Fogt:

»Jeg ønsker ikke at deltage yderligere i dine artikler, da jeg stærkt tvivler på, at du er hæderlig. En manglende hæderlighed, som du har demonstreret ved at bryde reglerne for god presseetik i en artikel, hvor du kritiserer mig for det samme«.

Mere på Politikens hjemmeside.

(opdateret 12:47)

0 Kommentarer