B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær

B.T.'s fortsatte omtale af Henriette Kjær og samleveren Erik Skov Pedersen førte i dag til et voldsomt møgfald på Christiansborg. Ifølge B.T. skældte Henriette Kjær ud på B.T.'s fotograf Sisse Stroyer.

B.T.'s fortsatte omtale af Henriette Kjær og samleveren Erik Skov Pedersen førte i dag til et voldsomt møgfald på Christiansborg. Ifølge B.T. skældte Henriette Kjær ud på B.T.'s fotograf Sisse Stroyer.

Bt.dk skriver her i eftermiddag, at Henriette Kjær tog direkte fat i Sisse Stroyer efter et møde i Trafikudvalget. Her truede Henriette Kjær angiveligt også med at smide alle journalister og fotografer ud fra Christiansborg.

"Du må ikke tage billeder af mig. Du ved godt, vi har en aftale om, at I ikke må tage billeder af mig på min arbejdsplads. Du skal slette de to billeder, du har taget, ellers får vi lavet reglerne om, så I ikke må være her," råbte Henriette Kjær til den 169 centimeter høje pressefotograf, skriver Bt.dk.

Der eksisterer i øvrigt ingen aftaler om fotoforbud på Christiansborg. For nylig opfordrede Presselogens formand, Henning Olsson, dog journalisterne på Christiansborg til at lade være med at stimle for tæt sammen omkring politikere på vej ind og ud af mødelokaler. Det skete efter et møde med Folketingets formand, Thor Pedersen, der reagerede på en klage fra De Konservative over for meget tumult ved partiets gruppemøder. 

10 Kommentarer

Jens Madsen
22. MARTS 2011
Re: B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær
Man skulle sgu ikke tro, at der findes relevante emner at behandle journalistisk i dette land, siden B.T. fremturer med historie nummer 117, om dette i øvrigt fuldstændig uvæsentlige emne. Det er en skandale, at de får statsstøtte til at udgive det lort.
Christian Bentsen
22. MARTS 2011
Re: B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær

Til gengæld viser udstiller fagbladet medlemmernes evner eller mangel på samme. I den optik fremstår Jens Jørgen Madsen jo bare som et symptom...

Læg også mærke til at Kjær "råbte", hun talte ikke ophidset, oprørt eller irriteret. Hendes råben er den udløsende faktor. Dernæst trusler om for tid og evighed at udelukke pressen fra folketinget. Hende kjær er da en værre en! Faktisk findes der en videosekvens af optrinnet. Spørgsmålet er hvem der tør bringe denne? (for den klæder i hvert fald ikke branchen)

Hans Jørgensen
18. MARTS 2011
Re: B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær
Nu har B.T. kogt nok suppe på den historie. Nu ligner det mest af alt hetz og ikke journalistik.
Jens Lauridsen
17. MARTS 2011
Re: B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær
grotesk at oplysningen  "169 centimeter høje" skal inddrages. Fordi det gør Kjærs handling værre, at fotografen er lav???
Luci Smith
17. MARTS 2011
Re: B.T. i voldsomt sammenstød med Henriette Kjær
Oops- Erik Skov blev vist løsladt i mandags. Min fejl.

Flere