B.T. afslører på forsiden i dag en ny skattesag om Helle Thorning-Schmidt. Avisen kritiseres for at hjælpe blå blok ved at bringe historien en uge før valget. Her er chefredaktør Peter Brüchmanns svar på kritikken.
»Fik uberettiget fradrag i 6 år«. Sådan lyder overskriften på dagens B.T.-forside. Historien handler om rød bloks statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt, der over seks år har fået gavn af sin mands fradrag.
Imens skattesagen ruller, er der også røster, der kritiserer B.T. for at bringe historien en uge før valget. Den radikale næstformand Zenia Stampe anklager avisen for at have gemt historien, så de kan hjælpe blå blok til en valgsejr.
Men hvad siger chefredaktør Peter Brüchmann? Til B.T.s egen webtv-kanal svarer han på kritiske spørgsmål. Blandt andet bliver han spurgt, hvorfor historien kommer netop nu.
»Vi ville gerne have bragt historien i september sidste år, og vi ville gerne have fortalt historien i oktober og november sidste år. Vi har sådan set fulgt sagen temmelig intenst i et års tid (…) For os er det ikke afgørende, om det var før udskrivelsen af valget, efter udskrivelsen eller for så vidt efter valget. Vi bringer nyheden, når det er muligt,« siger Peter Brüchmann til BT TV.
Bt.dks tv-journalist spørger Peter Brüchmann, om han kan forstå, at B.T. bliver skudt i skoene, at de som borgerlig avis vil have en socialdemokratisk statsministerkandidat »ned med nakken«.
»For det første, så er vi ikke ude på at få nogen som helst ned med nakken, heller ikke Helle Thorning-Schmidt. Vi bringer frem, hvad der egentlig står rent nyhedsmæssigt. For det andet – det her med mediers observans og så videre, det var der også, da vi bragte Henriette Kjær-sagen og den kørte gennem januar og februar. Da blev vi beskudt den anden vej. Det er nogle ret forudsigelige mekanismer, som vi egentlig bare må tage med. Men jeg kan se og høre, at der er store følelser derude om det her emne,« siger Brüchmann.
Der er ikke tale om, at Helle Thorning-Schmidt har gjort noget ulovligt, og beløbet, det drejer sig om, er relativt beskedent. Hvorfor er det så en relevant historie?
»Det er faktisk en af mediernes fornemste opgaver i demokratiet at fortælle for eksempel, hvad kandidaterne står for. Her har vi at gøre med landets måske kommende statsminister, der blandt andet går til valg på millionærskat, og at de bredeste skuldre skal bære den største byrde. Og som selv har, bevidst eller ubevidst, profiteret af seks års uberettigede fradrag.«
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
”B.T. er blevet tilbudt at købe alle Michael Rasmussens hemmeligheder af hacker. Avisen har selvfølgelig nægtet at købe ulovlighederne.”
Sådan kan man læse på B.T.s hjemmeside – dateret tirsdag 31. juli 2007. Artiklen fortsætter:
”Det er yderst prekære oplysninger, som isoleret set kunne have offentlighedens interesse, da sagen fylder meget i danskernes bevidsthed i øjeblikket. Men vi kan hverken købe eller bringe oplysninger, som er tilvejebragt på ulovlig vis, fastslår B.T.s sportschef Peter Brüchmann”
Det kunne være interessant, om Peter Brüchmann - eller Olav Skaaning Andersen – vil være så venlig at redegøre for, hvor i forskellen mellem historien om Kyllingens hacker og sagen om Helle Thorning Schmidts skattepapirer består?
Jeg savner i den grad at høre om nogle af de overvejelser, B.T. må have gjort sig om den hemmelig kildes interesser og motiver til at lække skattepapirerne. Som journalist undres jeg over, at B.T. kan finde de meget gamle nyheder i papirerne mere spændende end historien om, hvem der kan have størst fordel af, at historien kommer ”helt tilfældigt” netop nu, som Olav Skaaning Andersen hævder.
Men hvem ved – måske kommer det rigtige scoop snart. Det skete jo også, da politiet i sin tid anholdt Kyllingens hacker. Så må vi håber, at nogle hvisker B.T. den gode historie i øret…
Hej Jeppe
Historien er da relevant, men "fremragende journalistik" er det ikke. B.T. modtager en historie plantet af en modstander, der har begået grove lovovertrædelse for at kunne lække det fortrolige materiale. Og i hvilket ærinde? For at sandsynliggøre, at HTS har begået noget ulovligt. Nå nej. Nå, men så da for at sandsynliggøre, at SKAT har forskelsbehandlet HTS ift. andre. Nå nej, det kunne heller ikke bevises. Hvad er så den allerallervildeste historie, B.T. har kunne dokumentere: At HTS/SK i sin tid har begået fejl i deres selvangivelse. Er det fremragende journalistik? Tja bum bum. Er den værd (journalistisk - ikke salgsmæssigt) at køre tre-fire forsider på, hvoraf de sidste mange, mange artikler blot er omskrivninger af den første artikel? Tja bum bum. Er det (journalistisk - ikke salgsmæssigt) en bedre historie, at noget har lækket stærkt fortrolige oplysninger: Ja, det vil jeg mene, men det finder B.T. jo aldeles uinteressant. Som med den forrige HTS-"sag" i B.T., så er det proportionerne i det bragte stof samt valg af kilder, der for alvor er med til at undre, om der mon ligger andet bag. Selvfølgelig skal historien skrives, men proportionerne mangler igen igen.
KOLLEKTIVT VANVID
Man tror jo næppe sin egne øjne. Adskillige danske journalister er grebet af en eller anden form for kollektiv vanvid.
B.T.s afsløring er klassisk god journalistik. At mene andet, at være forarget, som eksempelvis akademikeren Bo Lidegaard, er så grænseoverskridende ujournalistisk, at røvhullet snapper efter skjorteflippen ... for nu at sige det på dansk.
Et stort til lykke til B.T. for fremragende journalistik burde være på sin plads. Uanset, hvor man iøvrigt sætter sit kryds ...!
@Charlotte
Ja, muligvis har BT en kilde i Skat. Eller i Skatteministeriet. Og hvad så? Meget afslørende journalistik bygger netop på kilder, der fortæller noget, som de ikke må sige. Det er da ikke journalistens problem - bortset fra, at han/hun skal gøre alt for at beskytte sin kilde.
BT bringer sagen nu, fordi de gerne ville have bragt den tidligere?
»Vi ville gerne have bragt historien i september sidste år," -men der udkom BT ikke? -men det stred mod vores religiøse overbevisning? -men der havde vi ikke lært at stave endnu?
Flere