”Dårlig stil” og ”hyklerisk”.

Sådan beskriver Marie Rask Glerup, journalistisk chef hos B.T., den måde, Politiken kommunikationsmæssigt har ageret på i forbindelse med Jan Grarup-sagen.

Politiken udsendte mandag eftermiddag en pressemeddelelse, hvor det blev oplyst, at mediet stopper samarbejdet med fotografen, når det gælder krigsbilleder fra Ukraine.

Tidligere den mandag, og inden Politikens egen pressemeddelelse, havde B.T. lagt sidste hånd på en historie om, at Politiken havde gang i en undersøgelse af Jan Grarup, hvor de undersøgte, om han havde talt usandt i forbindelse med reportager fra fronten i Ukraine.

Derfor forelagde B.T. sine oplysninger til Politiken, hvor man efter en indledende mailkorrespondance blev mødt af tavshed. Lige indtil Politiken sendte deres egen pressemeddelelse ud lige før klokken 16. En pressemeddelelse, der også blev sendt ud til en stribe andre medier.

”Grundlæggende er jeg skideirriteret, for vi har ikke ønsket andet end at være ordentlige og overholde god presseskik. Og så laver Politiken den her finte på os, som er en smule hyklerisk. Og dårlig stil,” siger Marie Rask Glerup, der fortæller, at man havde arbejdet på historien i en uge.

Vil ikke lade os eje historien

Ifølge Marie Rask Glerup ringede journalist Clara Vind til chefredaktør Christian Jensen første gang klokken 08.50 mandag morgen. Klokken 09.02 svarede Christian Jensen på en sms og spurgte, hvad det handlede om. Efterfølgende bad han B.T.-journalisten sende ham en mail.

Det gjorde Clara Vind klokken 09.25, hvori der indgik spørgsmål omhandlende den interne undersøgelse samt andre spørgsmål. I mailen skrev hun, at hendes deadline var klokken 13.00.

Siden hørte B.T.-journalisten intet fra Christian Jensen eller Politiken, på trods af flere sms’er og mails, efter at deadline var blevet overskredet.

Ikke før en mail tikkede ind klokken 15.51 fra chefredaktør Amalie Kestler, hvor en pressemeddelelse var vedhæftet.

”Jeg føler mig overbevist om, at de udkommer med pressemeddelelsen for ikke at lade os eje historien og for at sikre, at den ikke bliver vinklet på vores måde,” siger Marie Rask Glerup.

Hvad burde Politiken i dine øjne have gjort?

”De burde have svaret os på vores spørgsmål og stillet op til interview. Så kunne de sende den pressemeddelelse ud bagefter.”

Fagbladet Journalisten forsøgte også tirsdag formiddag at få et interview med Amalie Kestler for at stille opfølgende spørgsmål om Politikens beslutning om Jan Grarup.

Her lød svaret på sms, at hun ikke havde mere at tilføje nu. Journalisten ville ellers gerne have spurgt, hvorfor det tog en måned for mediet at komme frem til beslutningen, og om Politiken fortsat har tillid til Jan Grarup som fotograf og kilde i andre sammenhænge, samt hvordan Politiken blev opmærksom på, at der var fejl i det, Jan Grarup havde fortalt.

Det er ”ret hyklerisk”

Marie Rask Glerup medgiver, at det fra et kommunikationsmæssigt synspunkt giver mening at udkomme med en pressemeddelelse, så man selv kan styre narrativet.

Men det er også en fremgangsmåde, som er ”hyklerisk”, når det kommer fra et medie, mener hun.

”Vi medier er sindssygt hurtige til at være i opstandelse, når politikere eller fagforeningsbosser udgiver deres side af historien på Facebook eller sender pressemeddelelser ud via ministerier, mens de holder medierne hen.”

”Derfor synes jeg, det er ret hyklerisk, når medier bruger samme kommunikationsmetoder, som man kritiserer alle mulige andre for,” siger Marie Rask Glerup.

Journalisten har kontaktet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, og chefredaktør Amalie Kestler for at forelægge dem kritikken fra Marie Rask Glerup.

Her er Amalie Kestler kommet med følgende skriftlige svar:

”Vi fik en henvendelse fra B.T. på et tidspunkt, hvor vi var tæt på at færdiggøre en undersøgelse af de udtalelser, fotograf Jan Grarup i sommer gav til Politiken. I respekt for alle involverede meldte vi først vores konklusion ud, da vi var klar til det, og Læsernes Redaktør lavede en rettelse. Vi kommunikerede beslutningen bredt ud, fordi der for nylig har været debat om netop Grarups objektivitet i flere medier.”