B.T. AT DER SKER NOGET

Jeg tror, jeg mangler det gen, der gør, at journalister hver dag kan støve historier op, der kan fylde hele forsiden på formiddagsaviserne.

Jeg tror, jeg mangler det gen, der gør, at journalister hver dag kan støve historier op, der kan fylde hele forsiden på formiddagsaviserne.
I påsken blev jeg endnu en gang mindet om det. Påsken er ellers ikke en højtid, der påvirker mig specielt. Bortset fra, at jeg skal passe på med at se tv, fordi de genudsender Linie 3 som minde om den smerte, Jesus led på korset.
Men Anden Påskedag lød der i stedet for Berlingerens solide Dunk" i entreen, et Flflflflfl", der fortalte, at B.T. var i huset.
Flere og flere køber sexlegetøj," stod der hen over hele forsiden, hvor en munter landmands-kvinde sad med en dildo i hånden. At hun var landmandskvinde vidste jeg først, da jeg læste reportagen om det dildo-homeparty i Gørløse, der gav anledning til den afslørende nyhed.
Når man ser historien ligge der – i samme størrelse bogstaver som Golfkrigen, EM-sejren og Du fik sex til jul-prinsen – kan man jo godt se, at det er en vigtig historie, men jeg er bange for, at jeg kunne have skåret den ned til en note. Jeg har simpelthen ikke det blik for nyheden.
Mit hidtidige kendskab til B.T. har begrænset sig til den tid, det tager, fra man bestiller en _cheeseburger, til man er ude af grillen igen. Men jeg blev nysgerrig og har siden købt avisen jævnligt, selvom jeg flere gange har været fristet til først at udvælge mig et Geile Schulmädchen vol. 12 – mit Spezial-Tema: Turbo-Anal" og så lige liste et B.T. ind i bladet, når de andre kunder var gået.
Artiklen Bliv smuk med hjælp fra et lig", der ryddede forsiden engang i maj, indleder med: Skønhedskirurgernes makabre fantasi kender ingen grænser, når det handler om at tjene penge på vores drøm om evig ungdom."
Så er vi i gang. Men det der virkelig rykker her, er det utrolige pingpong-spil mellem journalist og redaktionssekretariat, der løfter historien op til nye højder. De har forudset, at jeg som læser sidder og tænker: Ja, det er fint med et billede af kirurgen. Men hvordan er det nu silikonebryster ser ud?" Og klar er de med et billede af Sarah Young, der – og det kan selv jeg både fastslå, afsløre og dokumentere – har endog overordentlig store bryster.
Billedteksten lyder: Pornomodellen Sarah Young, en af de mange, som har fået opereret sine bryster større – dog næppe med brug af ligdele, selvom hun har råd til det. Væv fra lig er nemlig utrolig dyrt at bruge."
Så kan læseren kigge på de 2 x 2 kilo fugemasse, mens man forstår problemstillingen lidt bedre.
Det havde jeg aldrig fundet på.
I begyndelsen af maj måtte jeg igen bøje mig for B.T.s journalistiske flair: I Jyllands-Posten skrev man om de ubehagelige forhold, skuespillere havde været udsat for under optagelser af filmen Bleeder". Det drejer sig om flere af de seks hovedskuespillere," skrev avisen.
På B.T. har de senere deadline, så da Jyllands-Posten lander på B.T.s bord om natten, rydder man straks forsiden. Seks danske skuespillere med Kim Bodnia og Zlatko Buric i front overvejer nu at lægge sag an mod instruktøren …. To år efter indspilningen af filmen Bleeder" har de stadig både psykiske og fysiske men."
Og inde i avisen: Efter hvad B.T. erfarer, er det bl.a. hovedrolleindehaverne (… og så følger seks navne), som sammen med Dansk Skuespillerforbund vil have instruktøren i retten…"
På få timer er flere af de seks skuespillere" blevet til alle seks – blandt andre. (Hvem de andre kan være, fremgår ikke af historien – de seks var stort set de eneste medvirkende med replikker længere end Fuck dig", Jeg smødrer dig" og Arrrgghh").
Næste dag skriver B.T. nogenlunde den samme historie på forsiden igen. Bortset fra, at man nu har opdaget nuancen ´flere af skuespillerne´. Og to af skuespillerne får nu mulighed for at afvise historien.
Tirsdag er de to skuespillere nu blevet til tre, der stadig afviser historien: Ingen af de tre ønsker, at Dansk Skuespillerforbund på deres vegne skal anlægge sag mod Nicolas Winding Refn," skriver B.T. Og det har avisen jo ret i – for det er jo så vidt, jeg kan se også kun i B.T.s hoved, at de har været i nærheden af den retssag.
Tre dage, to forsider, seks kendte – blandt andre. Det er altså godt gået, når man tager det oprindelige materiale i betragtning.
B.T. så sker der noget, som de siger i reklamerne.
Jeg fortryder helt, at jeg kun nøjedes med at følge B.T.s store Lars Elstrup-tema fra spisesedlerne. Tænk, hvilke menneskelige og nyhedsrelevante perspektiver, der har ligget inde bag alle forsiderne om Elstrup i bodypaint og dametøj, som tigger på Strøget, anholdt og smidt ud af sin sekt.
Som B.T.s chefredaktør sagde til Politiken i samme anledning, så sælger historier om menneske-skæbner godt.
Jeg lærer aldrig at skære så gode nyheder. Men bare det snart var påske.

klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: jens korse, flemming chr. nielsen og jens vilstrup

0 Kommentarer