Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:29 21.01.2022 Sebastian Goos

B.T. afviser Benny Engelbrechts forklaring: Det var ikke en forhandling

B.T. afviser Benny Engelbrechts forklaring: Det var ikke en forhandling Transportminister Benny Engelbrecht stillede op til interview med øvrige medier ved arrangementet mandag. Her er det journalister fra et andet medie, der interviewer ministeren. Foto: Transportminister Benny Engelbrecht, København overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro tager det første første spadestik på Lynetteholm ved Lynetteholms byggeplads på Refshaleøen mandag den 17. januar 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Benny Engelbrecht taler ikke sandt, når han i dagens interview med Journalisten siger, at der var tale om en ”forhandling om et eventuelt interview”, da han mandag endte i en kontrovers med B.T., der blev bragt i et videoklip på Bt.dk. 

Det siger chefredaktør Jonas Kuld Rathje, der efter Journalistens artikel har talt med B.T.’s journalister, der i mandags var til pressemøde.

”Vi ville gerne lave et interview, så vi gik hen i en kø, hvor vi ventede på, at et andet interview var slut. Så stillede vores folk op, og så er man i gang med interviewet. Så selve forhandlingen – i det omfang, den foregår til et presseevent – den foregår jo inden,” siger Jonas Kuld Rathje, som også har fået at vide af journalisterne, at man havde det indtryk, at der forelå en aftale med Transportministeriets pressechef, Martin Hein.

”Så får han det første spørgsmål, og så kan man se, at det gider han ikke svare på. Nu laver han det så om til, at det var en forhandling, men det var tydeligvis bare et interview. Og jeg kan godt forstå, at han har brug for en forklaring nu, for det ser dumt ud. Men det er selvforskyldt,” siger Jonas Kuld Rathje.

I Transportministeriet siger pressechef Martin Hein, at både han og transportminister Benny Engelbrecht var af den opfattelse, at der var tale om en forhandling.

”Det opfatter han jo, at det er: At før de kan gå i gang med et interview, skal de have det på plads,” siger han.

Han afviser, at han havde lavet en decideret aftale med B.T. om et kamerainterview forinden:

”Jeg sagde til B.T., at vi måtte tage det bagefter. Så bragte jeg dem sammen, og så startede vi med at forhandle,” siger han.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder