search

Aynur fra Aserbajdsjan: »Det er umuligt at finde kritiske kilder«

VIDEO: 23-årige Aynur Nabili fortæller, hvordan det er at være journalist i Aserbajdsjan, som er en af verdens bundskrabere på pressefrihed. Hun mener, kolleger i hjemlandet skal lære, at journalistik ikke er aktivisme

Hvordan er det at være journalist i Aserbajdsjan, som er en af bundskraberne på pressefrihed i verden? Journalisten har spurgt Aynur Nabili. Hun har en BA i journalistik fra Baku Slavic University i Aserbajdsjan, og studerer lige nu MA i Media Management ved Georgian Institute of Public Affairs.

Ved siden af studierne arbejder hun freelance for forskellige print- og onlinemedier i Aserbajdsjan og dækker især det sociale område.

 

 

Aserbajdsjan ligger næsten helt i bund på World Press Freedom Index. Hvordan vil du beskrive forholdene for undersøgende journalistik?

»Hovedproblemet er tilgængelige kilder – det er en stor begrænsning. Vores journalister ved, hvilke emner de kan røre ved, og hvilke de ikke kan røre ved. For det meste vil de lokale medier slet ikke publicere det. Og hvis de gør det, har ikke bare de og journalisten et problem, men også journalistens familie og slægtninge. (…) Et andet hovedproblem i Aserbajdsjan er annoncer – her har du ikke en chance som oppositionelt mediehus. Annoncørerne går uden om dig, og du har ingen chance for at tjene penge.«

Hvordan researcher du?

»Online. Og snakker med folk. Men hvis medier eller journalister for eksempel finder ud af noget om en minister, kan du ikke stille spørgsmål eller få informationer. Det er også umuligt at finde kritiske kilder. Eller at få data eller fakta bekræftet, for eksempel om korruption i staten. Folk er simpelthen bange. (…) Jeg har talt med en kollega fra Ukraine. Hun fortalte, at der er ukrainske ministre, der har så dyre biler, at de ikke kan have købt dem for deres egen løn. Som journalist har hun ret til at spørge: Hvor har du købt den bil, hvordan har du tjent de penge? Det kan man ikke i Aserbajdsjan.«

Hvordan kan forholdene forbedres?

»Selv her i det 21. århundrede tror læserne – også i Aserbajdsjan – generelt meget lidt på journalister. Uden et faktuelt grundlag videregiver journalister også ofte bare deres fornemmelse og følelser. Jeg tror, at internationale eksperter fra andre lande kunne hjælpe med at gøre vores journalister bedre. De skal uddannes bedre og se anderledes på journalistik: Journalistik er ikke aktivisme. Du kan være aktivist i din fritid, som borger, du kan kræve frihed i kraft af protester. Det rækker bare ikke som journalist.«

 

 

Status på Aserbajdsjan

Efter flere års deroute for den frie presses vilkår i Aserbajdsjan påbegyndte præsident Ilham Aliev ifølge den internationale ngo Reportere uden grænser for alvor en ”nådesløs krig mod sine tilbageværende kritikere” i 2014

Overvågning, chikane, bestikkelsesforsøg og fængsling af uafhængige journalister og bloggere er ifølge organisationen intet særsyn, mens der ifølge den amerikanske ngo FreedomHouse, der fokuserer på demokrati og menneskerettigheder, ydes en ”ekstensiv kontrol med nyheder og informationer” i de statsstyrede medier.

Efter en række beretninger om korruption i regeringen og præsidentens familier fra Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL) er det ifølge FreedomHouse blevet endnu sværere at få adgang til forretningsoplysninger i Aserbajdsjan, både hvad angår registrering, ejerskab og strukturer. Hermed blev det vanskeligere at lave undersøgende journalistik ikke mindst om offentlige aktørers private forretninger, lyder det fra ngo'en.

Kritiske medier som den russisksprogede dags- og senere ugeavis Zerkalo er ifølge Reportere uden grænser i 2014 blevet tvunget i knæ som papiravis af regeringen, der styrer både annonce- og distributionsmarkedet – den eksisterer dog fortsat som netavis.

Sommerens uroligheder i Tyrkiet har ført til, at bl.a. den tyrkisk bårne tv-kanal Azerbaycan Saatı i juli blev lukket af den tyrkiske regering pga. anklager om forbindelse til Gülen-bevægelsen, mens Radio Free Europe/Radio Liberty’s program Azadlıq A-LIVE ifølge Reportere uden grænser blev lukket af Türksat Satelilte i august.

Aktuelt diskuteres forfatningsændringer, som præsident Ilham Aliev har fremlagt til folkeafstemning den 26/9. Ifølge formanden for det oppositionelle Azerbaijan Popular Front Party, Ali Kerimli, handler det om ”et forsøg på at skabe et forfatningsmæssigt fundament for den eksisterende, de facto ubegrænsede magt i familien (præsident Ilham Alievs familie, red.)”, som han citeres for i Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL).

Kilder: Reporters sans frontières, FreedomHouse, Transparency International

 

 

Journalisten har interviewet de unge journalister i denne serie ved “M100 Young European Journalists Workshop” i Potsdam, Tyskland.

Danske journalister kan også ansøge om at deltage i workshoppen, aldersgrænsen er 26 år.

M100 YEJ foregår årligt i ugen op til mediekonferencen “M100 Sanssouci Colloquium” i Potsdam. M100 YEJ er bl.a. finansieret af det tyske udenrigsministerium og Google.

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen