En læser beklagede i et læserbrev til Randers Amtsavis, at lokaldækningen blev tyndere, da avisen fyrede lokalredaktører. Men læserbrevet blev afvist. Chefredaktøren forklarer her hvorfor – og siger, at han gerne ville trykke det i dag.

Da Marianne Christensen fra Havndal sidst i november 2000 opdagede, at Randers Amtsavis havde været gennem en stor sparerunde, satte hun sig til ta-sterne. Hun var som både borger og lokalpolitiker for ‘Samarbejdslisten' bekymret for, hvordan Mariager kommune ville blive dækket i fremtiden, nu hvor de to lokalredaktører var blevet fyret.

"Hvem skal nu skrive om afslutning af dans, sport, nye tiltag, ildsjæle, alkoholfrie baller …," opsummerede hun – og konkluderede:

"Fremtidens lokalnyt, hvor lokalt bliver det? Hvad er det egentlig, vi fremover skal bruge Randers Amtsavis til?"

Bekymringen og spørgsmålene stilede hun til Bjarne Hvirring, chefredaktør på Randers Amtsavis, med opfordring til, at læserbrevet blev bragt på Mariagers lokalsider. Brevet sendte hun den 20. november 2000. Men læserbrevet er aldrig kommet i – og det gør Marianne Christensen endnu mere bekymret.

"Jeg ser det her som udtryk for, at læserne ikke må kende de negative effekter af nedskæringerne. Endnu kan jeg ikke se det på Mariagers lokalsider, måske fordi de tilbageblevne løber hurtigere, men det kommer.
Jeg synes, det er skræmmende, at kritik af avisen ikke kan komme ud," konstaterer hun over for JOURNALISTEN.

Chefredaktør Bjarne Hvirring forklarer, at det ville være "uhørt", hvis Randers Amtsavis bragte et læserbrev, der lægger op til diskussion af to konkrete afskedigelser. Der er ikke tale om, at læserne ikke må vide, at avisen skærer ned, understreger han – og påpeger, at avisen selv har skrevet om det.

Og ganske rigtigt.

Den 30. oktober forklarede Bjarne Hvirring på lederplads, at nok vil Århus Stiftstidende, der udgiver Randers Amtsavis, skille sig af med 180 medarbejdere. Og nok vil det "være en uartighed over for de nuværende medarbejdere at påstå, at det ingen forskel gør, om der er nogle snes journalister fra eller til på redaktionerne …".

Men Bjarne Hvirring når aldrig så langt som til at påpege de mulige negative effekter, som var Marianne Christensens ærinde. Tværtimod skriver han frisk i slaget i lederen:

"Byens 190-årige dagblad vil fortsat udkomme. Det vil ske i en slankere form, så abonnenterne vil få mindre papir at pakke fisk ind i eller tænde op i brændeovnen med, men vi vil fortsat have fuld fokus på de lokale begivenheder …".
Bjarne Hvirring uddyber over for JOURNALISTEN, at lokaldækningen rent faktisk er blevet bedre.

"Journalisterne dækker i dag ind over kommunegrænserne. Det gør dem mere fleksible, og vi får flere fællesnævnerhistorier, som vedkommer flere."

– Hvorfor skrev du ikke bare det til Marianne Christensen?

"Fordi planen ikke lå klar, dengang vi fik hendes læserbrev. Det var umuligt at svare hende, for vi vidste ikke, hvem der skulle dække hvad."

– Så i dag ville du gerne trykke læserbrevet?

"Ja, det ville jeg godt," siger Bjarne Hvirring.