Danske aviser har taget ved lære af tv-miljøet. Stofområder, temasider og sågar hele tillæg bliver produceret af freelancere og produktionsselskaber. Det kaldes outsourcing, og nu begynder aviserne også at købe idéudvikling fra branchens nye entreprenører.

TENDENS. For nylig ringede chefredaktøren på metroXpress, Ask Rostrup, til produktionsselskabet InMente.

Chefredaktøren ville have en ugentlig temaside om spil og betting på nettet. Hans egne folk havde rigeligt at lave, og desuden har de ikke synderlig forstand på den slags. Derfor spurgte Ask Rostrup InMente.

Selvfølgelig kan vi lave det, lød svaret fra selskabet. I de følgende dage blev parterne enige om en pris for den ugentlige side. Derefter kontaktede InMente en spilnørd, fik skruet et koncept sammen, og i dag modtager metroXpress en mail hver uge med stof til siden ’Sport og spil’.

Aftalen er ny, men ellers er der ingen grund til at nævne den her. Der findes nemlig talrige eksempler på, at aviser får andre end avisens faste journalister til at dække et stofområde, lave en temaside, et tillæg eller hvad som helst i avisen. Det kaldes outsourcing, og det vil vi komme til at se meget mere af, mener både medieeksperter og chefer i branchen.

»Det er en helt klar tendens, både internationalt og i Danmark,« fastslår Peter Bro, der er forskningsadjunkt i journalistik ved Syddansk Universitet.

Han har fungeret som konsulent på danske mediehuse gennem de seneste år og har derfor fulgt bladhusene tæt.

»Alt tyder på, at omfanget af outsourcing vil stige. Der er kommet mere konkurrence på det journalis-tiske arbejdsmarked – de overbyder hinanden. Der er en tendens til mere effektiv ledelse på medierne. Og så har medierne gennemlevet en økonomisk krise, der har gjort det klart, at medierne dybest set er produktionsvirksomheder. Akkurat som virksomheder, der producerer kød og konserves.«

Kongeeksemplet inden for disciplinen outsourcing står Jyllands-Posten (JP) for. I foråret 2004 tog chefredaktionen kontakt til InMente. Avisen ville have et nyt lørdagstillæg og bad InMente om at komme med et oplæg. Det gjorde InMente, og kort efter sommerferien udkom lørdagstillægget Fritid første gang. Tillægget er næsten 100 procent produceret af InMente. JPs fotografer tager stadig hovedparten af billederne, og JP leverer stadig grafik, hvis der er behov for det. Men InMente finder idéer, skriver artikler, og endelig sørger selskabet for, at hele tillægget bliver layoutet.

»Vi er redaktører på ’Fritid’,« fastslår Jesper Laursen, der sammen med Steffen Hou har grundlagt InMente.

Jyllands-Posten har dog ikke deponeret al indflydelse hos InMente. Hovedredaktion i Viby får at vide, hvad InMente har tænkt sig at putte i tillægget, og redaktionen får også alle sider til gennemsyn, inden de ryger i trykken.

»Det er der flere årsager til,« forklarer Jesper Laursen.

»For det første kommer JPs chefredaktør i fængsel, hvis vi laver noget rigtigt rod. Han er jo stadig ansvarshavende. For det andet sikrer man sig, at avisen ikke laver det samme portræt to steder.«

En af Jyllands-Postens chefredaktører, Jørn Mikkelsen, ser grundlæggende ikke nogen forskel på, om ’Fritid’ er produceret af JP selv eller InMente.

»Der er intet til forskel. Jyllands-Posten er alligevel baseret på telefoner, fordi vi sidder så mange forskellige steder. Om vi ringer til den ene redaktion eller InMente – det kommer ud på ét. Det er samme redaktionelle proces. Og mange af InMentes folk er alligevel uddannet på Jyllands-Posten,« siger Jørn Mikkelsen, der kalder produktionen af ’Fritid’ for et nybrud i branchen.

»Fordelene ved at lægge stoffet ud er, at vi kan koncentrere interne kræfter på vores kerneområder, for eksempel indland, udland og erhverv. For det andet er det sundt, at man også skal konkurrere internt. Nu har InMente fået chancen med ’Fritid’. Det holder os til ilden her på avisen,« siger Jørn Mikkelsen.

En undskyldning vil nok være på sin plads her. Til de læsere, der er beskæftiget inden for tv-branchen. Outsourcing er nemlig ’old news’ i den del af medielandskabet. Siden TV 2s fødsel er produktionsselskaber poppet frem som paddehatte i tv-skoven.

Sådan er det bare, og de færreste lægger mærke til, om TV 2s ungdomsprogram ’Rundfunk’ er lavet af TV 2 eller et produktionsselskab. I januar modtog fire journalister Cavling-prisen, og symptomatisk nok var to af dem fra et produktionsselskab, nemlig Bastard Film.

Gamle Danmarks Radio står heller ikke tilbage længere. Hverdagen i public service-virksomheden står på intern konkurrence, hvor de forskellige afdelinger byder på ’slots’ i udbud. Ofte i konkurrence med eksterne producenter, naturligvis.

Så undskyld, hvis I keder jer, tv-folk. Men faktum er, at avisbranchen ikke har bevæget sig med samme hast.

»Faktisk kan det godt undre mig, at aviserne først begynder at bruge de redskaber nu,« konstaterer Peter Bro fra Syddansk Universitet, der mener, at aviserne tidligere har haft en status som en særlig fin form for produktion.

Det er ved at ændre sig.

»Outsourcing er klart en trend i tiden, og fordelene er åbenlyse,« mener chefredaktøren på metroXpress, Ask Rostrup.

»Du slipper for en masse bøvl. Du får de journalister, der ved noget om området. Og så får du selvfølgelig leveringsgarantien,« siger han.

Ask Rostrup mener også, at outsourcing er til stor gavn for de fastansatte. Han tror for eksempel ikke, at nogen var interesseret i at blive pålagt at lave en ugentlig side i avisen om betting.

Peter Bro udtrykker fordelene på denne måde:

»Hvad enten man sælger oksekød eller aviser, så er det godt ikke at være bundet af mange faste udgifter. Det skaber en anden fleksibilitet, når man har færre fastansatte. Samtidig giver det en intern konkurrence, der kan føre til øget kvalitetsbevidsthed.«

Der vil nok være nogle, som sidder og kniber sig i armen nu. For var det ikke InMente, som for et par år siden blev udråbt som den store skurk, fordi selskabet begyndte at levere til JP København og JP Århus, mens Jyllands-Posten fyrede faste medarbejdere?

Jo, den er god nok. Det er tre år siden, og siden er der sket en del. Ifølge InMente har firmaet i dag 14 fuldtidsansatte, outsourcing er blevet langt mere udbredt i dagbladsbranchen, og sidst men absolut ikke mindst: InMente har fået en overenskomst med Dansk Journalistforbund.

Det er ikke en overenskomst, der kommer i nærheden af Jyllands-Postens, hvor journalisterne får en gennemsnitsløn på 39.808 kroner. Men en overenskomst er en blåstempling, og derfor er næstformand i DJ, Fred Jacobsen, også særdeles pragmatisk, når han i dag skal kommentere på fænomenet outsourcing.

»Det er en ny udvikling, som vi skal vænne os til. I dag er det et naturligt vilkår, at meget af stoffet kommer udefra. Fra freelancere, bureauer, Ritzau og fra egne koncerner. Det kan vi ikke gøre noget ved. Og det er heller ikke sikkert, at det er skidt. Som læser tror jeg ikke, at jeg ville falde over, om noget er produceret af en fastansat eller en freelancer. Det afgørende for os som fagforening er, at vi får lavet aftaler for det her nye marked, ligesom vi har gjort på InMente. Det er, hvad det handler om nu,« fastslår Fred Jacobsen.

Jyllands-Postens faste medarbejdere accepterer også deres ledelses ret til at outsource. Men de er noget mere skeptiske end Journalistforbundets næstformand.

»Vi har bekymringer – både for kvaliteten og for løn- og arbejdsvilkårene,« siger Henrik Vinther Olesen, der er næstformand i journalisternes faglige gruppe.

Han mener, at avisen allerede har taget skade af at outsource visse områder, men ønsker ikke at gå ind i eksempler.

»Det ville være at hænge folk ud,« siger han.

»Vi mener, at der er en styrke i, at arbejdet på avisen varetages af fastansatte journalister,« siger Henrik Vinther Olesen og peger blandt andet på, at fastansatte journalister giver en større viden i bladhuset, som i sidste ende kan sikre en bedre avis.

Henrik Vinther Olesen mener som generel betragtning, at outsourcing fører til færre fastansatte, der risikerer dårligere løn- og arbejdsvilkår.

»Medarbejderne ser ikke outsourcing som det syvende vidunder.«

Nu kunne man forledes til at tro, at samtlige aviser om føje tid består af en chefredaktør og en outsourcing-manager, mens avisen bliver produceret af forskellige underleverandører. Men sådan bliver det næppe. Der er nemlig også avisledelser, der afventer. Heriblandt Politikens ledelse.

»Vi har da overvejet det, og jeg vil slet ikke afvise, at det kommer en dag. Men lige nu har vi ingen planer om at lave de samme arrangementer med at udlicitere hele stofområder og sektioner, sådan som for eksempel Jyllands-Posten har gjort,« siger chefredaktør Bo Maltesen, der vurderer, at avisens indkøb af freelancestof udefra har været stabilt i mange år.

»Vores begrundelse for brug af freelancere er som regel, at de er specia-lister i et smalt område. Det gælder for eksempel for anmeldelser i kultursektionen,« siger Bo Maltesen, der fortæller, at man teoretisk kunne overveje at outsource for eksempel fredagstillægget ’I byen’.

»Men som det ser ud i dag, ville en sådan overvejelse ende negativt. Det er vigtigt, at ’I byen’-stoffet harmonerer med kulturstoffet i resten af avisen. Vi vil ikke sige, at nogle områder er perifere i forhold til andre. Vi betragter alle stofområder som kerneområder.«

Bo Maltesen mener, at det har en afgørende betydning, at de redaktionelle medarbejdere kommer fast i huset.

»Størrelser som etik og journalistisk kvalitet er svære at skrive ned. Det baserer sig i høj grad på den daglige dialog og tilstedeværelse. Det handler om en bestemt ånd, der findes på redaktionen, og derfor kommer vores faste freelancere ofte i huset, om ikke andet så fordi vi tilskynder dem til det,« siger Bo Maltesen.

Det kan forsker Peter Bro godt følge. Men han tror alligevel ikke på, at det har den store betydning for det færdige produkt, hvem der skriver artiklerne.

»Jeg laver nogle gange en test med de studerende her på stedet, hvor jeg smider tre artikler foran dem med samme typografi, så skal de gætte, hvilken artikel der er fra henholdsvis JP, Berlingske og Politiken. Det er utrolig sjældent, at man kan se forskel. Derfor mener jeg, at betydningen af en eventuel avisånd er minimal.«

Avisånd eller ej – de store underleverandører har alle godt gang i butikken. Det gælder både de gamle som Ritzaus Bureau og Dagbladenes Bureau (tidligere Den Liberale Presse) og de nye produktionsvirksomheder InMente og Storyhouse.

»Der er en øget interesse fra mange forskellige steder i øjeblikket,« konstaterer Michael Ulveman, der er chefredaktør og administrerende direktør på Dagbladenes Bureau.

Bureauet er ejet af 13 mindre danske dagblade, men sælger journalistik til alle andre, så længe der er penge at tjene for de 13 ejere. Dagbladenes Bureau har blandt andet faste leveringsaftaler med Fyens Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, JydskeVestkysten, Gratisavisen Xtra og Dagbladet Information.

Virksomheden Storyhouse i Kolding blev grundlagt i 2003 af journalist Ole Sønnichsen. I dag er Ole Sønnichsen administrerende direktør i en forretning med syv ansatte, der inden længe får en overenskomst med Journalistforbundet.

Optimismen er til at få øje på. Og hvis nogen skulle blive inspireret til at starte deres egen produktionsvirksomhed, er det sikkert en god idé at alliere sig med en layouter, en grafiker og en fotograf også. Flere og flere dagblade ønsker nemlig ikke bare artikler. Medierne efterspørger idéudvikling, færdige koncepter og layout. Ligesom i eksemplet med metroXpress’ betting-side og JPs ’Fritid’.

»Der er en meget væsentlig forskel fra tidligere, hvor vi blot var hænderne, der udførte arbejdet. I dag varetager vi flere dele af processen,« siger Jesper Laursen fra InMente.

Men spørgsmålet er, hvor meget en avis kan outsource og stadig være en avis?

»Der er i princippet ingen grænser,« starter Peter Bro fra Syddansk Universitet.

»Det er konkurrencen, der kommer til at afgøre det. Forhåbentlig kan de faste medarbejdere på avisen bevise, at de er et godt valg.«

Personligt tvivler Peter Bro. Han regner med, at de danske aviser vil outsource mere og mere. Af én grund:

»Aviserne ligner hinanden så meget, at man praktisk talt ikke kan se, om en artikel eller en side er produceret af et produktionsselskab eller en fastansat. Derfor er det en fordel at købe stoffet fra underleverandører. Det bliver noget andet, den dag aviserne skaffer sit eget brand med dygtige historiefortællere. Lad os håbe, at det sker.« /

DR og TV 2 tvunget til at outsource

TVANG. Private produktionsselskaber er et langt mere udbredt fænomen i tv-branchen end i dagbladsbranchen. Det er ikke nogen tilfældighed.

I 1986 vedtog Folketinget lovforslaget om TV 2 og besluttede samtidig, at TV 2 kun skal producere nyheder, sport og aktualitet. Øvrige programmer skal komme udefra. Det betyder, at kun omkring en tredjedel af TV 2s sendeflade er dækket af egenproduktioner.

Danmarks Radio har fået en tilsvarende regel at leve op til. I den mediepolitiske aftale for 2002-06 hedder det, at DR skal købe programmer hos private produktionsselskaber for 125 millioner kroner, stigende til 170 millioner kroner i 2006. Den aftale fik blandt andet DR til at outsource hele sin underholdningsproduktion. DR har i øvrigt også skabt intern konkurrence ved at udbyde mange slots blandt de forskellige afdelinger.

Der findes ingen politiske aftaler, der tvinger TV3 og TvDanmark til at outsource. Men det er også kommet af sig selv. Det eneste, TV3 producerer, er sport.

Peter Slot, der er ansvarlig for programplanlægningen på TV3, vurderer, at 10-15 procent af TV3s sendeflade kommer fra produktionsselskaber. Resten af sendefladen er eksempelvis film og serier, hvor TV3 har købt rettighederne. /moe

Avisernes underleverandører

Ud over dagbladenes fastansatte journalister findes der en voksende underskov af leverandører til avisernes spalter:

FREELANCERE. De findes i mange afskygninger. En stor gruppe er eksperter inden for en niche, hvor avisens egne journalister ikke har viden nok. For eksempel opera-anmeldere eller computerspil-skribenter. Mange er ikke journalistisk uddannede. Det kan være en kok, der skriver en ugentlig klumme om mad, eller freelance-korrespondenter og freelancere, der løser enkelt-opgaver.

FREELANCE-KONTORER. Nogle freelancere sidder i kontorfællesskaber og arbejder så tæt sammen, at de løser opgaver i fællesskab. Stickelbergs Bureau i Århus fungerer som Urbans lokal-redaktion i byen. Freelance-journalisterne skiftes til at lave to daglige sider til Urbans Århus-udgave.

PRODUKTIONSSELSKABER. Mens der findes et hav af produktionsselskaber, der leverer til tv-kanaler, er InMente og Storyhouse foreløbig de eneste produktionsselskaber, der hovedsagelig leverer til dagblade.

InMente blev grundlagt for godt tre år siden af to nyuddannede journa-lister, Steffen Hou og Jesper Laursen. De lavede leveringsaftaler med JP om at skrive til JP Århus og JP København. Dengang brugte de kun freelancere. I dag har InMente 14 fuldtidsansatte, omkring 20 fast tilknyttede freelancere og en overenskomst med Journalistforbundet. InMente har p.t. aftaler med blandt andet Jyllands-Posten, Urban, metroXpress og Politikens Lokalaviser. InMente har redaktioner i Århus, København og Aalborg.

Storyhouse blev startet i 2003 af journalist Ole Sønnichsen, tidligere reporter på Jyllands-Posten. Den 1. marts 2004 ansatte han sin første medarbejder, efter at Jyllands-Posten havde hyret bureauet til at lave tillægget JP Danmark. I dag har Storyhouse ansat fire journalister, en redaktionschef og en udviklingschef. Ud over Jyllands-Posten leverer Storyhouse til JydskeVestkysten og Dagbladenes Bureau.

KONCERN-STOF. Mediehusene i Danmark vokser, og mange dagblade er havnet i samme ’familie’. Derfor har udgiverne set en fordel i at bruge det samme stof i flere af koncernens aviser. ’Videreudnyttelse’ kaldes den slags. For eksempel bringer Århus Stiftstidende artikler, der er lavet af journalisterne på Berlingske Tidende.

BUREAUER. ’RB’ er vel den ældste og mest brugte byline i danske aviser. Ritzaus Bureau er ejet af de danske aviser i fællesskab (med undtagelse af Morsø Folkeblad og Weekendavisen). Fra at være ren telegram-leverandør laver Ritzau i dag blandt andet grafik og lyd. På trods af øget konkurrence mener Ritzaus kommercielle direktør, at aviserne aldrig har brugt så meget Ritzau-stof som i dag. Bureauet har 95 redaktionelle medarbejdere, hvis man regner cheferne med.

Mens Ritzau udsender telegrammer, leverer Dagbladenes Bureau interviews, features og baggrundsartikler. Dagbladenes Bureau er ejet af 13 lokalaviser og har hovedsæde i København. Bureauet beskæftiger syv redaktionelle medarbejdere og bruger omkring 30 freelancere. Dagbladenes Bureau sælger også stof til andre end de 13 ejer-aviser, blandt andet Fyens Stiftstidende og Information. /moe

Let at udnytte journalister

TYSKLAND. Selv om der ikke er statistik på omfanget, så er forskere og journalistforbund i Tyskland enige: Outsourcing har ramt de tyske aviser, og tendensen er stigende.

»Det begyndte så småt i 90erne, og på mange redaktioner var der modstand. Men sparekrav fra ejerne har tvunget mange avisredaktioner til at outsource enkelte sider, serier eller hele dele af redaktionen,« fortæller Michael Haller, professor i journalistik ved Universitetet i Leipzig, samt chefredaktør for mediemagasinet Message.

Kritikken handler om, at aviserne modtager færdige ting uden at have kontrol med, hvordan de er blevet til. Flere og flere områder bliver leveret af folk uden for mediehusene.

Også det dagsaktuelle stof er til salg: Flere regionalaviser har skilt sig af med deres lokalredaktioner, hvilket har tvunget lokaljournalisterne til at blive selvstændige i egne, små selskaber, der kun er ansvarlige for produktionen af lokalsiderne (se også »Tysk presses proletariat« i Journalisten nummer 20/2001).

Målet er klart:

»Det handler udelukkende om at omgå overenskomsten,« siger Gerda Theile fra journalistforbundet DJV.

»Outsourcing er blot et af medieejernes midler for at undgå journalist-overenskomsten. Mediehusene satser mere og mere på freelancere samt på vikarbureauer – som de nogle gange selv opretter. På grund af en dårlig overenskomst for vikarbureauerne ligger vikarernes timelønninger mellem 52 og 111 kroner i timen, mens en journalist med eksempelvis syv års erfaring får 220 kroner – når man regner pensionsaftalen med,« fortæller Theile.

– Påvirker outsourcingen kvaliteten?

»Det er endnu for tidligt at sige,« vurderer Michael Haller og tilføjer:

»Vi har lavet en undersøgelse af en række lokal-aviser, og vi har ikke kunnet bevise, at kvaliteten er faldet.«

Undersøgelsen viser, at emnerne er de samme, og at researchen – målt på antal kilder per artikel – ikke er blevet forbedret, men heller ikke faldet markant.

»Groft sagt er det lettere at udnytte journalisterne. Man kan kræve, at det, de afleverer, skal have en bestemt kvalitet, ellers får de ikke pengene. Det kan man ikke, når man har en overenskomst,« siger Haller.

Hans konklusion er derfor, at outsourcing ikke nødvendigvis forringer kvaliteten, men at produktionen bliver gjort billigere på den måde. Hans undersøgelse ventes at blive gentaget om tre år.