search

Aviserne har muskelsvind

Aviserne mister stillinger i nyhedsproduktionen. »Samlet set sker der en kannibalisering internt i mediebranchen,« siger medieforsker om dykket, der rammer godt 500-DJ-medlemmer. De landsdækkende har mistet flest

Fra 2007 til 2014 er der blevet godt 500 færre DJ-medlemmer ansat i nyhedsproduktionen på de landsdækkende og lokale aviser samlet.

Der er tale om faste stillinger i mediernes nyhedsmuskel – altså journalister, fotografer, tegnere, redaktionssekretærer og layoutere, som alle bidrager til nyhedsstrømmen, og som alle er medlemmer af DJ. Freelancere tæller ikke med i statistikken.

Det viser en gennemgang og sammenligning af DJ’s årlige lønstatistik, foretaget af medieforsker Erik Nordahl Svendsen – der konkluderer:

”Kerneproblemet er, at en ny nyhed kræver journalistisk indsats, og den er der mindre af.”

Uheldig udvikling

Ikke alle rammes lige hårdt. De store landsdækkende aviser står for godt 300 af de godt 500 færre DJ-medlemmer i perioden.

Og udviklingen er uheldig og direkte skadelig for kvaliteten af den journalistik, der bliver produceret på de landsdækkende aviser, påpeger medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.

»I forhold til den stabile produktion af nyhedsstof bliver der færre hænder til at bedrive sagligt funderet journalistik. Der er ingen tvivl om, at det i det lange løb er en uheldig udvikling. Det er vigtigt, at de store bladhuse formår at genopfinde sig selv,« vurderer Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Klaus Bruhn Jensen, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, er enig i, at faldet i antallet af ansatte rammer indholdet.

»Når branchen bløder stillinger, må man regne med, at det bliver sværere at opfylde den funktion, som dagspressen traditionelt har haft. Det, man normalt ville forvente i forhold til dybde og bredde, research og alsidighed, kan blive udfordret,« siger Klaus Bruhn Jensen.

En omfordeling af midler

Stig Hjarvard peger på den teknologiske udvikling som en af årsagerne til, at der er skåret ned på antallet af medarbejdere i nyhedsproduktionen. Han vurderer, at medierne har været nødt til at prioritere midler til digital udvikling i stedet for indhold.

»Det er ikke nødvendigvis kun en nedskæring i produktionen. Det er også en omfordeling mellem journaliststillinger og udviklere, som skal hjælpe med den teknologiske udvikling af medierne. Det rammer indholdsproduktionen – og det var på en måde også forventeligt, at det ville ske,« vurderer Stig Hjarvard.

Brugerne kan gå andre steder hen

Klaus Bruhn Jensen er tøvende over for at sætte lighedstegn mellem konsekvensen for medierne selv og konsekvensen for brugerne.

Brugerne har nemlig mulighed for at få deres nyheder fra andre steder end de landsdækkende aviser, forklarer Klaus Bruhn Jensen.

»Man skal være varsom med at sige, at fordi der er færre om nyhedsdækningen, går det ud over demokratiet. Det, at danske medier bløder, betyder ikke det samme ud fra brugernes perspektiv, fordi de i et vist omfang kan gå andre steder hen,« understreger han.

En kannibalisering i mediebranchen

Stig Hjarvard forklarer, at der ikke er andet at gøre for de berørte medier end at fortsætte søgningen efter en ny medie-identitet. Det er en omstillingsproces, som vil fortsætte, indtil der er fundet en klar model til at understøtte den indtjening, som aviserne har mistet.

»Den traditionelle brede avis, der dækker alle stofområder til et alment publikum, har vanskeligheder. Noget tyder på, at mere specialiserede medier med en mere afgrænset og købedygtig målgruppe – sådan noget som finans- eller politiske nyheder – har lidt lettere ved at få folk til at komme til pengepungen og betale for specialiseret information,« forklarer han.

Stig Hjarvard vurderer, at specialmediernes evne til at få folk til at betale for nyheder inden for deres stofområde også presser de landsdækkende aviser, som har måttet afgive stofområder til de netbaserede specialmedier.

»De stofområder er måske hver for sig ikke en katastrofe at miste for et dagblad, men samlet set sker der en kannibalisering internt i mediebranchen. Nye medier tager stofområder og ikke mindst indtjeningsmuligheder fra de store, brede omnibusaviser. Det har konsekvenser for de store bladhuses nyhedsproduktion,« vurderer Stig Hjarvard.

I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen. Dette er anden artikel i serien.

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen