Kun få studerende tilmeldte sig, og underviseren holdt op. Derfor besluttede en af verdens ældste journalistuddannelser Columbia School of Journalism, CSJ, der ligger i New York, at droppe sin traditionsrige avislinje, Bronx Beat.
Mere et uheldigt sammenfald af forskellige hændelser end en generel tendens. Sådan kommenterer David A. Klatell, rektor for CSJ, aflysningen af workshoppen.
"I de senere år har de studerende vist større interesse for magasinpressen, som de opfatter som langt mere kreativ. Men når de bliver færdige, får de fleste arbejde på aviserne, for det er der, der er arbejde," siger Klatell.
Han forventer, at der bliver ansat en ny lærer, så kurset igen kan udbydes til de studerende til næste forår.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.