Det skal koste at læse avis på nettet. De danske aviser, som ikke allerede tager penge for indholdet, har planer om at begynde på det. I udlandet dropper mange aviser at få net-læserne til at betale.

I Danmark er net-brugerne vant til at læse avis gratis på nettet, men snart bliver den elek-troniske avis lukket, hvis læseren ikke vil betale.

Weekendavisen har netop indført et betalingssy-stem. B.T., Politiken, Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet er alle på vej til at kræve betaling af brugerne for hele eller dele af indholdet på hjemmesiden. De tekniske muligheder er til stede. Tilbage står dog mange spørgsmål: Skal det være beta-ling per artikel eller per måned? Skal noget af indholdet stadig være gratis, og skal læserne betale med kroner og øre eller måske i stedet med oplysninger om sig selv?

Weekendavisen gik betalingsvejen den 16. juni. De, som vil have adgang til net-avisen, skal betale det samme som for et abonnement på papiravisen. Dog får læsere, der i forvejen abonnerer på avisen, gratis adgang til netavisen.

»Hvis man lægger hele avisen gratis på nettet, er det jo penge ud ad vinduet. Selvfølgelig er det god reklame, men det er ski' dyrt at få designet en hjemmeside, at holde den opdateret, at have arkiv-plads, at have support og så videre,« siger Nikolaj M. Lassen, der er webredaktør på Weekendavisen.

Mange udenlandske aviser har dårlige erfaringer med at kræve penge for indholdet på nettet.

»Der er flere, der har prøvet i Tyskland og England, men som siden er gået tilbage til den gratis hjemmeside. Til gengæld har de reduceret indholdet,« siger Nikolaj M. Lassen.

Han forestiller sig dog, at specielt danskere i udlandet vil have interesse i at læse Weekendavisen på nettet.

I udlandet er for eksempel Wall Street Journal en avis, der kan tillade sig at kræve penge af brugerne, ligesom spanske El Pais, der bliver læst på nettet af mange i andre spansktalende lande.

For halvandet år siden begyndte Fyens Stiftstidende at kræve penge af dem, der taster sig ind på hjemmesiden uden at have et abonnement på papiravisen. Det koster otte en halv krone om måneden at få adgang til et bestemt stofområde eller nyheder fra et bestemt geografisk område. I dag har cirka 1.000 personer sagt ja til at betale for at sammensætte sin egen avis. Det er ikke nok til at dække udgifterne til hjemmesiden, og internetchefen erkender, at det bliver svært at få flere til at indtaste kreditkortnummeret på www.fyens.dk.

»Vi kan mærke, at det bliver svært at få flere til at betale, men vi vil forsøge at tjene mere ved for eksempel at tilbyde sms-tjenester og ved at levere nyheder til virksomheders intranet,« siger Troels Vinding, der er internet-chef på Fyens Stiftstidende. Mens den fynske avis kan sælge lokale nyheder, står de landsdækkende dagblade med andre udfordringer.

Problemet for landsdækkende aviser er, at det er nemt for brugerne at finde gratis alternativer til betalings-hjemmesider. Både danske og udenlandske undersøgelser viser da også, at meget få internetbrugere er villige til at betale for adgang til avisernes hjemmesider.

»Man kan spørge, hvem der ved sine fulde fem vil betale for nyheder på nettet. Men med faldende oplag og stigende brug af nettet er det svært at se til uden at gøre et eller andet. Formentlig lukker vi en del af siden af for dem, der ikke har betalt,« siger Ekstra Bladets internetredaktør, Søren Svendsen.

Jyllands-Posten gik som den første danske avis på nettet og lige fra begyndelsen var det nødvendigt at betale for at få adgang. Når en artikel er mere end 24 timer gammel, er det kun personer med et abonnement, der kan læse den. Lars Fisker Andersen, der er e-business ansvarlig på Jyllands-Posten, vil ikke ud med, hvor mange der har tegnet et internetabonnement, kun at det er relativt få.

»Mange siger, det er rent underskud for en avis at have en hjemmeside, men man skal også tænke på, at det markedsfører avisen. Når folk går ind på hjemmesiden, får de et tilbud på et abonnement på papiravisen. Det ville normalt kræve, at en sælger sad og ringede,« siger Lars Fisker Andersen, der fortæller, at avisen har kraftige overvejelser om at kræve penge for en større del af indholdet på siden.

Han kan kigge misundeligt på, at nicheaviser har større succes med at få læserne til at betale. For en all-round avis er det en anden konkurrencesituation.

»Der vil være nyheder i Jyllands-Posten, som er frit tilgængelige andre steder. Kan vi tage betaling for de nyheder?« spørger han retorisk.

Ifølge en artikel i bladet American Journalism Review er tendensen hos amerikanske aviser, at de begynder at kræve betaling i form af oplysninger fra brugeren. Det er oplysninger om for eksempel køn, alder, beskæftigelse og interesser, og det giver nemt og billigt et overblik over, hvem der læser avisen. På den måde kan bannerannoncer eller andre former for reklame blive målrettet til den enkelte bruger, og dermed kan avisen kræve en højere pris fra annoncørerne. I 1996 var New York Times en af de første aviser, der med succes begyndte at forlange oplysninger fra brugerne. I foråret er blandt andre Los Angeles Times og Chicago Tribune begyndt at eksperimentere med brugerregistrering. Henholdsvis en halv million og 400.000 læsere havde i slutningen af juni indtastet de personlige oplysninger på avisernes hjemmesider.

Brugerregistrering duer ikke i Danmark. Det er de ansvarlige på både B.T., Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten enige om. Politikens internetredaktør, Michael Arrebo, henviser til, at Gallup kan kortlægge brugernes adfærd på hjemmesiden. På den måde kan annoncerne blive placeret de rigtige steder.

»Jeg tror, Danmark er for lille til, at det kan fungere, at brugerne betaler med oplysninger om sig selv. Jeg oplever heller ikke, at annoncørerne efterspørger den mulighed,« siger Søren Svendsen fra Ekstra Bladet. På Dagbladet Information er de knap så hurtigt ude med opkrævninger hos brugerne. Avisen vil i løbet af efteråret gøre status og finde ud af, om den skal gøre mere for at få penge eller oplysninger ud af brugerne, men umiddelbart er der ingen planer om at ændre »alt er gratis-princippet«.

»Hjemmesiden er først og fremmest et markedsføringsredskab. Vi kan se, at mange tegner et abonnement på avisen via hjemmesiden,« siger Henrik Bo Nielsen, administrerende direktør på Information. Han mener, det er svært at præcisere, hvordan det går økonomisk med hjemmesiden.

»Man kan altid diskutere, om de abonnenter ville være kommet alligevel, men det er jo umuligt at gøre op,« siger han.

I løbet af efteråret bliver de første elektroniske betalingsanlæg sat op, men ingen af de ansvarlige for hjemmesiderne vil ud med målsætninger for betalingssystemerne.