search

Aviser vil nedlægge praktikpladser

 Flere dagblade i provinsen har svært ved at tiltrække praktikanter og overvejer derfor færre ansættelser. Dagbladene kan sagtens få praktikanter, hvis de tager sig sammen, mener praktikvejledere.

 

Flere dagblade i provinsen har svært ved at tiltrække praktikanter og overvejer derfor færre ansættelser. Dagbladene kan sagtens få praktikanter, hvis de tager sig sammen, mener praktikvejledere.

De studerende er ofte blevet beskyldt for at være forkælede unge, der stiller urealistiske krav til deres praktikplads. Arbejdspladserne får derimod skyld for at sakke bagud og for ikke kunne give de unge ordentlige udviklingsmuligheder. Diskussionen er blusset op igen, efter at antallet af ansøgninger til dagbladene i provinsen er faldet markant.

Tal fra Danmarks Journalisthøjskole viser, at antallet af ansøgere per praktikplads på dagblade i provinsen fra foråret 2001 til foråret 2003 er faldet fra 7,4 til 2,8. Det betød blandt andet, at fem praktikantstole stod tomme i foråret 2003 på provinsdagbladene, da ansættelserne var afsluttet.

Fyns Amts Avis og Horsens Folkeblad går med tanker om at nedlægge nogle af deres praktikpladser og fastansætte journalister i stedet for, hvis ikke mønstret ændrer sig.

»Hvis vi kun får en praktikant hver anden gang, eller hvis praktikanterne stopper midt i forløbet, fordi det alligevel ikke er noget for dem, vil vi ikke bruge tid på det,« siger Ole C. Jørgensen, ansvarshavende redaktør på Fyns Amts Avis og repræsentant i praktikudvalget for Danske Dagblades Forening.

Praktikantvejleder på Danmarks Journalisthøjskole Pia Færing siger, at det er ærgerligt, hvis dagbladene bare melder sig ud og ansætter uddannede journalister i stedet for. Hun mener, at dagbladene skal tage sig sammen
og gøre praktikpladserne mere attraktive.

»Det handler om varens kvalitet. Hvis ikke praktikstederne tager udviklingen af praktikanterne alvorligt, men bruger dem som arbejdskraft på lokalredaktionerne, så holder de op med at søge,« siger hun.

Men Ole C. Jørgensen mener ikke, at kvaliteten af uddannelsen på provinsaviserne er dårlig. Tværtimod.

»Jeg synes, det er synd, hvis det ender med lukning af praktikpladser, for provinsaviserne giver praktikanterne en af de mest alsidige grunduddannelser inden for faget. Når praktikanterne forlader os, betragter vi dem som fuldgyldige journalister, selv om de har et år tilbage på skolen,« siger Ole C. Jørgensen

Jens Franck, praktikvejleder på Institut for Journalistik på Syddansk Universitet, mener, at arbejdsgiverne skal reagere på, at praktikanterne vælger dem fra. Han siger, at de blandt andet skal se på, om deres arbejdsplads har mere fokus på drift og overlevelse end på avisens og medarbejdernes udvikling. Den nye generation er vokset op med, at de skal udvikle og omstille sig hele tiden, og derfor søger de derhen, hvor de kan opnå størst mulig personlig udvikling.

»Praktikanterne vil ikke bare have at vide, at det, de laver, er godt nok. Der skal hele tiden stilles nye krav og gives systematisk tilbagemelding,« siger Jens Franck. 

JydskeVestkysten har også oplevet at stå tilbage med en tom praktikplads.

»Vi er klar til at kigge på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger Peter Orry Jensen, journalistisk chefredaktør på JydskeVestkysten.

Han vil blandt andet se på, om det er muligt at sammensætte et praktikforløb, så praktikanten ikke skal være 12 måneder på en af de små lokalredaktioner, som det er praksis nu, men kan arbejde længere tid på hovedredaktionen.

»Derudover skal vi blive bedre til at fortælle, hvilke muligheder der er hos os. På JydskeVestkysten arbejder vi for eksempel også med mediekonvergens, og en af vores praktikanter har modtaget Cavlingprisen sammen med en af de faste journalister,« siger Peter Orry Jensen.

Fyens Stiftstidende er et af de få provinsdagblade, der ikke har svært ved at tiltrække praktikanter. Praktikvejleder og nyhedsredaktør Peter Rasmussen tror, at det skyldes, at det er et stort mediehus med mange muligheder og højt til loftet. Praktikanterne er først seks måneder på en lokalredaktion, hvor de lærer det grundlæggende, derefter kommer de til Odense på hovedredaktionen eller på en af specialredaktionerne.

»Her får de lov til at blære sig. Vi får nemlig mest ud af vores praktikanter, hvis de får lov til at folde sig ud og vise, hvad de kan. De er under uddannelse, og vi skal se, hvor langt vi kan få dem,« siger Peter Rasmussen.

Fyens Stiftstidende har to betalte praktikvejledere.

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen