Ekspertkilden kan også være annoncøren, for der er ingen presseetiske regler for en ny slags annonce-aviser. Læserne skal tro, at det er en rigtig avis. I virkeligheden er det målrettet markedsføring. Konceptet vokser i Danmark.
Det ligner en avis, når den dumper ind af brevsprækken som indstik i dit dagblad. Der er journalistiske artikler, en leder, professionelle fotos og oven i købet annoncer på siderne. Den store forskel er, at der ikke er nogen presseetiske spilleregler, for eksempel om redaktionel omtale eller skjult reklame.
Og deri ligger en god grund til, at de såkaldte "temaaviser" er ved at blive en succes i Danmark. Det seneste eksempel var med Politiken som indstik i fredags. Temaet denne gang var 'Morgenstund', hvilket også er navnet på avisen. Der er artikler om morgenmad, morgensmøg og morgenstress.
Men i krogene gemmer sig journalistik, der halter i et presseetisk tjek. Blandt andet sker det ofte i den samme avis, at en ekspertkilde også er annoncør. I Morgenstund fortæller den administrerende direktør i 7-Eleven i en artikel om de hurtige morgenprodukter, hans butikskæde kan tilbyde. 11 liniers opremsning. På næste side er der en stor annonce fra 7-Eleven for deres rundstykker og kakao.
Konceptet kommer fra den svenske virksomhed Mediaplanet. Her erkender man åbent, at ideen er at lave en avis, der ser troværdig ud uden at være underlagt de samme regler. Netop derfor vil en annoncør vælge at få sin reklame i en temaavis frem for en rigtig avis.
»Vi har den mulighed for at placere annoncerne sammen med noget redaktionelt indhold, der har samme målgruppe. Vi er i princippet ikke bundet af reglerne om redaktionel omtale, og vores kilder kan tit også være vores annoncører,« siger forretningsudvikler hos Mediaplanet, Lasse Juhl.
Det ligger i konceptet, at den enkelte temaavis skal have en skarp vinkel for at ramme målgruppen, for eksempel ved at fokusere på firmabilen eller, som her, morgenstunden. Derfor kan det ikke undgås, at eksperterne tit er de samme som annoncørerne, mener Lasse Juhl.
»Vores eksperter skal selvfølgelig også have lov til at købe en annonce, hvis de synes, at det er relevant. Vi arbejder først på at skrive indholdet og lave en spændende avis, men det sker da mange gange, at vi kontakter kilderne bagefter for at høre, om de vil have en annonce i avisen,« siger Lasse Juhl.
Det står med småt på forsiden, at avisen er et »annonceindstik fra Mediaplanet«. Men det ligger i konceptet, at læserne skal føle, at det er en rigtig avis. Er du ikke med til at snyde læserne?
»Vi laver et uafhængigt temaindstik. Målet er først og fremmest, at der skal være noget interessant for læserne omkring et aktuelt emne.«
Mediaplanet har indtil videre aftaler med Børsen, Jyllands-Posten og Politiken, og de planlægger cirka 80 temaaviser i år.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lasse Juhl,
Selvfølgelig retter vi ikke i en artikel næsten et år efter, den har været bragt, fordi du nu pludselig føler dig fejlciteret. Hvorfor har du ikke henvendt dig tidligere?
Vi har været i kontakt med den tidligere ansatte journalist, som fastholder, at du er citeret helt korrekt.
Generelt må vi selvfølgelig fastholde, at begæringer om rettelser skal fremsendes inden for en rimelig frist. Vi går ikke bare ind og retter i vores arkiv, når nogen set i bagklogskabens klare lys måtte føle sig fejlciteret.
Netop derfor behøver Journalistens brugere generelt ikke at tvivle på autenciteten i det stof, der er tilgængeligt på nettet uanset om det gælder artikler, som er skrevet til Journalisten.dk eller magasinet Journalisten.
I et helt specielle tilfælde fraviger vi dog denne regel. Det gælder eksempelvis oplysninger om alvorlige psykiske lidelser eller strafbare forhold i en artikel, som senere i livet kan hæmme en person. Det sker efter en individuel og ofte vanskelig vurdering. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en person stiller sig frem for at advare andre ved sit eksempel. Årsagen til muligheden for dispensation fra hovedreglen er, at arkiver via googling kan anvendes som et straffe- og sygdomsregister.
mvh
Jakob Elkjær, redaktør
Hej Jakob Elkjær, Jeg skriver til dig angående følgende artikel, som jeg blev interviewet til sidste år. http://www.journalisten.dk/aviser-uden-presseetik-vinder-frem
Jeg så den meget gerne fjernet fra jeres portal, fordi den i grunden er stærkt misvisende.
Jeg er citeret forkert. Det er min fejl, at jeg lod Andreas offentlige artiklen uden at verificere mine udtalelser. Men ja, citeringerne er flere steder forkerte. I øvrigt er det forkert at påstå, at Mediaplanet ikke har nogen presseetik. Vi tegner ikke virksomhedspræsentationer og profilerer ikke specifikke produkter på det redaktionelle plan. Derimod skriver vi om udfordringer og muligheder på et generelt plan. Artikler, hvor i forhold til, vi tilbyder relevante virksomheder eller organisationer, at indrykke annoncer, der kan agere løsningsforslag.Jeg er klar over, at jeg i reglen ikke kan bestemme, hvad andre skriver om vores mediekoncept, men jeg forventer, at fejl-citeringerne udelades snarest muligt, ok?
Hvis du måtte være i tvivl om vores mediekoncept, kan du få nærmere indblik i kvaliteten af vores udgivelsen via mediaplanet.comMvh. Lasse Juhl, Forretningsudvikler, Mediaplanet København
tlf. 31650267, mail: lasse.juhl@mediaplanet.com
Advertorials - en kombination af advertizing og editorials - er et nichemedie, som indgår i værktøjskassen for produkt-pr.
I Danmark har Mediaplanet haft held til at sælge indstik om alle mulige emner til virksomheder, som bliver fristet af løfter om 'massiv opmærksomhed' i forlængelse af de rigtige aviser.
Men men, køberne er uvidende om, at effekten af de mange tusinde kroner, et indstik koster, kun sjældent kan stå mål med historier om et produkt, som skrives af avisernes egne journalister. Det ved de fleste kommunikationsrådgivere godt, og derfor vil mange rådgivere i virksomhederne direkte fraråde brugen af disse indstik.
Ikke overraskende er holdningen en anden hos marketing-folkene, der hele tiden kigger efter nye muligheder for at reklamere for deres produkter.
Samme tendens ses hos bureauer, som lever af at distribuere pressemeddelelser world wide. Ofte tilbydes en pakke, hvor der er garanteret eksponering på seriøse mediers hjemmesider, især i USA.
Men disse eksponeringer er som regel henvist til særskilte betalingsweb, og pressemeddelelsen finder aldrig vej til mediernes web-forsider, som er redigeret efter journalistiske principper. Til gengæld kan afsenderen dokumentere, at pressemeddelelsen har været vist på internettet.
Også her vil de fleste kommunikationsrådgivere fraråde en sådan distribution, med mindre den følges op med personlig kontakt til de journalister, som kan tænkes at skrive en journalistisk historie om emnet.
Når nogle virksomheder alligevel vælger at bruge metoden, er det fordi, det kan være en fordel at have informationen på internettet til næste gang en kunde eller en journalist søger på emnet.
En avis uden presseetik er Ekstra Bladet:
http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1095948.ece
De skider åbenbart højt og flot på:
http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx
Pkt. B, stk. 2: Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.