Aviserne skal have flere skattekroner for at overleve krisen, foreslår EU-politikere. 'Nej, stem imod!' svarer den europæiske presse i et overraskende modsvar skrevet personligt til udvalgte politikere. Journalisten.dk har set mailen.

Det er ingen nyhed, at de europæiske medier er i økonomisk bekneb. Og det er heller ingen nyhed, at repræsentanter for medieverdenen råber på statskroner for at sikre den gode journalistik og mediernes overlevelse.

Men det er en nyhed, at to af Europas toneangivende medieorganisationer siger nej tak til penge fra statskassen, når politikerne foreslår det.

Tre medlemmer af Europa-Parlamentet har fremsat et forslag om, at EU skal kræve, at medierne får økonomisk førstehjælp af staten. Under overskriften »Finansiering af mediesektoren – sikring af ytringsfriheden og retten til information« skriver de blandt andet:

»(Europa-Parlamentet) understreger behovet for at yde supplerende finansiel bistand til forbedringen af sociale og faglige forhold for journalister og ansatte i mediesektoren i EU.«

Førhen har blandt andre chefen for det internationale journalistforbund IFJ, Aidan White, bedt om EU-penge til medierne. Han mener, at EU skal hjælpe medierne ud af krisen, ligesom de har hjulpet bankerne.

Men forslaget om, at EU skal presse medlemsstaterne til at støtte deres medier, bliver kritiseret. Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har fået en mail, der henvender sig til dem ved navn, hvori de opfordres til ikke at sætte deres navn på forslaget.

Mailen er sendt af den europæiske fællesorganisation for aviser og deres pendant for magasiner, ENPA og FAEP. Journalisten.dk har læst mailen.

»Efter vores mening kan en fri, uafhængig, forskelligartet og levende europæisk presse ikke hvile på et europæisk råb på statsstøtte til pressen, hvilket er en national kompetence,« skriver organisationerne blandt andet.

ENPA og FAEP er toneangivende lobbyister for mediebranchen i Bruxelles, og de understreger i slutningen af mailen, at de repræsenterer hele den europæiske presse.

»Som repræsentanter for pressesektoren i Europa opfordrer vi jer til ikke at underskrive ovennævnte erklæring,« skriver de.

Forslaget er en såkaldt skriftlig erklæring, hvilket på EU-sprog betyder, at det er en ikke-bindende hensigtserklæring fra de EU-folkevalgte. En skriftlig erklæring træder i kraft, hvis over halvdelen af Europa-Parlamentets medlemmer underskriver den.